Dette er 2. gang jeg oplever Kamelot – de har nemlig kun spillet i Danmark 2 gange. Men det forekommer mig noget underligt, at de skal spille i Lille Vega! Og så har jeg fået foræret en V.I.P.– adgang af min vææææn Kåre, hvor jeg skal møde bandet back stage før koncerten! 🙂 En anden sjov ting er, at de 2 billetter jeg købte har hhv. nummer 1 og 2! Men okay – hellere spille i et næste fyldt Lille Vega end et meget tomt Store Vega… for bandets skyld! Ud over at stå i novemberkulden i ½ time for at komme ind som “V.I.P.’er” for at få et par autografer og nogle fotos sammen med bandet, så måtte vi alle også lægge krop til 4 timers metalmusik i træk. Det var mildelst talt noget af et komprimeret program i det 2/3 fyldte Lille Vega jeg skulle trækkes igennem… Men jeg overlevede.

Kl. 19.30 slog canadiske growl-metallerne Blackguard tonen an med bla. en kvindelig trommeslager og sådan fortsatte det i lind strøm med norske melo-metallerne Triosphere med en lidt for svag/”fin” kvindestemme/bassist i front og endelig germanske symfoniske Xandria som rosinen i pølseenden. Igen med en quinne på vokalen. Alle 3 bands knoklede virkeligt hårdt for føden, udviste hele vejen igennem ydmyghed for opgaven og var ikke bange for at vise deres taknemmelighed overfor Lille Vega’s begejstret publikum – for det var vi! For vi alle synes egentlig, at de fortjente vores respekt! 🙂 3 små smagsprøver… Warm-up’et blev vi alle i den grad! Et Lille Vega uden udluftning eller aircondition i så mange timer sætter virkelig svedkirtlerne på overarbejde! DET ER FAND’ME IKKE GODT NOK, VEGA!!! 🙁 Lyden for alle 3 opvarmningsband var relativ ringe – men det er næppe en overraskelse for den vante koncertgænger! Synd og skam, men sådan er det bare!

Endelig… kl. 22.01 tonede intro’en til Kamelot og indtil kl. 23.29 fik vi klassikerne, samt enkelte nye værker fra seneste udgivelse “Silverthorn” på en perlerække. Lyden var mudret og uklar  – specielt vokalen – det første lange stykke tid, men blev en smule bedre mens vi andre fortsat svedte tran. Siden sidst Kamelot var i DK i Bio’en har bandet fået ny forsanger, nemlig Tommy Kärevik fra Stockholm (jeg fik en lille sludder med ham under V.I.P.-sessionen *Yes, you may touch me*)  – en tro kopi af hedengangne Roy Khan. Kärevik har en kanon stemme og læner sig helt op af Khan’s stemme – måske knap så kraftfuld som sin forgænger. Attituden fejlede hellere ikke noget… igen Khan. Jeg ved ikke helt, om det er godt ellers skidt. For jeg savner generelt lidt fornyelse hos Kamelot.

Kamelot virkede rigtige tændte hele vejen igennem, stor spilleglæde og ude-over-scenekanten. Kamelot fik også denne gang kvalificeret back-up af Elize Ryd (fra Amaranthe) og god sparringspartner til Tommy Kärevik. Bandets tekniske udførelse kan man ikke sætte en finger på og det samme kan siges om det kunstneriske udtryk. Jeg ville dog ønske, at Kamelot viste noget mere improvisation – men er det efterhånden muligt med de pre-recorded elementer i livemusikken? Næppe… Det gør efterhånden koncertoplevelser småkedelige – selvom man er verdensmester i teknik og gøgl. Det gjorde også, at kedsomheden i få øjeblikke dukke op denne aften trods lysinfernoer. Lyssætningen var total overdimensioneret og blændet eders skribent mere, end han brød sig om igennem hele koncerten og lidt-over-moderat lydtryk.

Spilletiden var latterlig kort UDEN ekstranumre. Er det prisen man betaler for at presse så mange bands igennem på begrænset tid? Så hellere droppe et eller 2 bands og så give tiden til hovednavnet! Lille Vega er alt for småt et sted for et band som Kamelot! FAKTUM!!! Men hvad skulle arrangøren gøre, når der ikke dukker flere publikummer end ca. 400 stk. op?

Setlisten så sådan ud:

Lille Vega egner sig IKKE til maraton arrangementer af denne type. Jeg savnede helt vildt Amager Bio denne aften!!!!

Se også Blastbeast’s anmeldelse HER

Tak til familien Nissen for billederne! 🙂