Det var noget af en musikalsk tidsrejse jeg og min ven Leif var på. Maryann Cotton var i 1800 tallet en charmerende engelsk dame, som blev dømt for at have dræbt sine børn og op til 21 andre drab – primært med arsenik (kilde: Wikipedia). Hun genopstod så denne aften i skikkelse af Jackie Patino… eller opstod Jackie Patino som Alice Cooper? For hvad de små 200 fremmødte på primært fribilletter oplevede var i den grad en Alice Cooper imitation – både i stil, attitude, udstråling, musik og stemme. Så der var (desværre) meget langt fra inspirationen King Diamond, som bandet også er påstået inspireret af via diverse musik sites. Øv… Maryann Cotton gik på scenen kl. 22.13 i Amager Bio efter en positiv ½-times opvarming af purunge kvartet Cold Black, som gik på med masser af mod, energi og nerve. Disse drenge skal nok markere sig på rockscenen den dag de finder deres egen stil og ståsted.

Fra første akkord var der som nævnt ikke tvivl om, at Alice Cooper havde invaderet Amager Bio; høj sort hat, spankulerende stripper (?), ridepisk, fingeret arrestation af 2 grandvoksne mænd iført masker var nogle af de genkendelige gimmicks Maryann Cotton/Jackie Patino serverede for os i hele 71 minutter – ja, længere varede koncerten ikke! Og så var vi alle i salen iøvrigt crazy -you are crazy – we are all crazy… man, you ARE indeed Alice! 🙂

Forunden Jackie Patino var farmand Hal Patino en klippefast støtte for sønnike på bas, Sebastian Sly på primært sin sorte Les Paul, en for mig ukendt herre på keys og – hold nu fast – SØREN BERLEV på trommer! Selvsamme legendariske gas’er Søren Berlev, hvor jeg og Leif på samme værtshus forinden koncerten drak et par ølver. Sjov detalje… Men altså – hr. Berlev virkede helt malplaceret i dette selskab. Primært hans spillestil passer ikke ind i Alice-stilarten og lidt research på nettet afslører da også Snowy Shaw som officiel trommeslager i bandet, som afløses af Berlev denne aften. Men han kæmpede bravt – uanset hvad jeg end så måtte mene om hans spil.

Det overordnede indtryk var en ganske varierede performance med svingende teknisk niveau. Musikken var meget genkendelig (Alice Cooper igen!) trods jeg ikke kendte bandet på forhånd. Og det halve publikum sivede da også i løbet af koncerten. Og jeg synes at kunne fornemme, at det påvirkede hr. Patino. Allerede kl. 23.24 var det hele overstået.

Desværre…. kun 2 stjerner bliver det til. Maryann Cotton – et godt råd: find din egen stil på alle fronter… eller spring ud som The Alice Cooper Tribute Band.

Foto: Leif “Leifi” Madsen