star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_empty

Hvad tænker du, når jeg siger “Det Kongelige Teater”? Jeg tænker i hvert fald på mærkelig ballet, larmende opera og dramatiske teaterstykker. Men på denne ½-lune sommeraften var de flotte rammer i den gamle bygning kulisse for Chris Cornell og Paul Freeman som opvarmning.

Paul Freeman fra Wales gav 30 minutters opvarmning med sin guitar. En rigtig god sanger og teknisk god guitarist… og så fik han endda en kvindelig sanger til at hjælpe sig i et enkelt nummer. Indgangsreplikken fra Poul Freeman var: “I have not received so much applaus for not being Chris Cornell”… eller noget i den stil 🙂
Chris Cornell dukkede frem på scenen kl. 21.04 og modtog en overvældende hyldest fra det modne publikum og lade ud med værker fra primært hans soloperiode. Cornell’s styrke er en meget kraftfuld og præcis stemme, og det var til tider en stor fornøjelse at høre ham køre vokalen helt ud. Hans guitarspil bærer ikke bræg af tekniske ekvilibrisme. men det kræver stilarten hellere ikke. Med sikker hånd førte han os igennem aftenen.Cornells bagkatalog er ikke specielt overvældende – og så længe jeg var tilstede i 2 timer – blev publikum trukket igennem Soundgarden, Audioslave og primært hans egen soloperiode.

Jeg og mit følge forlod teatret før tid kl. 23.07, netop da Cornell gik i gang med Black Hole Sun – det kendte Soundgarden værk…

Som det fremgår af ovenstående, så er jeg ikke den store Cornell kender (og fan). Jeg tænkte under koncerten, om Chris Cornell mon ville klare sig som den stjerne han er i dag, hvis han ikke havde Soundgarden og hele grunge-perioden i rygsækken. Mon han ville gøre sig bemærket, hvis han dukkede op fra ingenting i dag? Jeg tvivler… Dermed ikke sagt, at jeg underkender hans store talent!

Foto’et er inden Chris Cornell kommer på…

Endelig skal jeg blot konstatere, at det er en super god idé at bruge Det Kongelige Teaters gamle scene teatret til disse soloarrangementer – tidligere har bl.a. Tori Amos har også spillet på de skrå brædder.

Paul Freeman

Chris Cornell