star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_full

Så blev det tredje gang, at jeg skulle opleve YES – denne gang over floden til det mørke Jylland. Train i Århus var rammen om denne “Triple Album Europe 2014 Tour” – “The Yes Album”, “Close To The Edge” og “Going For The One” i deres fulde udstrækning…Siden sidst YES var i Danmark blev forsangeren skiftet ud med en Jesus-lignende type med  build-in Jon Anderson stemme. Joh, man må sige, at YES også på det personalemæssige plan har søgt bagud i tiden.  Frontmanden Jon Davison har turneret med YES siden tidligt 2012 og virkede helt klart som en fuldstændig integreret del af bandet.

Som nævnt var aftenens event i 3 klassiske YES-albummers ånd. Kronologisk blev omkring 500 musikelskere i et varmt 90% fyldt Train præsenteret for: 20.06 – 20.49: “Close To The Edge”, 20.51-21.34 “Going For The One”, (20 minutters pause), 21.54 – 22.42 “The Yes Album” og som ekstranummer “Roundabout”.Kl. 22.56 klingede det ud… De 3 albums repræsenterer fint de forskellige stilarter indenfor YES’ musikalske udtryk i 70’erne.
Koncerten indledes med en videopræsentation af bandet og de tre udgivelser. Under hele koncerten blev de enkelte værker præsenteret på en skærm bag scenen efterhånden som musikken skred frem.

Jeg stod sammen med min ven Leif bagest til venstre under de to første albums, men rykkede op til scenen efter pausen til “The Yes Album”, hvor lyden var langt bedre. Ja, faktisk så god og på tilstrækkelig niveau, at jeg ikke benyttede mine obligatoriske ørepropper. YES gengav som forventet deres tre udgivelser i perfekt teknisk udførelse og med stor rutine. Jon Davison’s vokal svigtede ikke på noget tidspunkt – hellere ikke ved de allerhøjeste noder. Jeg vil dog sige, at Train som spillested IKKE matcher YES storladen lyd! YES fortjener et langt større spillested (a la Amager Bio) for at komme til sin fulde ret…Jeg faldt bl.a. over denne videooptagelse fra Train. Jeg vil vil tillade mig at linke videoen og håber på ophavsmandens tilladelse! Og denne optagelse med Steve Howe’s “The Clap” fra “The Yes Album” – som jeg også tidligere har haft fornøjelsen at opleve live i Amager Bio.

YES version 2014 består af: Jon Davison (vokal), Steve Howe (guitar, vokal), Chris Squire (Bas, vokal), Alan White (trommer) og Geoff Downes (Keyboards).

YES skal også denne gang have fuld gas med stjerne!

Det var en rigtig positiv oplevelse endelig at opleve Train i Århus… og nå ja – det var da også meget hyggeligt at være i fordrukkent selskab (og sove sammen i ske på CAB-IN…) med min væææææn Leif 🙂

… OG ØLLET ER SGU LIGE SÅ DYRT SOM I KØBENHAVN!!! 🙁