star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_half

Det var med nyeste udgivelse “HAND. CANNOT. ERASE”, der var i fokus denne aften. Og det var med samme musikere, der støttede op omkring Steven Wilson overfor et næsten udsolgt Amager Bio.

På slaget 20.00 tonede storskærm op og i 8 minutter projekterede scener fra en engelsk by op med monoton synth lyd og lyden af legende børn. Adam Holzmann på keyboards lagde ud med “First Regret” og resten af bandet ankom på scenen efterhånden som der blev brug for dem og bandet blev fuldendt i form af guitarist Guthrie Govan, bassist Nick Beggs, trommeslager Marco Minnemann og Steven Wilson.

Udover den storladen lydpalette, så er Wilson også meget visual i sit udtryk – godt hjulpet på vej af danske Lasse Hoile. Under det meste af koncerten var storskærmen i brug til understøttelse af musikken, hvor vi igennem de fleste værker fulgte en ung kvinde i sin “ensomhed” i storbyen. Og det visuelle virker i den grad for Steven Wilson. Især under værket “The Raven That Refused To Sing” fungerer dette til perfektion og gik op i en højere enhed.

Der var stor spilleglæde under hele koncerten og specielt Marco Minnemann var i hopla denne aften. Resten af bandet spillede med stor professionalisme, præcision og føling.

Steven Wilsons har tonet de progressive og jazzy elementer en del ned på den seneste udgivelse. Og de elementer savnede jeg faktisk under koncerten. Men ok – når det andet også holder 100%, så kan jeg godt tilgive manden!

Min 3. koncert med Steven Wilson sluttede kl. 22.08, og jeg cyklede glad og tilfreds hjem…

Setlisten, som jeg mener at huske den: (Intro), First Regret, 3 Years Older, Hand Cannot Erase, Perfect Life, Routine, Index, Home Invasion, Regret #9, Lazarus (Porcupine Tree sang), Harmony Korine, Ancestral, Happy Returns, Ascendant Here On…, Temporal, (Watchmaker Intro Video), The Watchmaker, Sleep Together (Porcupine Tree sang) og The Raven That Refused To Sing.