BREAKING NEWS!!! READ ALL ABOUT IT!

SIDSTE ARBEJDSDAG HOS KMD (3. OKTOBER 2018)
Sidste arbejdsdag ude på KMD-fabrikken ved Lautrupbjerg i Ballerup. Da da jeg stod op i morges så jeg disse to regnbuer. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det i dag skulle blive min sidste “fysiske” arbejdsdag derude. Mon de to regnbuer er et godt tegn for det fremtidige arbejdsliv med håb om mindre stress og mere ro på…? Det har været 19 hårde måneder – men også meget lærerige måneder!

Anyway… her har jeg foreviget mit forhenværende skrivebord og nedpakket udstyr – laptop og 5 skærme + det løse. Jeg tager en hjemmearbejdsdag i morgen torsdag og starer op ude hos IBM på selveste min fødselsdag på fredag! Større bli’r det næppe….

Og turen hjem fra Malmparken til Vanløse gik MEGET smertefrit, i højt humør og i solskinsvejr! Ikke mange i S-toget for en gang skyld…

OKTOBERFEST OG NY ARBEJDSPLADS (1. OKTOBER 2018)
Fra tirsdag i sidste uge og frem til i går søndag var jeg i München til Oktoberfest sammen med Anette. Lars og Lone stødte til om torsdagen efter en masse vrøvl med aflyst fly og tabt baggage. Denne lange historie skal jeg ikke trætte jer med her!

Der blev bællet en pæn portion Oktoberfest bajsere (uno litre af gangen, forståes!). Vi var på pladsen 3 gange ialt og resten af tiden gik med at bælle endnu flere bajsere inde i centrum af München, bl.a. Augustiner Bierhalle og Hofbräuhaus.

Jeg fik reinvesteret i et par nye lederhosen. De andre lederhosen, som jeg købte sidste gang i München for 2 år siden er gået i stykker  – revnede i voldsom grad ved sidste Oktoberfest på 5-øren (!) og de smittede også sindsygt meget farve af. Jeg troede ikke, at sorte køer smittede SÅ meget af! En bomuldsvest blev det også til… og alt ialt 270 € fattigere! Men jeg er sikker på. at denne øldrikningsuniform-investering vil holde i mange, mange år. Næste gang bliver jeg nok nød til at investere i en jakke  – og måske nye sko (og hat)…?

Og nu noget helt andet!

I dag er dagen, hvor jeg officielt overgik til IBM sammen med en masse andre KMD’er. Det har været en noget underlig dag at opleve, at alle er smuttet – undtaget mit lille team (minus en mand, som allerede sidder derude) på 4 mand. Vi bli’r hængende lidt endnu og flytter i slutningen af ugen.
.
.
.

GRILL BILL (3. SEPTEMBER 2018)
I lørdags fik jeg afhentet min nyeste investering på Fisketorvet – en Grill Bill-maskine med lidt tilbehør! “Char-Broil Performance 220” i rustfrit stål og med “Tru Infrared”! Jow jow – allernyeste teknologi er anvendt…

Jeg har fået øjenene op for at gas-grille og da Bilka/Føtex-mafiaen havde et godt tilbud… ja, så måtte jeg slå til. Anette fik en lignenede Grill Bill i fødselsgave tidligere i år. Den er dobbelt så stor – 4 blus. Det behov har jeg dog ikke hjemme på matriklen.

Sådan ser den lille ny ud:

NYE GARDINER! (14. AUGUST 2018)

ENDELIG! Fra de allerførste tanker om nye gardiner til de er installeret er endelig nået i dag! Lillemor Inge har syet gardiner i lårtykke stråler til mit soveværelse, gæsteværelse, arbejdsværelse, stuer og entré. Og i rette farve, nemlig SORT!

Ophænget er IKEA’s wiresystem og det fungerer rigtigt godt. Det tynde stof og wiresystemet giver en enkel konstruktion og et let udtryk.

Nu har huset endelig fået den rette, grumme stemning! Med noget norsk black metal – måske Dimmu Borgir? – på stereoen, så er stemningen total! \m/

For de utrænede øjne så er det de dér lange dimser på begge sider at udestuedøren, der er mine nye gardiner. Sammen med den sorte spisebordslampe og sorte dug, så kan det ikke gå helt galt…. vel? 🙂

.

.

.

HOBBITTEN OG REGNVEJR (13. AUGUST 2018)
Som varslet i forrige indslag, så blev Hobbitten lagt på blu-ray afspilleren for 7. gang…

Det har siden i går været vedvarende regn. Så timingen at tilbringe en hel dag i bio’en er perfekt!

