MAND! Det var sgu en overraskelse! Selveste Steve Vai og Joe Satriani samtidig på min ø!!! Ja, det var min allerførste reaktion da jeg opdagede de 2 herres ankomst til Amager Bio for noget tid siden. Fluks indløse en billet til små 700 spir – dyre herrer!

Og det var da også med en vis forventning jeg indfandt mig i Bio’en – for først at skulle trækkes igennem 25 minutters opvarmning i selskab med Ned Evetts glas-guitar-one-man-show, sammen med et udsolgt Amager Bio med en gennemsnitsalder tangerende min egen… eller enddag højrere.

Endelig ved 20.45- tiden indfandt d’herrer endelig sig med band. Udover hovedpersonerne består bandet af Kenny Aronoff (trommer) , Marco Mendoza (bas) og Pete Thorn (guitar) – altså rygstøtte af særdeles erfarne folk. Det blev lagt ud med 2 stk. SatchVai- kompositioner og ellers blev der spillet hhv. Satriani og Vai musik resten af koncerten. Desværre måtte vi være vidne til cover-versioner af “Enter Sandman” og “Born to Be Wild” som afslutning på koncerten.

HVORFOR I HEDE HULE HELVEDE SKULLE DET TIL FOR???!??! Jeg vil tro, at der gik omkring 15 minutter kostbar tid med at spille – iøvrigt ikke særligt godt udført – irrelevant musik med bevidsthed om, at Vai og Satriani har RIGELIGT bagkatalog de kunne fiske frem… jeg er stadig i vildrede! Anyway… det var specielt skønt at høre specielt Satrianis kendte værker fra albummerne “Surfing With The Alien” og “Flying in a Blue Dream” fra slut 80’erne. Gennem koncerten blev værkerne afviklet sammen, andre værker hver for sig. Et godt mix, der til tider også gav et andet perspektiv til musikken. Bandet som helhed swingede godt og der var stor spillelyst fra alle… og dog synes jeg Mendoza kedede sig en smule til tider.

SatchVai Band

Lydforholdende var som altid god i Bio’en, selvom jeg også denne aften havde vat i ørene. Og det får mig lige at bemærke, at jeg er overrasket hvor få, som benyttede øreværn denne aften. For musikken var ikke ligefrem lav… tværtimod. Det må være den høje gennemsnitsalder.

Nååå jo….. sidst Steve Vai var i Bio’en lovede han, at ville tage sin “Hydra” med – en 3 armet guitar bestykket med hhv. 12 strenge og 7 strenge, samt 4 strenget bas. jaja…. meget sjov gimmick! Vi fik da også værket “Teeth of the Hydra”, Og instrumentet har sørme også sin egen hjemmeside…

Steve Vai & The Hydra

Jeg kan desværre ikke svinge mig op på flere stjerner end 4 stk. Jeg synes ikke koncerten som helhed var helt oppe at ringe og deres cover-versioner hjalp slet ikke på min gavmildhed, tværtimod. Sorry guys, I har SÅ meget at øse af og så bliver det bare en sløj finale, trods små 2 timers musik.

Setlisten så sådan ud: I Wanna Play My Guitar (SatchVai), The Sea of Emotion Pt. 1 (SatchVai), Zeus in Chains (Steve Vai track), Little Pretty (Steve Vai track), Ice 9 / The Crying Machine (Satriani/Vai tracks), Flying in a Blue Dream (Joe Satriani track), Surfing With the Alien (Joe Satriani track), Sahara (Joe Satriani track), Tender Surrender (Steve Vai track), Teeth of the Hydra (Steve Vai track), Satch Boogie (Joe Satriani track), If I Could Fly, (Joe Satriani track), For the Love of God, Steve Vai track), Always With Me Always With You (Joe Satriani track), Crowd Chant (Joe Satriani track), Enter Sandman (Metallica cover) og Born to Be Wild (Mars Bonfire cover, bedre kendt med Steppenwolf)

PS. Tilgiv mine dårlige fotos. Jeg stod et sykke fra scenen og mobilos kunne ikke følge med.