star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_emptystar_empty

24 Marshall kabinetter og 12 Marshall forstærkere lined op langs bagscenen – joh, der var stillet op til rock n’ rul, hvor rette rock n’ rul attitude er langt vigtigere end alt andet! Australske Airbourne var atter landet i lille Danmark og nu skulle vi igen have et musikalsk spark i røven – og det fik vi!

 

 

 

 

 

 

 

 

I et udsolgt Amager Bio blev vi alle relativt sent på aftenen – kl. 22.34 for at være præcis – udsat for brølende Gibson Explorer guitarer og bas/trommer fra første anslag. Fra start til slut fræsende Airbourne derudaf i ren 4/4 smadder med masser af AC/DC kloneri – for Airbourne er i den grad inspireret af AC/DC.

Det er anden gang jeg oplever Airbourne – sidst i Pumpehuset 2010 med samme energi…

Bandet har opnået stor popularitet – især i Europa – på relatvit kort tid. Kun 3 udgivelser er det blevet til i skrivende stund siden 2008. Og det er synd at sige, at de enkelte udgivelser skiller sig væsentlig ud fra de andre. Om Airbourne er langtidsholdbar? Jeg tvivler! Det er nu på tide, at bandet nytænker deres koncept og kommer på en eller anden måde et spadestik dybere – gerne i et stadig 4/4 smaddertempo, hvis de skal holde på en publikummer som mig.

Her er ingen plads til finføleri. Kun en håndbajer og langt hår duer her 🙂 Der var en god rock n’ rul stemning blandt publikum og Airbourne havde publikum i deres hule hånd… og hvis man bare ønskede en lille flig af musikalsk fordybelse – så var man gået forkert 🙂

Men, men men… en meget kort koncert! Kl.23.55 var det hele overstået! Kun 1 time og 41 minutter kunne bandet åbentbart holde tempoet oppe. Airbourne er et partyband og slår sig på simple riffs i et sindsygt højt tempo… og det virker fint, hvis man vil feste.

Spillelisten så sådan ud:

Ready To Rock, Too Much Too Young Too Fast, Girls In Black, Back In The Game, Diamond In The Rough, Black Dog Barking, Cheap Wine & Cheaper Women, No Way But The Hard Way, Stand Up For Rock ‘N’ Roll, Live It Up, Raise The Flag og Runnin’ Wild.

Airbourne blev supporteret af svenske Corroded og engelske Black Spiders . Begge bands fik hver ca. ½ tiime og som alle andre opvarmingsband kæmpede de også hver især om publikums gunst. Begge bands matchede hovednavnet fint – som nu opvarmingsbands skal.