Samlet status for Hobbitten er NU: 5 x marathon (2D), 1 x “2+1″ i 2D, 1 x “1+2″ i 3D og 4 x En Uventet Rejse (bio-version i 2D)

OP AD BAKKE (8. AUGUST 2018)
Så er det næsten gået 2 måneder siden sidste indlæg. Og hvad har jeg så brugt tiden på i mellemtiden – udover at kampsvede ligesom alle andre?

Jeg har endnu ikke holdt sommerferie. Det gør jeg om et par dage og 2 uger frem. Der er i skrivende stund ingen planer for, hvordan den skal afvikles. Jeg er dog sikker på, at mandagen i første uge går med at gennemse Hobitten Extended Edition endnu en gang. Det vil i givet fald være min 7. gang…

Arbejdsmæssigt må jeg desværre indrømme, at jeg befinder mig i et vakuum. Vi er 300 stakkels sjæle, som skal outsources til IBM pr. 1/10. Som jeg har det lige nu er det med blandede følelser; jeg glæder mig at komme til IBM og på den anden side er jeg ked af at læse i medierne, at man efterfølgende “lover” fyringer. Den slags er ikke særlig motiverende og jeg skal indrømme, at jeg i øjeblikket humper mig igennem dagene på bedste beskub. En anden ting er også, at jeg har været igennem out-sourcing 2 gange tidligere – det trætter og dræner i den grad og man (jeg) føler bare, at man (jeg) hele tiden skal løbe for at holde trit. Der har i hvert fald siden min ansættelse i Nationalbanken i marts 2016 ikke været tid til at falde en smule til ro – specielt ikke efter vores out-scourcing til KMD, hvor jeg sidder i dag.

Oveni alle mine tanker, så har DSB/BaneDanmark valgt at lave sporabejde på S-togstrækningen Valby-Frederikssund henover sommeren og frem til ultimo august. Det betyder, at jeg skal tage togbus fra Vanløse station til Malmparken station (+ endnu en bus for at komme det sidste stykke) og visa versa. Iberegnet min tur i en glohed metro (skam jer, Metroselsskab!!!), så kommer jeg ofte op på 2 timers transport – HVER VEJ! Sådan har det indtil videre stået på i 2½ måned. Heldigvis har jeg gode kollegaer og nærmeste leder, som har forståelse for min klagen – jeg har haft en række hjemmearbejdsdage som kompensation. Jeg forventer så, at S-toget igen er i drift efter min ferie! At køre motorcykel i denne varme er udelukket! Det har jeg forsøgt og det var det rene selvmord!

Nåmen, ellers er der ikke meget nyt herfra… det ku’ stå meget værre til!

Nåååå jo – glemte lige… mor Inge har syet sorte gardiner til mig! Huset trænger til et nyt udtryk. Så nu er jeg i gang med at montere gardinerne i stuen og på 1. sal. Det bliver såd’n total-mædl-dystert-agtigt! Fniiiis… 🙂

OUT-SOURCED – ALLE GODE GANGE 3 (18. JUNI 2018)
Så var det i dag vi fik at vide ude på fabrikken, at 300 hoveder skal out-sources. Denne gang bliver det IBM i Brøndby og for mig er det 3. gang i min “karriere”, at jeg skal igennem dette cirkus. Jeg er, hvis guderne og IBM vil, officielt ansat hos IBM pr. 1. oktober.

Jeg skal ikke lægge skjul på. at det bekommer mig vel! Jeg kommer bl.a. tættere på byen – ca.10 km – og så får jeg igen muligheden for at bruge min cykel. 16 km fra privaten til Brøndby (det bliver nok mere fra arbejde og hjem) er til at overkomme. De sidste 1½ år med det offentlige – metro, S-tog og bus – har været en rigtig hård omgang og en forbandet tidsrøver! Efter den 1. oktober slipper jeg som minimum for bussen og kommer en smule tættere på civilisationen.

Jeg ser ærlig talt frem til IBM, som forhåbentlig ønsker mig mere velkommen…

LIEBE MUTTER (11. maj 2018)
Så er mesterværket endelig kommet på matriklens fineste plads. Det fejres med vanlig grumpyness, solbriller, morgenhår, samt en germansk ølver med udløbet holdbarhedsdato…


Og så var det også i dag jeg vandt i Eurojackpot- mit allerførste on-line spil overhovedet! Hold fast…… 89 spir! Desvære ikke de 400 og nogle 70 millioner, som jeg håbede og satsede på! Selvom denne gevinst ikke dækkede mine omkostninger, så vil jeg nok prøve lykken igen for at rette op på dette.

“INFLUENCER”? (8. maj 2018)

“Influencer”? Hvad fa’en skal det nu betyde? Jeg hørte for første gang ordet i radion i går: “Begrebet ’influencer marketing’ dækker over en type af reklame, hvor virksomheder gør brug af enkeltpersoners rækkevidde og betydning – oftest på sociale medier – til at nå et publikum med virksomhedens budskab.

