Så kom dagen, som jeg har ventet på…. men ikke havde forestillet mig ville komme; nemlig min årsdag for hjemmearbejdeI

I dag har jeg i prææææcciiiiiiissssssss 1 år siddet hjemme på matriklen full-blown uden afbrydelser og driftet Nationalbanken fra lige nøjagtig den dag, da mor Mette annoncerede nedluk af gode gamle Danmark med virkning fra dagen efter. Så på den front har jeg altså også være på forkant!

Og det første år hjemme har stort set været en positiv oplevelse. Men det synes min strømregning ikke…
Nu hører det med i fortællingen, at jeg bor alene og har ingen børn (ellers ville de alligevel været flyttet hjemmefra eller sparket ud) til at forpeste min dagligdag. Jeg har mit eget kontor på 1. sal og kan ellers bevæge mig rundt på matriklen i pyjamas som jeg lyster. IT-værktøjerne er Citrix, der – for det meste – kører lige så hurtigt og med samme services som på kontoret i Brøndby. Problemet er mere at komme væk fra skærmene og komme ud i luften. Altså at være bedre til at holde sine pauser og komme lidt væk fra arbejdet, hvilket kan være et problem i kampens hede… den del arbejder jeg stadig på! Om jeg savner mine kollegaer???? Mmmmjooo, det gør jeg da. Men så snakker vi på WebEx og Slack. Og sender mails i lårtykke stråler.

Jeg havde før corona’en en ugentlig hjemmearbejsdag. Den vil jeg insistere på bliver gevaldigt udvidet, når der atter åbnes op for de hårdtarbejdende IT-folk!