star_full star_fullstar_fullstar_halfstar_emptystar_empty

Konceptalbummet “The Astonishing” fra i år var genstand til en uforglemmelig aften i selskab med mighty Dream Theater i de allerbedste rammer for live-musik, nemlig DR’s store koncertsal. Og det var med klart overlæg, at jeg IKKE forinden havde stiftet bekendtskab med “The Astonishing” – det 13. album fra Dream Theater, indeholdende omkring 2 timer og 13 minutters fortælling om et fremtidige samfund i år 2258, hvor musikken laves af maskiner (aka. NOMACS).
dream_theater_2016_1Bænket på 3. række på balkonen sad jeg så sammenkrøllet på begrænset plads (trods en uhørt billetpris på 675 spir + det løse) sammen med resten af et udsolgt DR Koncertsal med et renset sind og ingen forudindtaget mening om, hvad der nu skulle ske. Og desværre stod det klart efter relativ kort tid, at dette bliver en meget laaaang aften! “The Astonishing” er – modsat andre typiske udgivelser af DT – fragmenteret i mange små stykker, der bryder kontinuiteten og rytmen i DT’s musik. Og det irriterede mig grænseløst gennem hele aftenen…

Som tidligere anmeldt er Dream Theater så tekniske overlegne, at det suger dynamikken ud af det musikalske udtryk. Der blev igennem hele aftenen nørdet hver især i hvert sit hjørne. Kun Mike Mangini på tønderne formåede at give liv til truppen med absolut stor dynamik, spilleglæde og ikke mindst humor. Ja, for mig reddede Mike Mangini MIN aften.

Bandet var omgivet af videosekvenser som visuel understøttelse igennem hele koncerten. James LaBrie på mikrofon performede absolut ikke optimalt og virkede meget træt, John Myung på bass var som altid max introvert og usynlig, Jordan Rudess på tangenter og John Petrucci på guitar bar koncerten i deres arme på overbevisende måde (som begge også har skrevet musikken og teksterne til “The Astonishing”). Mike Mangini som sagt det “levende” element denne aften.
dream_theater_2016_2
Koncerten varede fra kl. 20.05 til 21.29 – afbrudt af en pause på 25 minutter. På igen fra kl. 21.54 til kl. 22.47… alt ca. 2 timer og 29 minutter.

Teknisk set giver jeg koncerten 6 stjerner. Alt det andet er kun 3½ stjerne værd….. desværre! Aftenens koncert kom ikke helt op at ringe.

Så nu er der ikke andet for mig end at få gennemlyttet “The Astonishing” i ro og mag derhjemme. Forhåbentlig får jeg et andet og bedre indtryk af værket!

Blastbeast’s anmeldelse kom kort efter min egen “anmeldelse” og vi synes at have samme opfattelse af samme koncert. Du læser Blastbeast’s anmeldelse HER