Influenterne producerer selv indhold og konkurrerer med etablerede medier om din tid. Derfor er nogle af de mest populære danskere på digitale platforme også blevet enormt attraktive for virksomheder, hvis et kommercielt budskab skal fange din opmærksomhed.” – citat: dr.dk

Hvad er der galt med udtrykket “påvirker”? Jeg lever selv i en international hverdag… men alt med måde! Det danske sprog udviskes langt hurtigere end før – trods det altid har været under indflydelse/pres.

I radioen her til morgen blev en “Influencer” interviewet og hun brugte vel 33% engelske udtryk i talestrømmen. Jeg personligt har ikke problemer med det engelske sprog. Men igen – ALT MED MÅDE!!!

Og hvorfor er fænoménet overhovedet opstået? Joh… for at fucke de unge, købestærke unge (læs: deres købestærke forældre!) endnu mere op i deres jagt på det perfekte og købe endnu mere lort. Money makes the world go round!

Grunden til, at jeg har dette på min “Breaking News” skyldes, at denne rystende oplevelse endelig har fået mig til at indse, at jeg for altid nu er havnet i kategorien “mavesur, grumpy gammel mand”. Desværre… 🙂

SORTE BERTHA ENDELIG PÅ ASFALT (6. maj 2018)
Så kom Sorte Bertha endelig ud på græs… øhhhh… asfalt denne varme forårsdag. Vi tog turen, iført allernyeste mode indkøbt i foråret, en tur til Q8 for optankning, Saltværksvej, Amager Strandvej og videre ud til Copenhell (Refshaleøen). Turen hjem gik samme vej…

Her er vi foreviget foran Fenrisulven.

SKIVEBREMSELÅS – ENDNU ET ANTI-VINTERDEPRI-INITIATIV (14. april 2018)
Jeg manglede lige en skivebremselås, når jeg er på farten. Min nuværende MC-lås er en ordentlig krabat og ikke særlig transportvenlig.

Derfor hoppede jeg på cyklen (den med pedaler) og cyklede en tur til THANSEN på Kristinehøj for at erhverve bemeldte lås + “reminder”. Og sørme om farven (næsten) matcher min nye hjelm, handsker og MC-jakke. Utroligt, hvad man kan få for 238,95 spir. Der er dælme stil på drengen!

HOBBITTEN (13. april 2018)
En feriedag og Hobbitten endnu en gang – min 6. extended triology i bio’en…

Samlet status for Hobbitten er: 4 x marathon (2D), 1 x “2+1″ i 2D, 1 x “1+2″ i 3D og 4 x En Uventet Rejse (bio-version i 2D)

FORÅRET ER KOMMET! TROR JEG NOK… (4. april 2018)
Den allersidste sne i baghaven var væk i morges og i dag tror jeg nok, at foråret endelig er ankommet. Jeg arbejdede hjemme i dag og efter fyraften fik jeg installeret vandtønden, reorganiseret/klargjort bagskuret og slæbt mine havemøbler op på træterassen.

Og i dag var første dag, hvor udestuen varmede huset op… joh, foråret er vist kommet for at blive!

HVOR FANDEN BLIVER FORÅRET AF?????!!!! (17. marts 2018)
Jeg synes nok, at jeg føler mig noget gammel og meget træt i øjeblikket! Jeg er p….træt af kulden og vinteren, og ønsker egenlig kun at foråret skal komme! For at dispensere for en kommende depression, så har jeg måtte bruge nogle penge; Copenhell og YES billetter til juni, et par nye LED-bord- og standerlamper fra IKEA, et sidebord (ligeledes fra mighty IKEA) til min nye Stressless flyderstol (ligeledes erhvervet i januar som anti-depression-tiltag :-)) og en lokumsspand (rigtigt gættet – også fra IKEA!). Joh, fint skal det være!

Update: Skærtorsdag den 29. marts måtte jeg igen bruge anti-depri-penge; en gul flip-up MC styrthjelm, en MC-jakke, et par MC-handsker og 2 par solbriller hos Louis MC i Søborg…

Hvad er så mine planer for den næste tid? Well, blot overleve kulden egentlig… jeg graver mig ned i mit vinterhi igen – over and out!

LORDS OF THE RINGS EXTENDED EDITION FOR 19. GANG (2. februar 2018)
For 19. gang! Det er næste 2 år siden jeg sidste så mesterværket og næste gang kan jeg fejre jubilæum!

Tiderne så således ud: den 26/12-2017 – FOTR og ½ TTT (kl. 12.16 – kl. 17.26) og “året senere” den 2/2-2018 – ½ TTT og ROTK (kl. 10.30 – kl. 16.09).

