Dette er så anden gang jeg får fornøjelsen at opleve den allerdygtigste og originale (FAKTUM!) guitarist på denne klode. 2 timer og 55 minutter!!! Igen gav Vai os alle en megalang koncert… ligesom i Vega 2005.Der er ingen tvivl om, at Steve Vai er i helt særklasse når vi snakker kreativitet og teknik på en guitar. For det skal Stave Vai have !!! Hvad den mand ikke kan få ud af sin guitar er ikke småting! Vai behersker både den lette gren indenfor prog rock, men også den nørdede fusionsjazzy stil. Personligt holder jeg mest at Vai når han kommer helt derude, hvor “almindelig” musikalsk indsigt ikke slår til – dér, hvor det bliver rigtigt interessant og udfordrende at være lytteren. Desværre var Steve Vai og band kun derude i få øjeblikke denne aften.

Alligevel var vi alle vidner til stor spilleglæde, spas og originalitet, der er sjældent set. Og med variation – den akustiske del ikke mindst – der giver ørene en fortjent hvilepause!

Denne koncert i 2012 bar præg af en noget mere uhøjtidlig og legende Steve Vai, som i kraft af sin publikumstække attitude kom helt ud i bageste trække i et næsten udsolgt Amager Bio. Igennem de næsten 3 timer talte jeg 5 tøjskift og ukendt antal guitarskift. Og vi fik også denne gang Vai iklædt en LED-belagt futuristisk dragt omgivet i røg og damp i et enkelt nummer -sjov gimmick ligesom sidst. Og en anden gimmick var også, at Vai trak 2 publikummer op på scenen – denne aften 2 unge mennesker – hvor de hver især skulle imitere en guitar, en bas og trommer… og hvorfra bandet ud fra disse “imitationer” skulle skrive et helt nyt værk, live fra scenen. Sjov gimmick igen… men det faldt lidt til jorden. For naturligvis var indslaget instuderet af bandet og “kostbar tid” i mine ører gik tabt på den konto. Og så var der lige endnu en indbygget pause med “se-mit-transportable-gadget-trommesæt-med-lys-i-og-lad-os-snakke-en-masse” oplevelse.

Bandet iøvrigt var ret anonymt. En nyskabelse var dog en kvindelig mobil-harpespiller… som jeg dog for det meste af tiden slet ikke kunne høre.

Serlisten så nogenlunde sådan ud: Racing The World, Velorum, Building The Church, Tender Surrender, Gravity Storm, Weeping China Doll, Answers, The Moon And I, The Animal, Whispering A Prayer, The Audience Is Listening, Rescue Me Or Bury Me (Vai synger!) (acoustic), Sisters (acoustic), Treasure Island (acoustic), Salamanders In The Sun(acoustic), Pusa Road (acoustic), The Ultra Zone, Frank, Build Me A Song, For The Love Of God og Taurus Bulba.

Det var underholderen og spasmageren Steve Vai, og ikke nørden Steve Vai denne aften…  dette sammenholdt med udvalget af numre trækker 1½ stjerne ned. Jeg havde håbet på at opleve nørden. Men hvis man ikke vil have 6 stjerner, såååå……

Lyden? Som altid lige i skabet i Bio’en (altså lige med undtagelse af benævnte harpe)…

Gaffa’s fine anmeldelse HER går i dybden med de enkelte værker – jeg ser hellere det hele lidt ovenfra 🙂