Dagen i dag er brugt på at få bugt med al den elektronik, der har hobet sig op på matriklen i årenes løb… og samtidig få samling på depoterne, der har vokset sig store rundt omkring på ditto matrikel af kabler, stik og andet uddateret gadgets.

Foto behændigt hjemhentet fra ds.dk (Dansk Standard)

Min samtælling til kassering er i store træk:

  • et større antal IDE-harddiske, 2.5″ og 3,5″
  • en anseelig mængde strømkabler og andre kabeltyper
  • 5 dockingstationer
  • 6 udrangerede laptops
  • 1 PC
  • x-antal indstikskort; grafikkort, TV-tunere, controllere mv.
  • harddiskkabinetter, primært IDE-interface
  • + det løse…

Næste skridt er at få det transporteret til genbrugspladsen for sortering… og min samvittighed bliver atter ren!