Amerikansk bluegrass i Amager Bio…? Tja, hvorfor ikke?

Små 200 sjæle var på plads i Amager Bio, da Hayseed Dixie fra USA lagde hårdt ud med AC/DC’s “Dirty Deeds Done Dirt Cheap” kl. 20.20 udsat og mishandlet for banjo, guitar/violin, mandolin og akustisk bas – hvor bandet dog lige forinden havde forsynet sig med øller fra det til lejligheden opstillede øl-skab på scenen (se eget HTC foto med øl-skab og manglende bassist). En sjov gimmick, der var med til at lægge det intellektuelle niveau lige fra start 🙂

Og så gik det ellers slag i slag derudaf med bluegrass coverversioner af kendt rock- og metalmusik… mixet med egne bluegrass-værker… lige indtil katastrofen indtraf ca. 1 time ind i seancen. Den akustiske bas gik kold og gode råd var dyre… hvad nu???

Forsangeren forsøgte at få styr på situationen og da han fandt ud af, at der var opstået seriøse problemer med instrumentet, så blev vi andre underholdt med Bangles’ “Eternal Flame” – udsat for single akustisk guitar og skønsang – jeg fandt aldrig ud af, hvordan netop den sang blev bragt frem 🙂 Men sjåååvt var det! (NB! Jeg har lige fået oplyst, at bemeldte sang skulle være forsangerens yndlingsmelodi…. dooooh……).

Loddekolben blev fundet frem og man kæmpede med patienten på scenen. Og det lykkedes at vække patienten til live efter 10 minutters lodninger og alle blev glade igen. Mon ikke man har lært noget nyt nu og i fremtiden ha’ en backup-bas klar i kulissen?

Coverversionerne, som jeg umiddelbart lige kan huske var: Aerosmith’s “Walk This Way”, Black Sabbath’s “War Pigs”, AC/DC’s “Dirty Deeds Done Dirt cheap”, “Hells Bells” og “You Shook Me All Night Long”, Queen’s “Fat Bottomed Girls” og “Bohemian Rhapsody”, Motörhead’s “Ace Of Spades”, Led Zeppelin’s “Black Dog”, Creedens Clearwater Revival’s “Bad Moon Rising” og Kiss’ “Detroit Rock City”.

Alt i alt var det herresjove 2 timer med masser af originalitet, superfed lyd i salen, max. spilleglæde fra scenen, 200 glade og grinende publikummer, samt masser af humor hele veje rundt. FED FED AFTEN!!!

Jeg havde nok forventet flere coverversioner – det er jo det Hayseed Dixie er kendt for. Så derfor kan jeg kun give 4½ stjerne – men det er da også en pæn sjat 🙂

Og en stor tak til Leif for at dele denne specielle oplevelse med mig 🙂