Årets Copenhell er mit 10. Stort HURRA til mig!

Festivalpladsen er blevet udvidet endnu en gang i år, hvilke betyder at der er endnu flere publikummer, der skal presses ind. Jeg mener, at det er udtryk for grådighed fra arrangørens side og det hæmmer i hvert fald min gode oplevelse af Copenhell – fysisk og mentalt. Og det har været problemet i flere år nu. Mere vil åbentbart have mere…

Eders skribent på plads… mens der var plads

Der var opstået temporære kapacitetsproblemer med den offentlige transport til og fra festivalpladsen ifølge arrangørerens Facebook-profil. Personligt har jeg ikke de problemer – jeg bor jo selv på Amager og har min gamle havelåge at transportere mig på. Fra en publikummers udsyn har tingene vokset sig større end ønsket på Copenhell – ved at blive kvalt i egen success. Copenhell… prøv nu at holde hesten lidt tilbage og giv os plads!

Årets line-up var i mine sarte ører en tynd kop the. Det handler selvfølgelig om smag og behag, men jeg mener arrangørene har skudt SÅ meget forbi i år… FAKTUM!

Og så er der mad og drikke i et prisniveau, som kun os etablerede med friværdi har råd til…

Når alt dette er sagt, så er jeg trods alt glad – og ikke mindst MEGET taknemmelig – for at være i stand til at opleve dette års festival, da jeg i januar sidste år kom jeg helskindet igennem en livstruende  2 x bypass-operation og med nød og næppe slæbte mig igennem sidste års Copenhell. Og det lader til, at en vis herre deroppe stadig holder hånden over mig… selvom jeg i disse dage “tilbeder” hans modstykke.

UPDATE 17. JUNI: Det blev desværre kun 2 dage (onsdag og fredag) ude på pladsen pga. en dårlig højre fod! Og så var jeg endda heldig, da jeg forinden virkelig havde problemer med den.

På grund af manglede mobilitet blev høsten af bands begrænset. Men jeg fik da set/hørt lidt rundt omkring. Som tidligere annonceret på denne side, så var årets line-up i mine ører svagt og langt fra min smag. Så taktikken for næste års billet er, at jeg ikke erhverver billetten sekundet efter frigivelse, men afventer sålænge som muligt efterhånden band’sene tikker ind på listen. Faktisk er det efterhånden blevet sådan, at det IKKE er traditionen og oplevelsen af Copenhell, der primært trækker i mig… desværre!

Stemningen ude på betonen var som altid tryg, rar og fælleskrammer (og ikke et ord om et ønske at begrænse/nedlægge 1-dags billetterne = et “anderledes” publikum… you know what I mean, right?). Ja, faktisk kom en nydelig ung dame hen til mig, hvor jeg stod i en rolig stund og betragtede folk. Hun kiggede kortvarigt på mig og sagde så: “Du ligner een, som trænger til en krammer!”. Og så krammede hun mig fast og bestemt i – som jeg følte det – en evighed, hvorefter hun slap og ønske mig “god festival” inden hun gik videre. Kæææft, en spøjs oplevelse…

Jeg har læst andetsteds, at der skulle være 38.000 publikummer på festivalen og det er jeg  – suuurpriiiise – godt nok knotten over!!! Det kan Refshaleøen ikke rumme – uanset hvad brandmyndighederne mener!

Tak for denne gang trods alt, Copenhell. Jeg håber at være mere mobil næste gang og at der bliver lidt mere plads til lille mig og mine mædl-venner!

PS. Oplev verdens langsommeste mosh Pit HER