Johnny Winter har slået spilletidsrekorden!!! På 1 TIME og 10 MINUTTER var det hele overstået!

Det var en sjov oplevelse allerede inden koncerten at se koncertfolket ankomme – primært ældre herrer, nogle gange med deres koner eller deres sønner. Stemningen var god og forventningsfuld, og alle hyggede sig både indenfor og udenfor Pumpehusets område i det gode vejr. Jeg havde ved denne begivenhed følgeskab af Merete og vi trak gennemsnitsalderen gevaldigt ned 🙂

Kl.  21.00 startede opvarmningen… den kommer jeg tilbage til senere.

Først kl. 22.30 (!) oprandt endelig det, som vi alle havde ventet tålmodigt på; mr. Blues himself! Backingbandet – 3 mand – spillede det første nummer uden hr. Winter og endelig åbenbarede Johnny Winter sig for os alle på scenen og stavrede hen til stolen – placeret midt på scenen – i bedste Ozzy Osbourne gakkede-gangart-stil.

Der gik ikke lang tid før jeg måtte konstatere, at hr. Winter også må være døv…. for der blev i den grad snublet over blues-scala’erne og tonearterne fulgtes ikke ad. Ja, det skete faktisk i hvert nummer, der iøvrigt blev skudt afsted på en perlesnor. Pinligt… MEGET pinligt! Det var helt tydeligt, at hr. Winter ikke var tilstede og sansede ikke helt, hvad der skete omkring sig. Jeg fornemmede helt klart i det næsten udsolgte Pumpehuset, at stemningen overfor Johnny Winter bar præg af overbærenhed – der blev klappet moderat efter hvert nummer. De gamle og trofaste fans var skuffede og forundret… En underlig oplevelse at være en del af…

Fotokilde: egen mobiltelefon

1 time ind i koncerten blev guitaren skiftet til hans kendte Gibson 1963 Firebird V og metalstykket blev hevet frem. Så var der slide-guitar med flanger-effekt i verdensklasse… det holdt desværre kun i 2 numre, afsluttende med Highway 61… a true classic!

Pludselig var det hele overstået!!! 1 TIME og 10 MINUTTER….. hmmmm….. 🙁

Det har nok været den mest mærkelige og især mest triste oplevelse – på alle planer – jeg har haft indtil videre. Og når man i skrivende stund ser turnéplanen, så er der seriøs grund til bekymring!

Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor Johnny Winter er på turné! The last curtain call….? Han må i hvert fald have sine grunde!!!

Anderledes energi var der helt klart fra Eric Sardinas, som opvarmede Johnny Winter. Slide-guitar med 180 km/t og total-iorden-Ted-Nugent-wannabe-attitude og overtonelir! Sardinas er underholdende, MEGET sydstatsagtig, men hans spil bli’r ikke til mere end opvarmning. Det var 2. gang jeg oplevede Sardinas… første gang til Steve Vai i Store Vega for nogle år siden