4. oplevelse med hr. Hackett i Amager Bio. Denne gang med 2 nye ansigter på scenen, nemlig Felix Lehrmann (afløser Craig Brundell pga. travlhed andetsteds) på trommer og Lalle Larsson (afløser Riger King, som stopper tournélivet) på keys.

Jeg var spændt på at høre, hvordan de nye folk ville påvirke aftenens koncert. Jeg konkluderer – specielt sammenlignet med de 3 tidligere koncerter, at bandet som sådan denne aften ikke var helt på på samme niveau rent teknisk. Det er svært at forklare, men jeg tror det hænger sammen med en anelse ændret lydbillede og en andelse variation fra tangenterne og et mindre “fintfølende” trommespil. Desuden var Sylvans vokal til tider out-of-tune. Steve Hackett på den anden side leverede som altid en suveræn præstation på guitaren.

oplus_1048576

Værkmæssigt var koncerten delt op i 2-dele; Solo og Genesis. Den første del af koncerten var hans egne værker, hvor jeg faktisk blev ført ud i noget ukendt. Om det var en totaloplevelse? Nej, egentlig ikke. Efter en 20-minutters pause diskede bandet op med Genesis. Ikke meget nyt på den front egentlig, udover til tider kunstneriske friheder, hvilke jeg hilser velkommen. Men ellers var dette sæt som forventet – med de forventede, udvalgte værker.

Det var som skrevet lidt spændende at opleve, hvordan det hele ville gå med de 2 nye på holdet. Os i det næsten udsolgte Amager Bio fik da også soli fra d’herrer i Genesis-settet. Måske for at introducere dem for publikum…?

Spilletiden så sådan ud: 20.00- 20-55 Solomateriale – 20.55-21.15 pause – 21.15-22.38 “best of” Genesis. Steve Hackett set: The Devil’s Cathedral, Every Day, The Sea Inside, Ace of Wands, The Steppes, Camino Royale og Shadow of the Hierophant. Genesis set: Dancing With the Moonlit Knight, The Cinema Show, Aisle of Plenty, Firth of Fifth, Supper’s Ready, Ekstranummer: Dance on a Volcano, og Los Endos / Slogans / Los Endos

Med ovennævnte i mente, så svinger jeg mig kun op på 4½ stjerner… desværre!