star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_full

Der er kun et enkelt band, der kan matche mighty YES – og det er Dream Theater, som nok må betegnes som alle tiders største progressive rock/metalband verdenen endnu har set og som har dannet skole for genren.

Som altid fandt jeg den bedste lytteposition muligt – bagest i midten på “tribunen” – billedet er taget derfra. Kl. 21.08 og 123 minutter frem (alt for lidt tid!!!) bød på intens prog-metal på allerhøjeste niveau! Aldrig har Dream Theater været mere velspillende og komplette i deres udtryk! Jeg har være så priviligeret at følge bandet i mere end 20 år og været så heldig at opleve dem 6 gange live. Måske har udskiftningen af trommeslageren Mike Portnoy givet ny energi og luft til bandet….? Jeg tror det faktisk…

Sagen er, at “co-founding member” og troppefører Mike Portnoy på tønderne forlod DT i 2010 da han mente bandet trængte til en pause fra tourné-livet. Men det var vist mere Portnoy som var blevet træt; han brugte nemlig en masse energi udenfor Dream Theater – på andre bands og diverse side projects… alt imens resten af Dream Theater slappede af. Og da resten af bandet ikke var enig i at holde en længere pause, så forlod Portnoy bandet – til hans store fortrydelse senere, har jeg læst mig frem til.

Dette betød, at Mike Mangini overtog tønderne. Jeg må sige, at han fik en voldsom positiv velkomst af os alle ca. 5000 publikummer denne kolde fredag aften i Valby Hallen. Mangini har bl.a. spillet med på forsanger LaBrie’s solo-plader. Og Mangini ER er supertalent, som matcher Portnoy fuldt ud!!!

Tilbage til koncerten! Dream Theater spillede som nævnt med ny, frisk energi med masser af overskud og alligevel føltes det som “endnu en dag på kontoret” deroppe – denne gang forstået på den absolutte positive måde. Med 5 så progressive troldmænd er det svært at holde smilet tilbage og “gulvtrommeføderne” i ro når troldmændene gang på gang bevæger sig ud i halsbrækkende instrumentale stunts…. I just loooove it and can’t get enough! Og glem alt om at finde svagheder, fejl eller ups’er… de findes ikke!

Setlisten kan altid diskutteres…. DT har rigeligt at tage af og alt er stort set brugbart i live sammenhænge. Den største overraskelse for mig var dog, da DT spillede værket “6:00” som 2. nummer… 🙂 Alt ialt synes jeg, at setlisten var godt varieret mellem gammelt og nyt.

Setlisten så sådan ud:

Dream Is Collapsing (INTRO – Hans Zimmer), Bridges In The Sky, 6:00, Build Me Up – Break Me Down, Surrounded, The Dark Eternal Night, (trommesolo), A Fortune In Lies, Outcry, Wait For Sleep, Far from Heaven, On The Backs Of Angels, War Inside My Head, The Test that Stumped Them All, The Spirit Carries On, Breaking All Illusions og ekstranummeret As I Am.Dream Theaters nyeste 11. studiealbum “A Dramatic Turn Of Events” blev på allerfineste måde præsenteret – en kunstart, der iøvrigt altid er svært for et band… VI gider helst ikke det nyeste.

Valby Hallen lagde rammen til eventen fordi KB Hallen brændte sidste år og alle er nok enig med mig i, at Valby Hallen IKKE egner sig til musik! Det ER en sportshal med cementbeklædning… og det var måske også det eneste, der trækker ned… Men dette forhold påvirker ikke min antal af stjerner for selve showet!

Jeg kan efter denne koncert endelig slå fast, at Dream Theater bliver ligesom eders skribent – BEDRE OG BEDRE… OG MERE KOMPLET MED ALDEREN!!! 🙂

Læs også Gaffa’s anmeldelse HER