Inviolate World Tour…. for alle gode 3. gange for mit vedkommende og denne gang i byens bedste spillested…. nemlig Amager Bio. Denne gang en ½-fyldt sal, hvilke virkelig undrer mig!!!

For Steve Vai er i mine øjne (ører!) verdens bedste og mest interessante guitarist. Hvorfor? Denne aften viste han igen, hvad diversitet er; at turde bryde gængse grænser for genres begrænsninger, kombineret med unik teknik. Til at understøtte hans musik havde han bragt sit band med; guitarist Dave Weiner, bassist Philip Bynoe og trommeslager Jeremy Colson. Ja, faktisk var een af hans roadier med på scenen på “For The Love Of God” på guitar, tæt ved afslutningen af koncerten.

Endnu en høj tone – SÅ HØJ!

Når hr. Vai spiller glemmer man i perioder, at der faktisk står en mand bag instrumentet. Det er som om guitaren taler direkte til dig – og KUN til dig – det fortæller historier. Vai bruger krop og mimik som værktøjer til at fremtrylle de helt unikke lyde og akkordkombinationer, der også er helt unikke for ham. Det er stor fornøjelse at gå i opdagelse i hans musik.

Vai blander stilarterne sammen; funk, jazz, rock, blues, metal. Nogle gange ren 4/4, andre gange andre obskure takter. Ørene bliver udfordret og det kan man kun blive glad i låget over.

Aftenes koncert blev afviklet fra kl. 20.04 (annonceret kl. 20, men lidt rockstar er man vel ;-)) og frem til kl. 21.55. Jeg kunne sagtens bruge et par timer mere!

Alle værkerne denne aften var heldigvis instrumentale – ikke så meget skønsang, som Vai ogå nogle gange har for vane på sine studioindspilninger. Indimellem talte Vai i mikrofonen, der var fint gemt væk i venstre side af scenen når bandet foldede sig ud. Vai fortalte bl.a., at det var 6 år siden vi sidst sås og at han ville have taget sin 3-neck specialguitar (Hydra) med, men at han fik problemer med venstre skulder. Han lovede at tage den med i 2023. Det skal jeg se frem til!!!

Steve Vai’s “Hydra” – foto klippet fra nettet

Steve Vai kan omkring 48.000 akkorder, lige så mange lydeffekter og skalaer. Det er svært at blive træt hans spil – især når han bevæger sig lidt væk fra det indstuderede, hvilke jeg synes at kunne spotte flere steder under koncerten. Der var et højt niveau af non-verbal kommuniakation på scenen mellem musikerne og alle synes at have det fornøjeligt og sjovt.

Anybody out here???!

Vai gav plads til alle i bandet. Vi fik henover aftenen en basssolo, en guitarsolo og en trommesolo, fint afmålt.

Setlisten – som jeg har fisket fra nettet fra tidligere koncerter på denne tour – lader til at være den samme som denne aften: Avalancha, Giant Balls of Gold, Little Pretty, Tender Surrender, Lights Are On, Candlepower, Dave Weiner guitarsolo, Building The Church, Greenish Blues, Bad Horsie, I’m Becoming, Whispering A Prayer, Dyin’ Day, Jeremy Colson’s trommesolo, Zeus In Chains, Liberty, For The Love Of God og ekstranummer: Fire Garden Suite IV – Taurus Bulba.

Steve Vai og band in blue

Jeg manglede – og ventede på – værket “The Audience Is Listening”, men den kom aldrig…

Vai og band får alle velfortjente 6 stjerner fra mig! Og så er det endda uden skelen til, at Steve Vai er verdens bedste og mest interessante guitarist… FAKTUM!

Venstre til højre: Dave Weiner, Steve Vai, Philip Bynoe og Jeremy Colson

Lyden i Bio’en var alt for højt. Heldigvis blev mine ører reddet af ørepropperne, hvilke trods alt også bidrog til god lyd.

Så er der ikke andet end at bede til, at Vai og co. snarest lander i Bio’en igen!