En halvkold novemberaften i et udsolgt Falkonér Salen… for 3.gang jeg skulle opleve Nightwish. Men forinden skulle vi lige igennem 2 stk. opvarmning.

Amorphis leverede en proper koncert når man tænker på de urimelige arbejdsforhold, som det første opvarmingsband må leve under; begrænset bevægelsesfrihed og skodlyd! Amorphis har været et yndet band hos mig flere år og det var endelig rart at opleve dem live. Bandet er nok ikke store nok til på egen hånd at komme udenfor Finlands grænser…. og slet ikke til prog-rock-udkants Danmark.

Og så var bandets spilletid latterlig kort – kun 30 minutter! Men jeg er da superglad over, at de fik leveret “Silver Bride” 🙂

Amorphis kæmpede en ulige og brav kamp mellem kl. 19.53 -20.27 og setlisten bestod af: Death Of A King, Sacrifice, Hopeless Days, Bad Blood, Silver Bride, The Four Wise Ones og House Of Sleep

Nummer 2 opvarmning var svensk/Canadiske Arch Enemy og Arch Enemy leverede en gedin omgang larm! Igen er dårlige lydforhold i Falkonér Salen den STORE synder og det var rigtigt svært at finde hovede og hale i lydmuren – dog undtaget de få passager, hvor musikken kom ned i gear. Men energien fejlede ingenting! Sprælske canadiske Alissa White-Gluz gav den fuld gas og sørgede for at holde drenge skarpe.

Arch Enemys musik er særdeles interessant at lytte til under “normale omstændigheder”. Dette er anden gang jeg oplever Arch Enemy og begge gange  har lydkvaliteten været SKOD. Og Arch Enemy’s musik kræver altså optimal lydkvalitet for at få alle nuancer med – FAKTUM!

Guderne ville, at et strømsvigt indtraf under nummeret “You Will Know My Name” i ca. 12 minutter – pyha! Et sjældent øjeblik til at hvile ørene!:-)

Bandet kunne klemme følgende værker igennem deres korte (kl. 20.42-kl. 21.30) spilletid (inkl. strømsvigt): Yesterday Is Dead And Gone, War Eternal, Ravenous,You Will Know My Name, As The Pages Burn, Avalanche, No Gods – No Masters og Nemesis.

Og nu til Nightwish! Jamen, jamen…. ny vin på gamle flasker! Bandet er superrutineret og alt for strømlinet… og det er deres problem i mine øjne! Nightwish er et rigtigt godt liveband, som den nye (eller mindre erfaren) Nighwish-fan helt sikkert har stor glæde af. Men når man som ederes skribent har oplevet nightwish i flere omgange, så bliver det hele altså lidt småkedeligt. Nuvel, der var en masse pyro og røg på scenen. Men i min optik burde den slags virkemidler slet ikke være nødvendige…

Siden jeg sidste oplevde Nightwish har der været en større udskiftning i besætningen. Floor Jansen fra Holland er kommet til, trommeslageren er (temporært?) skiftet ud og Nightwish har fået tilføjet endnu et medlem på guitar og fløjter af forskellge slags. Alt i alt synes jeg, at denne opgradering er postiv for bandet, hvor jeg dog må tilføje, at (den temporære?) udskiftning af Jukka Nevalainen er rigitg ærgerlig. For jeg kan meget godt lide Nevalainen MEGET markante spillestil. Jeg håber Jukka Nevalainen kommer over sine søvnproblemer, der forhindrer ham i at tournere.
Jeg ærgerer mig iøvrigt så meget over, at Nightwish ikke greb chancen ved forrige udgivelse ikke at kaste sig ud i flere orkestrale/episke værker efter de fik Floor Jansen i stalden. Men bandet har altså valgt at følge samme, sikre melodiopbygning og afvikling som altid… lige med undtagelse af “The Greatest Show On Earth”, som vi fik hele 17 minutter af denne aften…

Jeg læser andre steder, at Nighwish får særdeles fine roser for aftenens koncert. Og roserne er sikkert også berettiget. Mit udgangspunkt for denne “anmeldelse” er også set i det historiske lys og min trang til evig fornyelse… 🙂

Setlisten: Shudder Before The Beautiful, Yours Is An Empty Hope, Ever Dream, Wishmaster, My Walden, The Islander, Élan, Weak Fantasy, 7 Days To The Wolves, Alpenglow, Storytime, Nemo, Stargazers, Sleeping Sun, Ghost Love Score, The Greatest Show On Earth (Chapter I: Four Point Six; Chapter II: Life; Chapter III: The Toolmaker) og Last Ride Of The Day…. alle værker afviklet mellem kl. 21.58 – kl 23.47.