Opslag på Facebook:

I dag er det – i skrivende stund og præcis på dette tidspunkt – 1 år siden jeg skvattede om med hjertestop på Amager Landevej. Heldigvis besluttede jeg mig for at tage en cykeltur 15 minutter før det hele gik ned.

Og hvad er der så sket i mellemtiden? For det første øffer jeg ikke over småting og ligegyldigheder i tilværelsen længere, men grumpy vil jeg nok altid være. “PYT”-knappen er ikke en myte – den virker, og jeg bruger den flittigt nu. Selvfølgelig er alle andre stadig kæmpeidioter i trafikken- så hellig er jeg dog ikke blevet. Arbejde og ansvar er noget, andre har fået lov til at tage sig af nu – jeg er checket ud af arbejdsmarkedet. Jeg har prioriteret at leve i mit eget tempo. Hvad fremtiden bringer? Ingen anelse. Jeg har sluppet rattet og lader skæbnen navigere mig.

Statistikken siger, at kun ca. 14% overlever et hjertestop udenfor hospitalet efter 1 år – so here I am! Min hjerne har mirakuløst ikke taget skade (JA JA – kommentarfeltet er åbent!) af mine 10 minutter i det hinsides + 2 stød – udover stadig spontan træthed i ny og næ og hukommelsen, der til tider kan svigte i det små. Det er en meget lille pris at betale når jeg hører om andre tilfælde ligesom mit, der er langt mere invaliderende for den ramte. Og dét er jeg pinligt bevidst om. Så jeg tænker faktisk ret ofte over, hvor heldig jeg egentlig har været og stadig er. Faktisk føles det stadigvæk uvirkeligt… Men det er måske heller ikke så mærkeligt, når jeg ikke selv var til stede.

Som en slags bonusgevinst blev jeg i forbindelse med indlæggelsen på Riget begavet med en ICD i brystkassen – en kombineret hjertestarter og pacemaker, der holder øje med mit hjerte 24/7/365 i min toptrimmet og drenget krop. Jeg har fået min egen personlige bodyguard – avanceret strømforsyningsteknologi med hotline-link til Riget.

Men allermest er jeg taknemmelig. For jer! For livet! For en ny chance! For hjerteløberne, hjertestarteren på gaden og i ambulancen, sygeplejerskerne og lægerne, og for alle jer der har vist kærlighed, DIN støtte og ikke mindst tålmodighed med en lettere brugt drengerøv som undertegnede. TAK!

MORALEN må derfor være: lyt til din krop, mærk efter og reagér når brystsmerterne ikke går væk… det gjorde jeg ikke for mere et år siden!
PS. Iøvrigt er flybilletten til årets Oktoberfest i München i hus. Modsat sidste år skal mine lederhosen og resten af outfittet luftes – alt imens jeg dræner Oktoberfest for humle en uges tid! Skål for livet! 🙂