star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_halfstar_empty 

Vi fik alle udleveret et sæt 3D briller ved ankomst til den imponerende foyer i DR’s koncertsal inkl. tvungen garderobe og svinedyr øl! Jooooh….  for aftenens event var opførlsen af “Autobahn”s 5 værker på ialt 42 minutter og 26 sekunder fra 1974 + udvalgte hovedværker – “best of” kan man sige – fra Kraftwerk’s katalog. For Kraftwerk afholder ialt 8 koncerter over 4 dage i DR’s koncertsal, hvor orkesteret gennemgår deres studioindspilninger kronologisk. Vel placeret på 5. række parterre iført sjove briller var vi klar…. Der er udsolgt og alle sidder nu og ser noget fjollet ud med deres briller 🙂

Det er næsten nøjagtig 11 år siden jeg sidst oplevede Kraftwerk – dengang i den hedengangen KB Hallen. Og faktisk fik jeg et flashback fra dengang; samme setup med fire herrer i spider-spandex foran identiske kontrolpulte og storskærm i baggrunden. Og siden dengang må man sige, at Kraftwerk har opgraderet sig – på BILLEDSIDEN! Ja, dengang i 2004 foregik alt det visuelle i baggrunden nemlig i 2D. Og hvordan fungerede så aftenens 3D oplevelse?

Jeg må sige med det samme, at jeg ikke er specielt imponeret! 3D virkningen udeblev/slørede i (store) dele af koncerten og grafikken blev holdt i deres kendte retrostil – altså at bibeholde det minimalistiske udtryk fra dengang i 70’erne og 80’erne. De “rigtige”, gamle filmklip (bl.a. til “The Model” og “Tour de France”) var genbrug – det er set mange gange før…. øv! Nuvel, sjovt er det da at se på – men jeg kunne da godt tænke mig at blive overordentlig begejstret for ny teknologisk landvinding på den front også. Jeg vil kalde aftenens visuelle oplevelse for 2½D… og skærmsetup’et skuffede også en del. Havde jeg forestillet mig, at Kraftwerk ville præsentere en helt ny måde at præsentere 3D på? Ja, det tror jeg nok…

Jeg vil gå så langt og sige, at 3D effekten er langt bedre hos eders anmelders hjemmebio i kælderen.

Musikken havde fået en tiltrængt digital opfrisker. Der var langt mere dynamik, bund og bredde i musikken end dengang for 41 år siden og frem. Dog synes jeg, at der gik rimeligt meget tomgang i “Tour de France” – det eneste sted Kraftwerk trådte vande under de 2 timer og 11 minutters lange koncert.

“The Robots” blev udført uden Kraftwerk’s medlemmer på scenen, men istedet erstattet af 4 low-tech mekaniske robotter i synkrone bevægelser. Se, det er “live”……!!!

Jeg har det i øvrigt en smule (meget!) svært med Kraftwerk “live”. For mon hvor meget “live” snakker vi om her? Ligesom min oplevelse i KB Hallen for 11 år siden er det ikke mit indtryk, at de fire herrer bag deres pulte havde særlig stor indflydelse på afviklingen af musikken. Jeg fornemmede kun, at Kraftwerk kunne manøvre begrænset indenfor lydeffekterne – basissporene var playback, hvilket også understøttes af den visuelle afvikling af koncerten. En tendens jeg også ser mere og mere hos andre “live” bands….. synd….

Det originale Kraftwerk i 70’erne og midt 80’erne består idag kun af Ralf Hütter og han har iøvrigt ikke en ren tone i livet! 🙂 Det meste vokal gik over basissporet (læs: playback) og Ralf’s skønsang gik primært via vokoder – en stemmeforvrænger.. sjovt nok. Og alligevel var det lidt befriende at høre en smule menneskelighed skævhed i Kraftwerks udtryk, når han sang ren skønsang 🙂

Kraftwerk består i dag foruden Ralf Hütter også af Fritz Hilpert, Henning Schmitz og Falk Grieffenhagen.

Lyden i DR’s koncertsal er i weltklasse – FAKTUM!!! Desværre var lydniveauet under selve “udførelsen” af Autobahn (fra 1974) alt for lavt. Men efterhånden tiltog lydniveauet til et niveau, hvor Kraftwerk’s musik virkelig fortjener at være.

Setlisten så sådan ud:

1. Autobahn 2. Kometenmelodie 1 3. Kometenmelodie 2 4. Mitternacht 5. Morgenspaziergang 6. Nachrichten 7. Geigerzähler 8. Radioaktivität 9. Spacelab 10. Das Model 11. Neonlicht 12. Die Mensch-Maschine 13. Numbers 14. Computer World 15. It’s More Fun to Compute 16. Home Computer 17. Computer Love 18. Tour de France 1983 19. Tour de France 2003 20. Trans Europa Express Ekstranumre 21. The Robots 22. Boing Boom Tschak 23. Techno Pop 24. Musique Non-Stop

Jeg er gavmild og giver Kraftwerk’s kraftpræstation 4½ stjerner. De kunne sagtens blive 6 stk., hvis Kraftwerk spillede rent LIVE! DET VILLE VÆRE SEXY!!!! Men alt i alt en god oplevelse herude på Ama’r sammen med Birger….!