165 billetter… ja, 165 billetter (muligvis lidt flere) – oplyst af pålidelig kilde – solgt til aftenens langt ventet koncert med IQ! Danmark er i sandhed et musikalsk fattigt og ensporet land! FAKTUM! Og hvor blev ungdommen af??? Jeg vil mene, at gennemsnitsalderen var omkring +55 blandt de fremmødte.
Min første koncert med IQ i Viften i 2019 – og IQ’s første koncert i DK (se min anmeldelse af den koncert HER) var ligeså tyndt besøgt.
Og endnu en bøn herfra; HOLD NU KÆFT NÅR MUSIKKEN SPILLER! Jer snakketosser kan tage snakken ude i foryeren eller i det nærmeste værtshus over en kop øl!
Dengang koncertbilletterne blev sat til salg for et par år siden var jeg så ferm på tasterne, at jeg fik billet #1 – og så er det ikke engang løgn. IQ skulle oprindelig have gæstet Bio’en den 15/4-21, men blev flyttet til den 24/4-22 på grund af COVID-19. Den oprindelig IQ-tour blev navngivet “IQ40”, men blev teknisk set nu navngivet af frontmand Peter Nicholls fra scenekanten til “IQ41” (eller mente han “IQ42”? Der var lidt uenighed på scenen).
Efter en varm og entusiastisk velkomst af eventens arrangør, Karsten Mortensen/KPM Concerts, blev koncerten skudt igang kl. 20.18. Lyden i salen var nær perfekt, i rette niveau og en fin balance mellem instrumenterne. Alle spillede deres instrument som om, at de ikke have beskæftiget sig med andet i livet. Og hvis jeg endelig skal finde håret i suppen, så mener jeg vokalen var en lillebitte smule svingende. Men okay – bandet spiller relativt sjældent live i forhold til mange andre bands. Jeg vil mene, at Nicholls’ stemme blot skal ind i kampen igen. Norge og Sverige venter nemlig også på IQ de næste par dage og de har noget at glæde sig til! Scenen var bestykket af 3 mindre skærme, hvor det ukrainske flag naturligvis også måtte hejses.
Stor spilleglæde fra bandet med attitude af “endnu en dag på kontoret”. Men det tror jeg fa’en… bandet er jo 40+ år gammel. Især vil jeg fremhæve guitarist Mike Holmes, som hele vejen ikke kunne skjule, at han endelig var lukket ud af stalden og var endelig kommet på græs… sjov fætter! Tangentspiller Neil Durant og basmand Tim Esau forholdt sig til gengæld i absolut ro, men trommerspiller Paul Cook gjorde sit med sikker arme og ben.
Koncerten var overstået kl. 22.09 og jeg giver koncerten samme antal stjerner som i 2019. Den manglende ½ stjerne skyldes setlisten, som jeg gerne så var lidt anderledes. Dog glædes jeg over, at værkerne “The Darkest Hour”, “Frequency” og især “The Road Of Bones” var valgt til denne aften!
Spillelisten skulle se sådan ud: The Darkest Hour, Frequency, Stay Down, High Waters, The Narrow Margin, The Thousand Days, Nostalgia/Falling Apart At The Seams, Shallow Bay, Until The End, Guiding Light, The Road Of Bones, Headlong og ekstranumrene It All Stops Here og The Last Human Gateway (midterstykket).
Du finder lidt mobilfotos af tvivlsom kvalitet HER
