Der synes at være en tendens til, at flere og flere bands af en vis størrelse og vis lokal berømmelse fusionerer og turnere rundt sammen – måske for at holde turnéomkostningerne nede? EN RIGTIG GOD IDÉ! Men at kun små 300 mennesker kan finde vej til to relative “store” skandinaviske navne – MED opvarmning – på lorteøen, så er det for dæl’me sølle! Det er en pinlig situation for de optrædende… men i den grad også for de fremmødte!

Ikke noget at sige til, at de turnerende bands er økonomiske trængte.Jeg ankom til Bio’en ved 19.30- tiden og et uannonceret opvarmningsband var i fuld gang. “Seven Kingdoms” fra Florida leverer power metal af ok-fin kvalitet, synes jeg. Dog må jeg sige, at bandets kvindelige sangerinde ikke formåede at ramme samme kvalitet som resten af bandet – hun var absolut the weak link. De fik hele 30 minutter til at vise deres værd… Og de knoklede med krum hals på opgaven.

Efter en kort omkonfigurering trådte finske/svenske Stratovarius op på scenen kl. 20.22. Det var med noget begrænset tid Stratovarius havde at overbevise en tvivler som mig. Stratovarius var i forvejen ukendt for mig og jeg havde naturligvis smuglyttet til bandet på forhånd. Jeg skulle mene, at bandet havde nogle gode perioder, hvor prog-rocken slog tydeligt igennem. Men dette oplevede jeg slet ikke denne aften. Det var ren sing-a-long – den “sikre” sti – og DET SKUFFEDE MIG I DEN GRAD. Stratovarius spillede små 1 time 20 minutter i mine ører den samme melodi om og om igen. Det var slet IKKE, hvad jeg havde forventet.

Bandet som sådan er bestykket med rigtig dygtige musikere og bandet har en lang historisk baggrund med 13 udgivelser i skrivende stund. Alligevel svingede kvaliteten op og ned igennem koncerten. Jeg vil specielt fremhæve guitarist Matias Kupiainen og bassist Lauri Porra for at gøre gode figurer.

Kl. 21.38 sharp takkede bandet af…

Efter små 25 minutters scene-omkonfigurering bragede introen fra Universal Film ud kl. 22.03 og powermetallerne Amaranthe trykkede på speederen fra første strofe. Hvis man har oplevet Amaranthe før, så var dette en absolut gentagelse fra sidst. Men det er også mere end almindeligt svært at være divergerende, når musikken primært består af 4/4 i et rasende tempo, hvor kun grundmelodien gør den lille forskel.

Ca. kl. 22.40 forlod jeg Amager Bio – fuldstændigt drænet for energi! Jeg tror, det var den konsekvente dårlige lyd – specielt vokalerne var SKOOOOOOD – hele vejen igennem aftenen der bidrog til energitabet + en del musikalsk kedsomhed. Men aftenen var da ikke helt spildt – jeg havde nemlig selskab af min vææææn Kåre og hans 2 møgforkælede arvinger 🙂

Stratovarius     Amaranthe Se også Blastbeast’s fine anmeldelse HER. Jeg er MEGET enig med anmelderens observationer! 🙂

Fotos: Kåre