PORCUPINE TREE!!! YEEEEES!!! 🙂
Jeg ankom til Vega ved 19.20-tiden og blev ved billet-check påtvunget at aflevere min lette overtrøje – bundet rundt om livet – i garderoben. På denne snedige måde blev jeg ved første færd franarret 20 kroner. Og kort efter 40 spir mere for en tynd kop Tuborg.
Der er sgu ikke noget at sige til, at folk bli’r væk fra spillestederne – det er ikke pengene for mit vedkommende – det er pricipperne! Koncertbilletten var sgu dyr nok i forvejen!
Nåmen, mange andre end jeg (og Maude+familie! :-)) havde fundet vej til Vega denne klare og kolde aften. Jeg tror næsten, at der var tæt på at være udsolgt…
Svenske Katatonia lagde ud med “Vi er Katatonia från Sverige…” – og naturligvis med en skodlyd, som opvarmningsbands naturligvis altid har. Ærgerligt, for musikken er fed nok. Men hvorfor vi tilskuere skal ha’ smadret vores delikate ører (glemte iøvrigt mine øredutter denne gang) inden det for alvor går igang er for mig stadig en ubesvaret gåde.
Katatonia fik omkring 40 minutter til at overbevise os andre, at de også havde deres berettigelse på en scene. Og de fik de af undertegnede. Men lydmanden burde smides i havnen og ditto tidstageren; for Katatonia startede 15 minutter FØR officiel start! Det har jeg aldrig oplevet før…
Så var det Porcupine Tree’s tur. Og inden de overhovedet gik igang annoncerede Steve Wilson, at man ville spille de første 45 minutter fra den nye plade og andet materiale efter pausen. På denne fikse måde blev SLA-aftalen indgået og alle vidste, hvad det gik ud på. Faktisk en rigtig god idé – afsteming af forventningerne var på plads!
AND WHAT!!!??? Sikke en lyd! Nu gav det mening (?), at opvarmingen havde lortelyden! Som nævnt 45 minutter high-lights fra det seneste mesterværk “The Incident” (se Gaffa’s anmeldelse her: http://gaffa.dk/anmeldelse/34723) – udført med den præcision og tightness, som Porcupine Tree nu er bedst til. Jeg sad hele tiden og ledte efter spillefejl, men forgæves! 🙂
Efter pausen blev flere af mig ukendte numre spillet med samme styrke og kendte værker som “Trains” Og “The Sound Of Muzak” blev der også plads til som ekstranumre.
Min bedømmelse er helt klart til 6 stjerner, hvis “Arriving Somewhere But Not Here” blev spillet.. derfor en ½ stjerne i fradrag 🙂
Alt ialt ca. 2 timers musik fra Porcupine Tree og en god oplevelse rigere!!!
Set listen så sådan ud:
1. sæt:
The Incident, Occam’s Razor, The Blind House, Great Expectations, Kneel And Disconnect, Drawing The Line, The Incident, Your Unpleasant Family, The Yellow Windows Of The Evening Train, Time Flies, Degree Zero Of Liberty, Octane Twisted, The Séance, Circle Of Manias, I Drive he Hearse
2. sæt:
The Start Of Something Beautiful, Russia On Ice/Anesthetize, Lazarus, Way Out Of Here, Normal, Bonnie The Cat
Ekstranumre:
Sound Of Muzak, Trains
