Så fik jeg endelig stik nr. 2 kl. 12.36!


Denne gang gjorde det lidt mere av end første gang. Og jeg kunne helt klart mærke indholdet strømme ud i overarmen… Den overfriske stikkemand advarede mig om evt. influenzalignende symptomer. Jeg synes ellers selv, at jeg kort efter fik briller og hugtænder. Gud ved, om det er en kendt bivirkning????!

Jeg fejrede efterfølgende denne store begivenhed med en tur til Burger King i Fields nu når man har fået superkræfter, briller og hugtænder. På denne skoldhede dag havde jeg stort set restauranten for mig selv. Her er lidt stemningsbilleder fra Burger King:

FØR indtagelse af dette festmåltid

EFTER indtagelse af dette festmåltid

… med efterfølgende forventlig vanlig dårlig samvittighed over at svine sin spinkle krop til med tomme kalorier og 95 spir fattigere.

Jeg håber, at du – kære læser – har fået et godt indblik i mit helt fantastiske Covid-19 eventyr og drama. Men alt har en ende…. så jeg sign’er off for denne gang. Men mon ikke der kommer en sequel udover denne trilogi? Det tror jeg der gør…

UPDATE, 19/6: Overarmen blev tiltagende øm i løbet af aftenen og forblev sådan i løbet af natten. Da jeg vågende ved 9-tiden her lørdag morgen er smerterne heldigivs aftagende og INGEN influenzalignende symptomer.

UPDATE 20/6: smerterne er væk og ingen tegn på andre bivirkninger overhovedet – udover bemeldte briller og hugtænder.