Således opdateret LOTR-status for 19. gang: 1 x biograf (2001, 2002 og 2003 – theatrical edition), 7 x opsplit i 2 dage, 8 x marathon, 2 x individual og 1 x “2/1 fordeling”. Også denne gang stoppede jeg triologien ved den “moralske slutning”

BEGIVENHEDSRIG FØRSTE UGE I 2018 (5. januar 2018)
I den første uge (og lidt inde uge 2) er der sket store begivenheer i mit liv. Jeg har fået skiftet el-måler – en digital fætter, der kan hackes udefra. I hvert fald en måler, der kan aflæses på afstand via radiobølger… sagde teknikeren. Et foto kan af den nye måler kan rekvireres ved henvendelse.

Så fik jeg også nye 2-styrke skærmbriller. Man bli’r jo ældre og det gør mine øjne også (update: rekvirerede endnu et par skærmbriller ugen efter – dog kun enkeltstyrket).

I uge to tog jeg mig endelig sammen og fik bestilt en sort Stressless lænestol med benskammel. Nu skal jeg rigtig fede den foran kassen 🙂

LYNTRANSPORT! (5. december 2017)
I dag er een af de absolut mest sjældne for mig. Jeg bruger hver hverdag oceaner af tid på at flytte mig fra A til B og B til A – fra Storedal til Lautrupparken og visa versa. Og i den proces har jeg irriterende meget ventetid mellem mine transportmidler; metro, S-tog og bus (og her nævner jeg ikke min cykeltur og gåben…)

Men i dag brugte jeg kun 6 minutter ialt på ventetid! 1 minut på 5-øren metrostation på vej til job. På vej hjem 4 minutter på Malmparken station og 1 minut på Vanløse metrostation…. 6 minutter ialt i dag!!! Det er dælme go’ stil!

Update, 6. dec. 2017: Og selvfølgelig blev det gode humør fucked-up dagene efter med en nedfalden køreledning ved Valby Station og kaos i metroen mellem Forum og Frederiksberg – måtte skifte metrotog på Frederiksberg for at komme videre ud til udkants-Malmparken… for ikke at tale om kaoset med at komme videre frem for menneskemængden og ind i bussen, der jo også blev proppet. ØV!

COPENHELL 2018 BILLET (9. november 2017)
Copenhell 2018-billet i hus…. 1500 spir + diverse dummebøder.

MC- OG HAVENEDLUK (29. oktober 2017)
Måske lidt tidligt… en par dage før vintertid. Men vejret er (og har været) ren skod i år og jeg valgte derfor at lukke Sorte Bertha ned for i år. Ligeledes blev vandtønden og havemøblerne pakket væk under ½-taget.

METRODUMMEBØDE (6. september 2017)
Den 29. i sidste måned blev jeg passet op af en metropolitimand og fik scannet mit DOT pendlerkort som jeg så tit får gjort i metroen. Jeg pendler nemlig hver dag fra Amager til Malmparken og hjem igen, og har brugt mit DOT pendlerkort siden marts, hvor jeg startede hos KMD.

Men denne gang klappede fælden! Jeg havde samme dag – i god tro, naturligvis – checket ind samme dag som pendlerkortet udløber i den tro, at jeg havde forlænget min pendlerperiode med næste måned. Men nej! Jeg forklarede overfor den iøvrigt flinke og forstående metropolitibetjent i en propfyldt og varm metro, at jeg HAVDE checket ind og at forlængelsen af næste periode derfor var i orden.

Trods stor forståelse måtte den flinke mand udstede en dummebøde (læs: kontrolafgift) på kr. 750,- og jeg kunne med “god samvittighed” fortsætte min rejse.

Strakt efter ankomst til jobbet skrev jeg til metroselskabet og klagede min nød. For jeg kunne slet ikke forstå, at jeg ikke havde forlænget min periode og at der måtte være fejl i deres it-system. For at gøre en lidt længere historie kortere, så fik jeg svar fra metroselskabet i går om, at man  i dette tilfælde ville udvise konduite og eftergav derfor dummebøden! Jeg vil tro, at det bl.a. skyldes min vanlige rettidige omhu med mit pendlerkort og at jeg iøvrigt er en ærlig sjæl.

Hvad har jeg så lært af dette? Jo, at man kun kan forlænge sit pendlerkort i det øjeblik, at det rent faktisk er udløbet og kan altså IKKE forlænge perioden “på forhånd”…. skodsystem!!!!

UPDATE! En uges tid senere eftergav Metroskabet bøden (da man i dette tilfælde ville “udvise konduite”).

HOBBITTEN I FERIEN… (16. august 2017)
Det er bare om at udnytte sin sparsomme fritid… altså ferien. Derfor måtte jeg atter isætte Hobbitten i blu-rayafspilleren og atter nyde mesterværket i sin fulde længde.

