Da der stort set ikke sker en skid i mit liv (lige nu i hvert fald), så har jeg besluttet at genoptage “Ugens sures opstød“. Denne uges opstød ligger også ekstraordinært på Facebook:
Så blev kritisk dansk IT-infrastruktur forleden igen-igen sat godt og grundigt ud af spillet. Jeg savner tekniske forklaringer og løsninger! Jeg savner facts – ikke fraser som “Det var en kædereaktion af forskellige omstændigheder”, “… netværksfejl i forbindelsen til til platformsmiljøet i Nets” og “sjælden komponentfejl i den bagvedliggende infrastruktur”. Hvordan kan de ansvarlige slippe afsted med disse lamme forklaringer? VI VIL HA’ FACTS – MASSER AF FACTS!
Og det er jo ikke kun sket for Nets, vel?!
Spørgsmål springer frem, i hvert fald i mit hovede, hver gang den slags “uheld” sker. Hvad med almindelig praksis med failover og redundans? Er disse komponenter – som minimum i ethvert driftmiljø – ikke idriftsat hos Nets (andre) eller er de bare ikke testet, hvis uheldet skulle være ude? Min kæphest stejler hver gang!
De kritiske nedbrud af vores IT-infrastruktur er ganske enkelt alarmerende! Uden at have dykket helt ned i efterbehandlingerne af alle disse sager, så synes jeg ikke at have oplevet det hedengangne Digitaliseringsministerie i væsentlig grad har været på banen. Digitaliseringsministeriet er nu underlagt Forsknings- og Uddannelsesministeriet. Altså i min optik nedprioritering af vores KRITISKE IT-infrastuktur.
Det var dagens sure opstød – det lettede! Jeg finder selv ud… 😉

