Året er 2006…. jeg er tilbage fra Sweden Rock Festival. Thomas – min “årsven” – og jeg var vist de 2 mest normale mennesker på festivalpladsen 🙂 Stemningen var også denne gang rigtig god og behagelig. Ligesom sidste år var vejret kanon og oplevelsen helt i top. Jeg nåede at høre 19 bands på de 3 dage festivalen varede. På 13-skalaen + en kort kommentar til mine oplevelser:

Doro (9-tal) – jeg oplevede tyske Doro Pesch første gang helt tilbage i midt ’86 sammen med Warlock som opvarmning til Judas Priest i Falkonér teateret, hvor hun var helt suveræn. Hun havde også denne gang masser af energi, der kom fint ud over scenekanten. Meeeen, vi alle var lige ankommet, ædrue og publikum var slet varmet op. Men Doro gjorde hvad hun kunne og slap godt fra det!Krokus(10-tal) – “Long Stick Goes Boom”… tja, hvad skal jeg sige? 4/4-dele som vi kender Krokus. Stabilt og beregnende…. House Of Shakira(8- tal) – helt ny oplevelse for mig…. værd at prøve efter!Journey(10-tal) – altså, Steve Augeri er IKKE Steve Perry og det synes jeg går for tydeligt igennem Journeys musik i dag. Men et band, der har prøvet det før og viser sikkerhed!Deep Purple (11-tal) – hvor er det bare SÅ befriende at se så garvede musikere have det så sjovt på scenen og man fornemmer det helt klart som publikummer. Lyden trækker lidt ned i forhold til 13-tallet. Cloudscape(10-tal) – et nyt band for mig fra Sverige…. de skal helt klart checkes ud! Gehennah (03-tal) – HVA’ SKER DER?????? Det mest intelligente jeg nåede at fange i deres tekster var “Piss off, I’m drinkin’…”… øøøh…??? Men den slags skal der også være plads til på en metal-festival 🙂 Jaded Heart(10-tal) – fino metal aus das Vaterland. Også et nyt bekendskab for mig – skal checkes ud. Queensrÿche (10-tal) – jeg var overbevist om inden jeg tog til festivallen, at Queensrÿche skulle ha’ 13-tallet for at spille hele Operation: Mindcrime, der jo er een af mine all-time favourite top 10 skiver (+ noget af Operation Mindcrime II). Men nej! Lyden og teknikken var slet ikke optimal og jeg savnede virkelig Chris DeGarmo som kvalificeret medpart overfor Michael Wilton. Og så var “Sister Mary” også tilstede i skikkelse af Pamela Moore, som jo også optræder på originalindspilningen (CD’en og live-DVD’en) af Operation: Mindcrime. En fed overraskelse! 🙂 Kamelot(10-tal) – endnu et ukendt band for mig. De var bare hammerfede!!! Vanden Plas(9-tal) – et rart gensyn, idet jeg også har oplevet bandet som opvarmning for Dream Theater i KB Hallen. Evergrey(10-tal) – nyt bekendskab. Fed lyd og teknik. Def Leppard(9-tal) – selvom man er store og har klassikerne bag sig, så udløser det det nødvendigvis ikke en topkarakter fra mig. Efter de 3-4 første klassiske numre, så gik det jævnt ned ad bakke for dem – i mine ører i hvert fald. Joe Elliott’s stemme har også haft bedre tider. MSG(9-tal) – jooooh, Michael Schenker spiller stadig på Flying V og stadig “Into The Arena”, “Ready To Rock”, “On And On”, “Doctor Doctor” og “Armed And Ready”. Desværre var lyden lidt skod og Schenker var ikke så skarp, som vi ved han kan være. Hans bassist var ret underholdende og original på scenen… Firewind (8-tal) – igen et nyt bekendskab, men de skilte sig ikke mærkbart ud fra stilen… desværre. The Sweet(9-tal) – desværre er det kun 25% af det originale Sweet fra 70’erne, som er aktive i bandet. Kun Andy Scott forsøger at holde liv i klassikerne, der naturligvis blev præsenteret for et RET begejstret publikum – “Wig Wam Bam”, “Ballroom Blitz”, “Teenage Rampage” osv. osv. Joooh, jeg var tilbage i de gode 70’ere 🙂 Ted Nugent(13-tal) – SÅDAN!!! Fy’ fa’en, hvor var han skarp og præcis. Lyden var perfekt og det er ret imponerende, at 3 mand på denne store scene kan larme så meget! Intet er helligt for The Nuge – som min rejsefælle Thomas sagde: “Han har ingen respekt for noget som helst – kun sit flag”. Og det har Thomas så sandelig ret i. Der kom nogle ret rammende kommentarer mellem numrene og han pakker ikke tingene ind. Og naturligvis måtte vi alle være vidner til klassikerne, så som “Storm Troopin'”, “Dog Eat Dog”, “Wang Dang Sweet Poontang”, ikke mindst “Cat Scratch Fever” og til sidst “Great White Buffalo” – iført indianer fjerhat. UPDATE 27/10-2008: koncerten er nu udgivet på DVD!!! Alice Cooper (9-tal) – fæl dårlig lyd og fæl mange instrumentfejl fra scenen. Setlisten var genialt skruet sammen – en hel del fra “Welcome To My Nightmare”, hvilket udgivelse også rangerer på min alle tiders top-10 liste. Alice ER bare bedre indendørs… faktum!… og rosinen i pølseenden Whitesnake (11-tal) – der blev lagt hardt og brutalt ud med Purple’s “Burn” og den gik rent ind i undertegnedes hjernebark! Lyden var optimal og der var fuld skrue hele vejen igennem. Naturligvis var klassikeren som “Ain’t No Love In The Heart Of The City” på set-listen. Joooh, en værdig afslutning på festivallen!!!!

Ted Nugent scorer festivallens topkarakter og kvitterer med en salut til Jess ved Sweden Rock Festival 🙂

Sweden Rock – vi ses til næste år….