Og sørme om denne gang ikke er et lille jubilæum – 5. gang for samlet forevisning 🙂 Denne igangsatte jeg Hobbitten 1 (i 2D) i går kl. 09:26-12:19. Herefter en frokost i form af cornflakes og 2. film kørte 14:40-17:36. Da jeg også havde andre gøremål på Schloß Ahlburg i går, så afsluttede jeg først triologien i dag kl. 10:05-12:36.

Samlet status for Hobbitten er i skrivende stund: 3 x marathon (2D), 1 x “2+1″ i 2D, 1 x “1+2″ i 3D og 4 x En Uventet Rejse (bio-version i 2D)

Det minder mig iøvrigt om…. det er sgu lang tid siden jeg har kastet mig over Lord Of The Rings Extended Edition triologien! Jeg ser i min LOTR-log, at jeg sidste så LOTR den 24. marts sidste år – altså næsten 1½ år siden! Det må jeg se at få gjort noget ved!

SOMMERFERIE 2017 (15. august 2017)
Så blev det endelig MIN tur til at holde sommerferie! Denne gang bliver det kun 2 uger. Sidste mandag til fredag var jeg en tur til Berlin, hvor Bundestag, Sans Sussi i Potsdam, kanalrundfart og Das Klo blev besøgt. Ellers gik tiden dernede med at sightsee ting og køre med det supereffektive Berliner-transportsystem.

Det var min 3. tur til Berlin og vi havde det fedeste vejr dernede – kun lidt regn de sidste par timer da vi alligevel skulle til lufthavnen.

På billedet krammer jeg endnu en gang Brandenburger Tor…

Uge 2 står på lidt afslapning, oprydning og udsmidning af gamle effeker, der er hobet op i Schloß Ahlburg og på fredag får jeg besøg af Finlow VVS, hvor jeg skal have udskftet 4 radiatorer.

Update (21/8-2017): Mine 4 nye radiatorer blev udskiftet i fredags. De 2 gode VVS-folk kom kl. 8 og var færdige omkring kl. 14.30. En radiator i kælderen, 1 i stuen og 2 på første sal. Det var egentlig spændende at følge med i deres arbejde fra sidelinien.

Jeg må sige, at de lavede et flot stykke arbejde til en rigtig god pris – ja, faktisk var deres tilbud 2/3 af det samme tilbud fra min første VVS-pusher in spe. Det kan altså betale sig at hente flere tilbud ind – uanset størrelsen af dit projekt. Men jeg fik altså monteret de nye og de gamle radiatorer blev fjernet. Og så blev der også ryddet pænt op…

Så hvis DU skal have lavet autoriseret VVS-arbejde, så send en besked her fra siden og jeg henviser til firmaet.

NYDER I FERIEN???!!!! (26. juli 2017)
Nyder I ferien????! I er jo alle på ferie, drikker kolde drinks og feder den derude på langs i ferieland… mens jeg må svede, bløde, knokle og levere daglige mirakler som jeg altid gør. Som du kan se nedenfor, så er det denne rute jeg tager frem og tilbage – HVER DAG – for at komme ud for at tjene til livets ophold; på cykel, i metro, i S-tog, i bus og på gå-ben! I bedste fald en times transport hver vej…


Men til august er det MIN tur til at fede den i ferieland og drikke kolde drinks! Jeg skal tænke på jer alle… eller vil jeg?

Det var bare det jeg ville sige!

COPENHELL 2017 (28. juni 2017)
Nu er der gået nogle dage efter årets Copenhell. Du skal være meget velkommen til at læse min lille “anmeldelse” HER

Du finder også mine mobile fotos af de 3 dage HER

FOLKEMØDE 2017 I ALLINGE (18. juni 2017)
Jeg var til Folkemødet i Allinge i forbindelse med en uges ferie derover. Man siger, at det var omkring 100.000 deltagere og mere end 3000 events over de 4 dage festivallen varede. Jeg var der “kun” torsdag og fredag…. mere kan en almindelig hjerne ikke rumme! Der var kendisser, politikere og kendte mediefolk overalt og den første time på festivallen gik da også med benovelse over alle disse kendte menneske. Derefter var det helt naturligt…

Personligt fik jeg rigtigt meget ud af mine to dage. Bare det at gå rundt på må og få… dumpe ind i en event og være en del af fællesskabet var meget givende, Lidt klogere er jeg da også blevet.

Man siger også, at Folkemødet i Allinge er en lukket fest for de kendte og politikerne, og at “folkeligheden” ikke er så folkelig, som man skulle tro. Og at debatterne ikke fører til videre end bare snak. Det er ikke mit indtryk, at tingene kun forbliver i Allinge, men at politikerne lytter og tager ny viden med hjem,

En enkelt selfie blev det da til!

