Teknisk set er det i dag jeg har jubilæum for hjemmarbejde. Jeg har i dag arbejdet hjemmefra i 6 måneder i træk (well… i morgen lørdag, hvis det skal være helt korrekt) og det kræver sin mand, skal jeg lige hilse at sige!

Det kræver en hel del selvdiciplin at opretholde kadancen og fokus, og jeg synes selv, at det går fint. Jeg har kontakt til mit team og andre kollegaer via gængse kommunikationskanaler, så argumentet om at man kan “gemme” sig er ikke muligt. Systemerne tilgåes bl.a. via Citrix og det fungerer 100% uden problemer.

Jeg har supernemt ved at tilpasse mig forandringer og nye situationer – det har bl.a. 2 out-sourcinger indenfor de sidste 3 år da også bekræftet. De største udfordringer i dagligdagen er at holde pauser indimellem og i det hele taget at få rørt sig efter fyraften. Normal benytter jeg cykel, metro, S-tog og gåben i nævnte rækkefølge for at flytte mig fra A til B en time hver vej før coronaen. Da smittetrykket går op og ned hele tiden synes jeg, at det ikke er risikoen værd at udsætte sig for eventuel smitte… sålænge der er andre måder at drible arbejdssituationen på.

Selvfølgelig mister man noget daglig interaktion og sparring. Men jeg tror vi alle har lært noget om os selv og om måden at arbejde på… så noget godt er der alligevel kommer ud af situationen…