star_fullstar_fullstar_emptystar_emptystar_emptystar_empty

Der er 2 ting, der kendetegner Manfred Mann’s Earth Band (MMEB)… og det er en en stærk vokal og et dominerende, karakteristisk keyboardspil – mere herom senere!Hr. Manfred Mann himself har trukket sig igennem musikbranchen siden 1962 med mange udskiftninger og stilskift. MMEB er nok kendt for at være verdens mest succesfulde kopiband, de gør det normalt fænomenalt live og har underholdt eders skribent siden start 70’erne på vinyl og et par gange live.

Men denne gang i Amager Bio skuffer MMEB fælt! En ny sanger (igen igen) i et års tid nu – Robert Hart – skulle løfte den meget tunge arv fra bl.a. Chris Thompson og Noel McCalla og det gik bare ikke. Nuvel, Robert Hart er en dygtig sanger, men passer slet ikke ind i MMEB- sammenhænge. Manfred Mann’s keyboards var hele vejen igennem aftenen tilbagetrukken, anonyme og meget “usynlige” – de kendte punches og den særegne lyd fra tangenterne var ikke-eksisterende. Mick Rogers – “Co-founding” medlem på guitar – er tidligere hørt langt bedre, især under soli’erne. Det fungerede hellere ikke for ham denne aften – generelt sjusket guitarspil. Trommeslager Jimmy Copley leverede uden at imponere – her manglede jeg især tydeligere markeringer i musikkens karakteristiske breaks/overgange. Dog en kanon god stortrommelyd!!! Bassist Steve Kinch var faktisk den eneste, som holdt niveauet – efter min vurdering.

Jeg mener…. MMEB’s kopimusik er jo ikke specielt teknisk krævende og man skulle mene, at musikken er gennemøvet på kryds og tværs. Og når man ved, at disse herrer på scenen kun lever af at indspille og turnere, så kan det undre mig at man i den grad lyder som sit eget kopiband. Til tider blev jeg henført til Damhuskro-stemningen. Meget trist, egentlig…

Spillelisten bestod bl.a. (hvad jeg kan huske i ikke-rækkefølge) af: Spirits In The Night, Father Of Day – Father Of Night, Davy’s On The Road Again, You Angel You, Quinn The Eskimo (Mighty Quinn), For You, Dancing In The Dark (et FRYGTELIGT Springsteen cover – NOGO!), Blindede By The Light, Doo Wah Diddy (udsat for reggae rytmer for el-guitar og trommer), Don’t Kill It Carol + et par andre for mig ukendte numre – afviklet i lind strøm mellem kl. 20.16 – kl. 21.54.

Tag nu ikke fejl! Jeg elsker MMEB og den måde de fortolker andres musik på. Jeg håbede på, at jeg ville gå fra Amager Bio med et smil om læberne. Men hele aftenen virkede som om, at bandet spillede i øvelokalet og kom aldrig ud til os andre med den dynamisk og autoritet som man kunne ønske og forvente. Med igennem alle tiders 21 udskiftninger i bandet (i skrivende stund), så kan man vel ikke forvente en helstøbt enhed, eller?

Under koncerten kom selveste hr. Manfred Mann 3 gange ud på scenen med sin bærbar tangentting og jammede med når der gik improvisation i den. For det er en af MMEB’s styrker – at jamme over et par akkorder… Men igen – alligevel supersvag sound og spil fra tasterne. Men der var sjældent set meget spræl og gøgl i manden når han blev lukket ud fra keyboard øen. Man kunne så ønske, at denne energi blev kanaliseret over i tangenterne i stedet… Jeg husker klart, at jeg blev irriteret over det! I et stille øjeblik tænker jeg: “Sidste mand slukker og lukker, hvis der ikke hankes gevaldigt op”.

Jeg havde et godt udsyn fra balkonen – lige foran baren. Det 85% udsolgte Amager Bio hyggede sig bravt alligevel og var begejstret for aftenen – og det er vel det vigtigste i sidste ende – uanset, hvor mavesur og skuffet jeg var denne aften…..? 🙂

Foto’et er fra lyttepositionen…