secret_oyster_logo
star_full  star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_empty
Secret Oyster er et rigtig gammelt bekendskab, som desværre gik i offentlighedens glemsel i rigtig mange år. Bandet er ligesom en gammel ven, der med stor glæde uventet dukker op. Og sådan havde jeg det også til dette event med dansk “prog-jazz” i den mere-end-½-tomme Amager Bio. Ja, vi var vel omkring 250 mennesker i vores allerbedste aldre. Et par enkelte børnebørn var også smuttet ind…
secret_oyster_2016_1Bandet havde sin storhedstid fra omkring 1972 til 1977 og udgav 4 albums i perioden og en live-CD, indspillet i 2007. Tiden efter 70’erne har været mere end rolige for bandet. Kun få koncerter blev det til i 2007-2008 – og et par enkelte jobs efterfølgende. Udover de originale medlemmer – Karsten Vogel på blæseting, Claus Bøhling på guitar og Ole Streenberg på trommer – så består Secret Oyster i dag også af de unge herrer Daniel Fridell på tangenter og Assi Roar på bas.
secret_oyster_2016_2
Der var rigtig god kommunikation bandet imellem. Humoren, spilleglæden og de finurlige kommentarer mellem numrene fejlede ingenting. Men desværre må det kynisk konstateres, at den storladen musik blev reduceret til det absolutte nødvendige – primært på grund af mangel på personale i bandet. For min skyld måtte man gerne have suppleret bemandingen for at få det fulde udtryk frem…

Secret Oysters musik blev igennem hele aftenen understøttet af spacey, psykedeliske mønstre på storskærm – helt i datidens ånd!

Alt ialt var en rigtig god oplevelse at se og ikke mindst høre legenderne fra dengang! 🙂

Koncerten blev afviklet over 2 sets, kl. 20.13-20.54 og 21.29-22.26. Vistnok den længste kaffepause jeg har oplevet i Bio’en.

Jeg fik optaget værket “Straight To The Krankenhaus” – vel nok det mest legendariske værk fra Secret Oyster. Du kan se og høre værket HER