star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_empty

Det er traditionen, at Frede Fup giver koncert 3. juledag i biografen… denne gang for 10. gang i træk. Og der var rigtig mange, som fandt frem til Amager Bio denne småkolde aften – mon fordi en stak fribilletter var uddelt til arrangementet? Det tyder det på… Frede himself opfordrede da også sit publikum at investere i ølvere for alle de penge man har sparet på billetten. Anyway, i et næsten fyldt Amager Bio indtog eders “anmelder” og 8 andre gode venner og kollegaer logen med frit udsyn over mængden.For mit vedkommende kender jeg kun en smule til Frede Fup – primært for enkelte værker/”hits” fra 80’erne. Men jeg skal indrømme, at jeg har opdaget der er langt mere substans i Frede Fup efter aftenens 2 timers koncert; finurlige tekster og et super velspillende orkester. Jeg personligt var meget imponeret over grundstammen i bandet – trommeslager Lars Fischermann og bassist Flemming Muus – knivskarpe i rytmen og samtidig dog flydende i perfekt samarbejde… og begge guitarister er ganske nye fra i år i Frede Fup sammenhænge – Finn Verwohlt og Niels Poulsen – supplerede hinanden rigtigt fint med hver deres meget individuelle spillestil. Frede Norbrink annoncerede, at de 2 nye i bandet kun havde haft 5 øvedage i bandet… mon???? Det var ikke det indtryk de efterlod! Tangentspiller Klaus Agerschou lagde en næsten usynlig streg igennem hele koncerten…. meget fint!

Festen startede med en animeret Powerpoint præsentation af Frede Norbrinks lange karriere i et alt for hurtigt tempo – en sjov og amatøragtig gimmik egentlig. Og dog var det for os uvidende ignoranter en fin måde at blive introduceret til Frede Norbrinks laaaange musikalske liv… 🙂

(Billede venligst stjålet fra Frede Fup’s hjemmeside – www.frede-fup.dk)

Skønt, skønt at se spilleglæden bare udfolde sig på scenen. Alle mand oplagt og Frede Norbrink himself gik til sin 50 års jubilæumskoncert med stor ydmyghed og respekt for både band og publikum. Og rigtigt dejligt at opleve, at et dansk band på den måde kommer ud over scenekanten…. specielt når jeg tænker på mange af de udenlandske verdensnavne jeg har oplevet, som ikke formår at gøre det samme.

Jeg gider ikke remse spillelisten op – for jeg kan ikke huske den. Men jeg husker i hvert fald værkerne “1000 tak” (en hyldelst til alle vores eks-kærester), “Kun En Dråbe Frygter Havet“, 4-5 værker fra den kommende udgivelse og naturligvis “Kaj og Stjernerne”. 2 timers fed og glad musik 🙂 Lyden var som den skulle være….. dog synes publikum at virke en smule juletrætte 🙂 Festen sluttede kl. 00.15 – det sker ikke tit i bio’en.

5 stjerne er meget storsindet at give – det er kun få, store internationel navne + TJILL (2 gange!) som har opnået flere – læs venligst “anmeldelserne” andetsteds på denne side. Ikke mange kunstnere har opnået så stor anderkendelse fra eders hårde, men uretfærdige “anmelder”… men denne gang er det sgu fuldt fortjent!

Jeg skal iøvrigt ANBEFALE at melde sig ind i Musikforeningen 5-øren – www.5oeren.dk – foreningen, der bl.a. holder liv og gang i Danmarks allerfedeste spillested… nemli’ Amager Bio!