Britisk neo-prog siden 1983… og for første gang i Danmark som hovednavn!

Så oprandt dagen endelig og efter en laaaang arbejdsdag tog jeg direkte til Viften i Rødovre, da dørene slog op. Og som tiden gik frem til kl. 20 sivede folk til – et meget voksent publikum.

Koncerten startede kl. 20.03 og da jeg kiggede bag mig så jeg knap 200 hoveder. Det er godt nok den absolute-all-time-greatest mindste koncert jeg har været til. Og jeg tænkte, at IQ umuligt kan være SÅ ukendte i Danmark…?

Der var stor spilleglæde og indlevelse fra første anslag. Forsanger Peter Nicholls er en oplevelse i sig selv; ja, næsten til tider skræmmende deroppe og meget teatralsk. Han ikke bare synger sangen – han skuespiller den også og kommer helt ud over scenekanten. Ja, jeg havde faktisk flere gange direkte øjenkontakt med ham, som mange andre på de første rækker også havde. Bandet var særdeles sammenspillet og jeg fornemmede helt klart de nød at optræde for os få publikummer.

Peter Nicholls i et indlevende, teatralsk øjeblik – undskyd skodkvaliteten!

Det var egentlig sjovt at se, hvordan de enkelte medlemmer tacklede koncerten. Bassist Tim Esau og tangentspiller Neil Durant (som iøvrigt er bandets “yngste” medlem siden 2010) nørdede i hver deres sfære og var hver især fuldstændig under sikker kontrol, mens guiitarist Mike Holmes var noget mere udadvendt på scenen. Trommeslager Paul Cook manglede lidt groove i sit spil og jeg synes at kunne skimte, at han havde nogle problemer med sine håndled undervejs. Han rystede i hvert fald sine hænder igennem aftenen.

Udvalget af værker var et mix af det helt nye fra “Resistance”, der før denne koncert ikke var udkommet og gammelt materiale – en god balance, synes jeg. Og publikum tog rigtig godt imod det ukendte nye. Det siger lidt om prog-folket; vi er sgu ikke bange for at prøve noget nyt og byder det velkomment! Ellers er der egentlig ikke så meget at sige om udførelsen af de komplekse værker. De blev serveret som forventet i meget høj kvalitet!

Lyden i den lille-bitte Viften var ok og spilleglæden hele veje rundt var som nævnt absolut tilstede. Under hele koncerten kørte 3 skærme med alt mulige tv- og filmklip… hvorfor ved jeg ikke…

Spillelisten så sådan ud: Alampandria, From The Outside In, Sleepless Incidental, Sacred Sound, Shallow Bay, Stay Down, Ryker Skies, For Another Lifetime, The Road Of Bones, A Missile, Until The End, Further Away. Ekstranummer 1: Subterranea. Ekstranummer 2: Awake And Nervous

Kl. 22.20 var det hele overstået. Omkring 2 timer og 20 minutters top underholdning er sgu ok!

Og så mente jeg at jeg hørte Peter Nicholls sige, at de vil vende tilbage. Lad os håbe jeg hørte rigtigt

En KÆMPESTOR tak til Karsten Mortensen/KPM Concerts for at trække IQ til byen!!!