star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_empty

For 2. gang måtte Leif og jeg troppe op til gamlehippierne Burnin’ Red Ivanhoe i bio’en… men gammelhippieagtig er musikken langt fra! Dansk progessive rock, krydret med jazz og blues. En meget interessant coktail!Burnin’ Red Ivanhoe er et MEGET gammelt band, med første udgivelse i vinteren ’68. Bandet har gennemgået en række udskiftninger gennem tiderne og denne aften var bandet – med forskel fra sidste års koncert udvidet og ikke mindst forsmukket – med Lone Selmer backing vokal og keys. Ole Fick på guitar blev siden sidst udskiftet med Jens Runge. Resten af Burnin Red Ivanhoe består nu af Kim Menzer (vokal, fløjte, didgeridoo, mundharmonika mv.), Karsten Vogel (sax, keys, vokal), Klaus Menzer (trommer) og  Assi Roar (bas).

Det er som publikummer særdeles dejligt at se så stor spilleglæde og professionalisme. Jeg er personligt ikke så meget hooked på den danske musikscene, men Burnin Red Ivanhoe er en absolut undtagelse. Det hænger måske også sammen med, at Burnin Red Ivanhoe er et PROGRESSIVT rockband… og ikke en flok hippier fra dengang, som man måske skulle tro.

Jeg har ledt efter en setliste på nettet, men kan ikke finde nogen. Så Burning Red Ivanhoe – hvis I læser dette, så send mig lige listen! 🙂 Dog husker jeg, at bandet lagde ud med “Tingel Tangel Manden” og spillede værker om “andre personer, som går forbi oppe på scenen”, som Karsten Vogel annoncerede.

Også denne gang blæste Kim Menzer i sin dybfrekvente didgeridoo – et australsk blæseinstrument, hvor kun en tone indgår…. en sjov ting!

Vi var desværre ikke så mange tilstede denne aften. Jeg vil tro, at vi var et par hundrede musikelskere i Amager Bio…

Det hele startede kl. 20.16 og sluttede på rigtig fin vis kl. 22.30…. med 15 minutters pause. Og atter tak til Leif Madsen for en hyggelig koncertoplevelse!!! 🙂