Hvad foretager man sig på den varmeste dag på året? Joh, man ta’r såmænd til

dobbeltkoncert i Vega og placerer sig strategisk rigtigt allerøverst oppe på tribunen for det bedste view og den bedste lyd. Og hvad er det nu lige varmen gør??? Den stiger opad! Og det resulterede i, at at vi måtte trække os ned på gulvet – ned blandt den højtråbende pøbel den sidste halve time af aftenen inden vi kollapsede…

Min gode ven Leif Madsen og jeg havde sikret os billet til det udsolgte Vega i god tid. For mastodonterne fra slut-70’erne og 80’erne var landet på Vesterbro og deres undersåtter – alle i moden alder med få undtagelser – ventede da også i en pæn, lige kø foran Vega inden dørene blev åbnet kl. 19.

Journey og Foreigner er netop mine favoritter fra mainstream-rocken i 70’erne/80’erne. Dengang havde omtalte bands andre forsangere, hvilket gør den store forskel fra dengang og i dag. For teknisk lyder de som dengang….. gaaab…..

Foreigner lagde ud med værket “Double Vision” – og lagde så os alle ned med alle deres hits fra dengang på en perlerække – kun afbrudt af titelnummeret fra deres seneste udspil (2009!) “Can’t Slow Down” – og sluttede forventeligt af med “Juke box Hero”.

Guirtarist Mick Jones er eneste originale medlem fra dengang. Han er stadigvæk superskarp i sit guitarspil (dog med en lidt for mudret guitarlyd i perioder) og dirigerer sine tropper rundt med autoritet. Forsanger Kelly Hansen har en slående stemme i lighed med mighty Lou Gramm, som er een af mine absolutte favoritsangere fra dengang. De øvrige medlemmer i Foreigner var en velsmurt maskine, som performede som forventet. Nok er Foreigners katalog fyldt med lækkerier – men jeg savnede også en smule identitet af det “nye” Foreigner i forhold til de gamle klassikere. Måske er det bare mig – men er det tabu at nyfortolke musikken i en vis grad live?

Spilletiden var alt for kort… kun 1 time og 15 minutter (20.00 – 21.15). Setlisten så sådan ud: “Double Vision”, “Head Games”, “Cold As Ice”, “Waiting For A Girl Like You”, “Can’t Slow Down”, “That Was Yesterday”, “Starrider”, “Feels Like The First Time”, “Urgent”, “I Want To Know What Love Is”, “Hot Blooded” og “Juke Box Hero”

Journey… well, well…. Journey dog – hvad skete der lige??? Hallo!!! I står foran et udsolgt Vega og I formår IKKE at komme ud over rampen!

Modsat Foreigner er Journey 3/5 intakt, men det var deres nyeste skud på stammen – Steve Perry klonen Arnel Pineda – som kæmpede med alt hvad han havde i sig for at trække publikum op igen fra successen med Foreigner…. det lykkedes ikke helt. Nuvel, folk sang med og få dansede rundt. Men det var helt klart at mærke, at Journey trænger til en længere ferie. Sammenlignet med min oplevelse med Journey i 2006 på Sweden Rock Festival – så var der langt mindre energi og spillelyst at spore denne aften.

Også valget af musik forekom mig underlig…. alt for meget nyt materiale – det er klassikerne folk kommer for at høre! Dem fik vi for lidt af. Også 1 time og 15 minutter blev det til med Journey – fra kl. 21.45 til 23.02. Setlisten så vistnok nogenlunde sådan ud: “Seperate Ways”, “Ask The Lonely”, “City Of Hope”, “Stone In Love”, “Edge Of The Moment”, “Light”, “Escape”, “Wheel In The Sky”, “Be Good To Yourself”, “Faithfully”, “Don’t Stop Believin'” og “Any Way You Want It”.

Alt i alt en ok aften, hvor den positive overraskelse helt klart var Foreigner…. og fed, fed lyd iøvrigt!Tak for selskabet, Leif! 🙂

Foreigner

Journey

Læs Gaffa’s anmeldelse her (udkommet dagen efter min anmeldelse). Jeg er kun enig med anmelderen!

PS: Øllet er stadigvæk alt for dyrt på de danske spillesteder!!!