star_full star_fullstar_full star_full star_fullstar_empty

Det kan godt være, at denne dato minder de fleste om en frygtelig katastrofe i N.Y. Men denne dag er også datoen for en mindre frygtelig katastrofe og stor kult-oplevelse på Bellahøj Krammermarked, hvor jeg  – sammen med Formand Leif og Finn – havde den store fornøjelse at opleve guderne inden for kitch-rocken… nemli’ Sussi og Leo.

Spilleglæden på den lille scene hos Ankers Tivoli var ikke at tage fejl af! Vi fik alle de store hits stilsikkert serveret, bl.a. Bad Moon Rising, Himmelhunden, Smilende Sussi (inkl. flashing af g-streng og selvsiddende strømper… hæ hæ…), Smoke On The Water, Knald Røde Gummibåd (med endnu en Sussi-flashing) og Summer Of 69… fortolket/mishandlet som kun Sussi og Leo kan. Ja. faktisk bør størstedelen af den “etablerede” rockscene kaste et blik på dette mageløse par og lære noget om ægte spilleglæde, selvironi, uhøjtidelighed og umiddelbarhed 🙂

Her er jeg iøvrigt foreviget sammen med den dynaniske duo efter 2. sæt…

Lad dig betage af Smoke On The Water, filmet af Formand Leif. Jeg er så heldig at være en del af dette filmiske mesterværk omkring 1:48 min. inde i opførelsen af dette tidsløse stykke musik. Check it out here!

(Denne “anmeldelse” er skrevet med et glimt i øjet…. hvis du skulle være i tvivl 🙂 )