Lidt stemingsbilleder:

  

 

Og en meget ensom mand! 🙂

SORTE BERTHAS FØRSTE DAG UDE AF VINTERHI  (21. maj 2017)
“Bedre sent end aldrig”, si’r man. Og ja, det var endelig dagen – en solrig og varm søndag i maj, hvor Sorte Bertha og undertegnede endelig kunne tage den første køretur på Amager. Turen gik fra Storedal via Amagerbrogade – Refshaleøen – Amager Strand – øst om lufthavnen – Dragør – Englandsvej – Amager Landevej og tilbage til Storedal…. omkring 31 km 🙂


En selfie af Fenrisulven, Sorte Bertha og undertegnede på Refshaleøen…

MIN NYE BUS (25. april 2017)
Min debut i den nye linie 5C-bus. Mange har skældt bussen ud, men jeg synes den er fed… og så kører den på biogas. Min jomfrutur med bussen gik fra Amagerbro Station til Sundbyvester Plads – på vej hjem fra morgenvagten.

MESTERVÆRK ENDELIG FUNDET! (19. april 2017)
Endelig! Endelig fandt jeg kronen på Heino’s mesterværker, nemlig “Liebe Mutter” fra 1971. Jeg fandt tilfældigt mesterværket hos Musikpalast – en second-hand recordshop i Flensburg – under en miniferie. Guldklumpen blev erhvervet for 10 Euro.

SIDSTE DAG I NATIONALBANKEN OG GODDAG TIL KMD (28. februar 2017)
Denne tirsdag var min sidste eftermiddagsvagt og jeg fik sagt mentalt pænt “farvel”. Det har været en kæmpestor oplevelse at opleve banken indefra! Og hvor hurtigt 1 år går!!!

Dagen efter: 2 flyttekasser og masser af sved! Det er hårdt at flytte arbejdsplads! Nu er jeg oppe på 4 skærme på mit skrivebord…. mindre kan ikke gøre det.

Jeg synes vi alle har fået en rigtig god velkomst af KMD og vi føler os også velkommen. En helt anden fornemmelse end følelsen sidste gang jeg var i en out-sourcingssituation. Alle ting er nye og alle de nye indtryk dræner for energi – det kan jeg helt klart mærke. Trods det, så er vi allerede på 2. dagen op at køre for fuld blæs igen…

TIME-OUT DAG MED HOBBITTEN (3. februar 2017)
Det er bare så fedt at have muligheden for at trække stikket og bare stene til lidt film. Igen måtte Hobbitten Extended Edition på afspilleren. Tiderne? Tja, de så således ud: I: 09.12-12.04, II: 12.06-15.03 og III: 15.56-18.27. Samlet status for Hobbitten: 3 x marathon (2D), 1 x “1+2″ i 3D og 4 x En Uventet Rejse (bio-version). Jeg nærmer mig stille og roligt samme antal visninger som Ringenes Herre 🙂

JULEBAG (24. december 2016)
I går bagte jeg mit brød nr. 2 hjemme i privaten med mine 2 nye forme. Resultat kom til at se sådan ud:


I dag har jeg bagt endnu et brød til moar som ekstra værtindegave i aften. Det fortjener hun!!!

Den MEGET hemmelige opskrift kan rekvireres ved fremsendelse af vederlag af anseelig størrelse…

DECEMBER STATUS (18. december 2016)
I dag fik jeg fixet de sidste julegaver! Det er vist første gang jeg er i SÅ god tid…

Elleres intet nyt indtil videre…

NOVEMBER STATUS (25. november 2016)
Nu har jeg gået lidt over en uge med en dårlig venstre fod. Det er pludseligt opstået uden åbentbar grund og den har gjort nas, og jeg måtte da også slæbe mig til lægen i fredags. “Det er blot noget inflammatorisk og æd noget ibuprofen”, sagde lægen til mig. Så jeg har levet af Iprener i nogle dage nu. Foden hæver on/off… godt nok mærkeligt og skide frustrerende. Man kan jo hvert gå eller stå ordentligt! Jeg fornemmer dog i skrivende stund, at tingene går en smule i den rigtige retning.

Og så var det i dag jeg endelig faldt i fælden, man kalder “black friday”. Jeg erhvervede 1 stk. SSD Kingston drev på 120 GB hos Computercity via nettet…. en 50’er sparet. Så nu kan jeg få lidt mere liv i min gamle Lenovo-spand.

Hvad er der ellers sket i november? Ikke meget, egentlig.

HOBBITTEN (4. november 2016)
GAAAAAB…. endnu en Hobbitten Extended Edition Triologien tid! Fredagens stik-af-fra-hverdagen-event i 2D så sådan ud: Hobitten I + II: 09.18-15.09 og Hobbitten III: 16.04-18.35. Samlet status: 2 x marathon (2D), 1 x “1+2″ i 3D og 4 x En Uventet Rejse (bio-version).

