Øv…. er lige rendt ind i et urinsyregigt-angreb i højre storetå. Det gør mega nas og man er total-handicappet!

Foden på dette foto er dog ikke min egen, men det viser fint hvad der sker når man er under ekstremt angreb; hævelse, ømhed, misfarvening. Mit angreb lige nu er dog ikke så slem som på dette foto, men alligevel… jeg føler med vedkommende!

Så nu sidder jeg på dag 2 hjemme og arbejder. Man kan jo ingenting med en fod i den tilstand. Så i morges ringede jeg til lægen og fik driblet noget medicin – Prednisolon “DLF”. Når man læser om medicinen på nettet kan man godt blive lidt angst… kradse sager.

Mit sidste urinsyregigt-angreb for et par år siden, mener jeg – i forhold til denne gang – var virkelig meget mere voldsommere! Udover jeg lå på langs i 2-3 dage, så humpede jeg rundt i Nationalbankens hellige haller og forsøgte at klare mit daglige arbejde on-site. Heldigvis har vi nu Citrix at arbejde ud fra, hvilket gør min fysiske tilstedeværelse hos IBM ikke-påkrævet.

Medlidenhed og donationer modtages med tak! Fniiiiiis………

Update 31. maj 2019: Endnu en tur til lægen og ny medicin. Medicinen fra sidste uge havde ingen virkningen og håber denne 14-dags kur vil løse problemet…