I dag er det prææææciiiiiis 5 år siden jeg første gang trådte mine str. 43 i Nationalbankens hellige haller i Havnegade.

Det første år – helt nøjagtigt – havde jeg min daglig gang derinde, hvor jeg også havde fornøjelsen at lade mig bespise af verdens bedste kantine!

Den 1. marts 2017 blev vi teknikere out-sourced til KMD i Ballerup, hvor vi fortsat nursede Nationalbanken frem til 1. oktober 2018. Guderne ville så, at vi igen blev sendt afsted – denne gang til IBM i Brøndby. Ja, man er vel forandringsparat – mere eller mindre frivilligt. Og det sidste års tid har jeg passet og plejet Nationalbanken hjemme fra matriklen.

Denne “tillykke” lå i indbakken i morges… IBM tager hele æren for min udholdenhed! 🙂

Og nu sidder vi så her – rimeligt reduceret på kollegaer. Hvad mon det næste års tid byder på? Jeg er stensikker på, at jeg ikke kan forestille mig det…. men man er heldigvis forandringsparat!