SORTE BERTHA I VINTERHI (31. oktober 2016)
Vejret bliver vist ikke meget bedre i årets MC-sæson og jeg besluttede derfor at rulle Sorthe Bertha i vinterhi en måned før MC-sæsonen. Jeg fik pudset op, givet lidt olie/rustbeskyttelse her og dér og pillet batteriet ud. Derefter trillet hende ind i opbevaringen og iklædte hende filttæpper og 2 lag overdækning…

Vores sidste tur sammen nogle dage forinden gik en tur over Tømmerup –  Ullerup – Søvang – Store Magleby – rundt om lufthavnen og hjem igen til matriklen.

Vi ses til marts!
sorte_bertha_i_skur_efteraar_2016

OKTOBER STATUS (22. oktober 2016)
Fik erhvervet Copenhell 2017 partout-billetten her til morgen. Pris: 1.340,- + betalingskortdummebøde. Ja, billigt er det ikke…

Så var Kåre og jeg en tur i Pumpehuset forleden og høre/se Kobra And The Lotus, Evergrey og Delain. Du kan læse mine oplevelser under KONCERTANMELDELSER.

Den 25. fik jeg udskiftet vandmåleren i huset – en rigtig smart digital dims, der kan aflæses ude fra vejen. Den gode, gamle måler var 7 år gammel og skulle åbentbart på pension. Så nu er jeg fri for selv at aflæse min måler hvert år. Til gengæld kan FET, PET, NSA, KGB, MOSSAD, MI6, CIA, FBI og alle de andre spiontjenester også overvåge, hvor tit jeg går i bad! Jeg tror sgu, at jeg undlader at gå i bad et helt år. Så tror jeg nok bemeldte tjenester bliver meget forvirret! 🙂

Den 22. havde jeg fornøjelsen at opleve Rubber Band på aller-tætteste hold ved Københavns Roklub’s 150 års jubilæum. De spillede omkring 2 x 45 minutter og gav den helt perfekt med Beatles. Ja, med lukkede øjne stod de dér – altså de rigtige Beatles – lige foran mig.

Ellers er der ikke sket det store siden sidst. Arbejde, spise, sove, arbejde, spise, sove osv. osv…. nååå jo, jeg fik da tømt min regnvandstønde forleden og lagt den på lager.

Over and out!

STATUS (5. september 2016)
Så er det nøjagtig en måned siden jeg sidst har meldt aktivitet ind på denne side. Feriemæssigt havde jeg 14 dage, hvor af de 10 dage blev forbrugt i Nordjylland (Ålborg/Øster Hurup). Jeg kom tilbage med ny energi… og 3 par nye sko.

Ellers har jeg i perioden brugt penge; en 70 liters rygsæk – primært til erstatning for en kuffert, et par Fjallraven-bukser og fra IKEA en reol, nogle hylder og andre småting…

Og det var vist det… 🙂

HOBBITTEN-DAG (5. august 2016)
Endelig er der kommet lidt mere gang i Hobbitten Extended Edition Triologien. Ligesom Ringenes Herre, så vil jeg også annoncere mine “Hobbitten-tider” på denne side – til alle jeres ubetinget begejstring… og min hukommelse!

Debut’en/tiderne på Hobbitten Extended Edition Triologien i 2D så sådan ud. Hobitten I: 09.32-12.24, II: 12.46-15.42 og III: 15.45-18.16. Samlet status: 1 x marathon (2D), 1 x “1+2″ i 3D og 4 x En Uventet Rejse (bio-version).

Pyha… der er godt nok lang vej til at nå Ringenes Herre:-)

OPDATERING FOR JULI MÅNED (29. juli 2016)
Kan I holde ferien ud? I er sikkert allesammen på ferie, mens lille jeg må knokle og holde hjulene igang… men det går nok. For det er snart MIN tur til at koble af!

Jeg har i skrivende stund haft 10 morgenvagter i træk (logger på systemerne kl. 06.30 hjemmefra), da alle mine kollegaer i afdelingen absolut skulle holde ferie samtidig. Og som den imødekommende og perfekte kollega som jeg er, så sagde jeg allerede ved ansættelsessamtalen i februar, at jeg naturligvis kunne udskyde min sommerferie.

Jeg skal indrømme, at jeg kan mærke konsekvensen i krop og sjæl nu! For jeg har ALDRIG været et A-menneske!!!

Og hvad har jeg så fået tiden til at gå med siden sidst? Ingenting, stort set! Bare hygget mig og gået meget tidligt i seng…. ja, kedeligt! Jeg har dog lige besluttet, at jeg tager en fridag meget snart og vil bruge den nede i hjemmebio’en og se Hobbitten-triologien igennem i et træk. Bare såd’n komme væk fra virkeligheden – for det har jeg sgu brug for nu!

