Så blev det min tur til at blive vaccineret.

I dag kl. 18.20, planlagt tid – eller rettere 3 minutter før tid – fik jeg stikket med Pfizer-BioNtech. Forinden blev sygesikringskortet scannet ved ankomstslusen og jeg blev pænt placeret i en kø samme med en del andre voksne mennesker. Efter venlig henvisning af hvidklædte sygepersonale blev vi en efter en ledt ind til en række båse, hvor festen skulle foregå.

Selve stikket var – ganske uventet – stort set smertefrit.

Hele processen kørte som en velsmurt maskine derude i Bella Center; masser af venlig personale med stort overskud, en dygtig ung vaccinedame scannede atter mit kort og tog undertegnede i kærlig behandling. Derefter skulle vi under observation i ca. 15 minutter før vi kunne forlade Bella Center.

En rigtig god oplevelse, synes jeg… næste tur bliver den 18. juni.

Update, dagen efter: Nu kan jeg mærke min venstre overarm!!!!!! DEN ER ØØØØØM! Men de kloge hoveder siger, at det aftager om snart.