Deam Theater – The Distance Over Time Tour

Tak til Kåre for fødselsdagsgaven og invitationen. Dette er efter egen optælling min 11. koncert med Dream Theater… samtidig stødte vi sammen med Mads og Jeanette. Tak til jer to for en hyggelig aften – dejligt at møde de søde og engagerede mennesker!

Denne gang skulle eventen foregå i Kuturværftet Hal 14 i Helsingør, hvilke er min første koncert på disse kanter. “Koncersalen” er en stor, aflang industrihal, hvor der er megahøjt til loftet med intermistisk “lydisolering” langs sidevæggene. Der var opstillet par barer og desuden kunne man finde festival-toiletvogne i forhallen. Desuden blev vi alle opfordret til at beholde overtøjet på pga. manglende opvarmning. Ja, det skortede ikke ligefrem på luksus. Personligt mener jeg, at stedet i den grad skal opgraderes til nutidens standarder – ikke mindst lydmæssigt, hvis man fastholder faciliteterne til koncerter. Som jeg forstår, så skulle denne event være den første af sin art i det gamle værft…

Stilhed før storm…

Lad mig først starte med spilletiden. Jeg noterede effektiv spilletid mellem 20.00-20.59 og 21.18-22.52 =  153 minutter =  2 timer 33 minutter. Tidsrekord blev dog ikke slået dengang ved koncerten i KB Hallen i 2004.

Inden startskuddet sagde – denne aftens følgesvend Kåre til mig – at han spåede 3 spillefejl i løbet aftenen, mens vi stod blandt omkring 2000 prog-hoveder – primært bestående af jævnaldrende dittoer og enkelte kvinder af det modsatte køn…og præcis kl. 20 skød DT festen i gang!

Føste sæt bestod bl.a af 4 værker fra deres seneste udspil “Distance Over Time”. Dette album er i mine ører et teknisk mesterværk, men det mangler sjæl og “indlevelse” – det rammer mig underligt nok slet ikke! Ja, sjovt hvordan vi ser forskellig på tingene, idet sanger James LaBrie annoncerede tidligt under koncerten fra scenen, at denne udgivelse har fået en kanon modtagelse verden over.

Andet sæt var udførelsen af konceptalbummet Metropolis Part 2: Scenes From A Memory” – den 5. udgivelse fra 1999. Historien handler kort om, at Nicolas via hypose finder ud af, at han i et tidligere liv var en pige ved navn Victoria Page og som blev myrdet. Find Wikipedia’en om historien HER.

For mig var 2. sæt højdepunktet for koncerten (det reddede den 5. stjerne!) og specielt “Act II: Scene Seven: I. The Dance Of Eternity”, der gik rent ind hos eders “anmelder”. YouTube ligger inde med dette værk fra anden koncert- udført mesterligt HER.

Perspektiv fra eders anmelder

Hele koncerten blev “peppet op” med baggrundsvideoer af ikke-definérbare mønstre/illustrationer  – for det meste total uinteressante og ikke relavant i forhold til musikken – dog fint nok ved nogle sekvenser i 2. sæt for at undestøtte fortællingen om Victoria Page. Men alt for meget gejl på den front, der vel også ubevidst fjerner noget af fokus på det væsentlige, nemlig musikken.

Koncerten gik egentlig som forventet; alle 4 instrumentalister i vanlig verdensklasse og leverede pakken som de skulle (PostNord, her kunne I lære noget!) James LaBrie på volkal hang til gengæld noget i bremsen det meste af vejen. Han havde dog de første 30 minutter problemer med lydmanden. LaBrie har altid været genstand for at være det svage led i bandet og jeg personligt så gerne bandet ansætter en sanger med et større vokalområde den dag LaBrie skulle gå på pension. Dream Theater er og forbliver übernatürlich på godt og ondt. Jeg synes iøvrigt, at Mike Mangini på tønderne virkelig har løftet bandet en ekstra smule og er nu endelig fuldt inkluderet.

Lysmæssigt var kvaliteten ikke i top. Dream Theaters musik kræver sublim balance mellem instrumenterne  – netop på grund af det “fyld”, som nogle mener er liiiige en tand for meget. Men DT har altid puttet guitar/keyboard-“fyld” ind i deres værker – ofte i længere sekvenser (så får LaBrie også sine pauser indimellem).

Lydniveauet var for højt denne gang! Specielt når industrihallen ikke er indrettet til musik. Jeg synes diskantområdet var for dominerende og bassen for lav. Vokalen druknede ofte…

Rudess og Petrucci i “fyld”-battle fra Kåres perspektiv 🙂

Sæt 1: Untethered Angel , A Nightmare To Remember, Fall Into The Light , Barstool Warrior, In The Presence Of Enemies, Part I, Pale Blue Dot

Sæt 2: Hele Metropolis Part 2: Scenes From A Memory: Act I: Scene One: Regression, Act I: Scene Two: I. Overture 1928, Act I: Scene Two: II. Strange Déjà Vu, Act I: Scene Three: I. Through My Words, Act I: Scene Three: II. Fatal Tragedy, Act I: Scene Four: Beyond This Life, Act I: Scene Five: Through Her Eyes, fødselsdagssang til John MyungAct II: Scene Six: Home, Act II: Scene Seven: I. The Dance Of Eternity, Act II: Scene Seven: II. One Last Time, Act II: Scene Eight: The Spirit Carries On, Act II: Scene Nine: Finally Free

Ekstranummer: At Wit’s End

Kåre, jeg fandt 0 fejl…