For 3. gang skulle jeg opleve Anathema og så frem til at høre materiale fra deres nyeste udgivelse “The Optimist”. For jeg synes dette seneste udspil ikke ligner deres tidligere værker og man (jeg) må sige, at Anathema i den grad igen har skiftet ham… og det er ikke første gang i deres  karriere. Anathema er nu langt mere melankolske og mekaniske i deres udtryk, hvor også elektroniske elementer har taget over i en grad, der ikke huer ederes anmelder. Anyway, man har vel et åbent sind og jeg ankom præcis kl. 20.00 dut i bio’en, hvor franske Alcest lige præææciiiiiis startede deres næsten en times opvarming.

Kl. 21.30 indledtes Anathema-koncerten og varede hele 130 minutter. Og som setlisten fortæller, så kom bandet lidt mere omkring end deres nyeste udspil… med MEGET svingende kvalitet i udførelsen – rigeligt med backing tracks for at fylde både instrumenter og lydeffekter ud. Synd, synd synd!

Og så må jeg sige, at lyssætningen var det mest elendige jeg har set i bio’en! Vi blev alle (såd’n ca. 1/3 fyldt sal) mere eller mindre blændet hele aftenen og bandet stod deroppe som silhuletter. Når det er sagt, så fejlede spilleglæden aboslut ingenting! Især vil jeg fremhæve Lee Douglas, som  førte koncerten godt igennem med hende vibratostemme…. I låååååve it!

Ikke mange ord i denne “anmeldelse”! For jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal sige… far er skuffet!

I skal alligevel have “Dreaming Light” fra mobilos her….

Setliste:

San Francisco, Untouchable – Part 1, Untouchable – Part 2, Can’t Let Go, Endless Ways, The Optimist, The Lost Song – Part 3, Barriers, Pressure, Thin Air, Dreaming Light, A Simple Mistake, Closer. Ekstranumre: Distant Satellites, Springfield, Back To The Start, Deep, Empty, Forgotten Hopes og Destiny Is Dead