star_fullstar_fullstar_full

star_halfstar_empty

star_empty

 


Hvor ville jeg så bare gerne give norske TNT 6 stjerner!!! Men, men, men…. den originale sanger Tony Harnell forlod TNT i 2006. Og det var netop Tony Harnell, som var een af grundpillerne i TNT’s musikalske udtryk! Harnell’s stemmeleje lå flere oktaver højere (overdrivelse fremmer forståelsen!) end bandets nuværende sanger Tony Mills, som her til aften slet ikke havde styrken eller oktaverne til TNT’s gamle hits. Øv……! Og det lagde helt klart musikken noget ned.
TNT’s storhedsperiode var med udgivelserne Knights Of The New Thunder (1984), Tell No Tales (1987) og Intuition (1989), hvorfra vi også fik de allerfleste numre. Og det var også i den periode, hvor Harnell var allerbedst.

Koncerten som sådan varede fra kl. 20.15-21.23 og var præget af ½-dårlig lyd og med alt for lav vokal. Jeg synes også at kunne spotte flere skønhedsfejl… men pyt – det er jo live! Ellers rigtig stor spilleglæde fra bandets side, som også forsøgte at hive publikum op. Men det lykkedes ikke helt og jeg synes at kunne fornemme en vis irritation hos sanger Tony Mills.

Ellers gik TNT ellers til makronerne og spillelysten synes at være intakt efter 30 år…. især guitarist Ronni Le Tekrø (født samme dag som eders skribent… han er 2 år yngre) gav sig fuldt ud. Dejligt at se… 🙂

Amager Bio var velbesøgt denne råkolde aften i Amager Bio. Pretty Maids var hovednavnet, men jeg valgte at forlade etablissementet straks efter TNT. For det var TNT jeg gik efter!

Heldigvis skuffede bandet ikke med valget af musik; U.S.A., Seven Seas, Break The Ice,  Everyone’s A Star, 10.000 Lovers (In One), Listen To Your Heart, Intuition, Caught Between The Tigers, As Far As The Eye Can See + få af mig ukendte numre fra deres 3 sidste udgivelser med Tony Mills bag mikrofonen.

Hvis Tony Harnell var i bandet, så ville det uden tvivl have udløst et par stjerner mere!!!