ÅRETS COPENHELL (26. juni 2016)
Årets Copenhell festival er nu overstået og jeg har skrevet et par få ord under mine koncertanmeldelser HER… og mine mobile fotos HER

ALLERFØRSTE ARBEJDSDAG EFTER PRØVETID (1. juni 2016)
Endelig! Min første “rigtige” arbejdsdag som “fuldgyldigt medlem” af Nationalbankens arbejdsstyrke. Det blev fejret med en morgenvagt fra kl. 06.20 til 14.30. Det var en stille og rolig morgenstund i forhold til morgenrutinerne. Men da resten af folkene mødte ind, så kom der en del lige-her-og-nu-opgaver væltende ind, som  jeg håndterede med sikker hånd… eller næsten da. Jeg overlevede trods alle odds og endnu en morgenvagt ligger og venter lige rundt om hjørnet 🙁

SIKKERHEDSGODKENDELSE (26. april 2016)
I går fik jeg endelig den længe ventet mail fra arbejdsgiver, at jeg nu er sikkerhedsgodkendt til “Fortrolig” (FTR) via PET. Og denne godkendelse kræves ubetinget i mit nuværende job.

En dejlig besked at læse midt i et ½-kedeligt Microsoft  Server 2016 kursus ude på Teknologisk Institut…

ALARM! (12. april 2016)
I dag fik jeg endelig installeret en G4S-alarm i Fort Storedal. Så nu kan alle banditter og banditinder bare komme an! Der er døralarmer, fotoalarmer og føleralarmer sat op + andre grimme overraskelser, såfremt…

MICROSOFT EXCHANGE SERVER 2013 KURSUS (4. april 2016)
microsoft_exchange_server_2013
Jeg er i denne uge på kursus i Microsoft Exchange Server 2013, der (måske bekendt af dig) er back-end systemet for Outlook og dermed mails, kalendere mv.

Det er noget tid siden jeg sidst har siddet koncentreret på skolebænken. Det er rigtigt fedt at få brushed-up noget af sin gammel Microsoft domain/Active Directory viden og samtidig lære nyt. Kurset holdes ude hos Global Knowledge på Stamholmen.

HOBBITTEN EXTENDED EDITION (28. marts 2016)
Så fik jeg for alvor taget hul på Hobbitten Extended Edition. I går og i dag fik jeg gennemset værket i 3D og tiderne (som altid angivet) så således ud: En Uventet Rejse: 27/3, kl. 19.42-22.37, Dragen Smaugs Ødemark 28/3, kl. 10.10-13.08 og Femhæreslaget 28/3, kl. 13.37-16.15 (4 minutter fratrukket pga. teknisk problem). 🙂

Udover denne seance har jeg også set En Uventet Rejse således (venligst udlånt af Jørgen):
16/3-2013 – En Uventet Rejse, 3D (Theatrical version – CineMax, Fisketorvet)
6/10-2014 – En Uventet Rejse, 3D (Theatrical version – hjemmebio’en)
9/04-2015 – En Uventet Rejse, 3D (Theatrical version – hjemmebio’en)
2/12-2015 – En Uventet Rejse, 3D – første 30 min 3D, resten 2D (Theatrical version – hjemmebio’en)

Dermed er “Hobbitten-stillingen” 1 x “1+2 i 3D”…

SORTE BERTHA OG JESSER UDE AF VINTERHI! (27. marts 2016)
Denne påskedag var dagen, hvor Sorte Bertha og Jesser fandt vej ud af vinterhi. Det var en ½-kold og ½-solrig dag. Sorte Bertha startede fint i allerførste forsøg – det hjalp tydeligvis, at batteriet fik et skud kunstig åndedræt for et par måneder siden. For da var batteriet fuldstændigt fladt..
sorte_bertha_jess_foerste_dag_2016

HOBBITTEN ER KOMMET HJEM! (23. marts 2016)
I dag skulle så være; Hobbitten 3D Extended Edition er kommet hjem til far! Jeg glæder mig til at se hele triologien i kælderbio’en!

hobbit_box_2

FØRSTE UGE I NYT JOB (5. marts 2016)
Så er der gået en uge (4 arbejdsdage) i mit nye job. En meget anderledes arbejdsplads og et meget kendt sted i offentligheden. Ja, jeg er faktisk lidt småstolt over at være dér!

Mine nye kollegaer er superflinke og hensynsfulde. Man er som ny medarbejder ret sårbar og i den grad udenfor sin komfortzone.

LORDS OF THE RINGS EXTENDED EDITION FOR 18. GANG (24. februar 2016)
For 18. gang! Tiderne så således ud: den 23/2 – FOTR og ½ TTT (kl. 09.52 – kl. 15.03). Den 24/2 – ½ TTT og ROTK (kl. 08.23 – kl. 14.02).

Således opdateret LOTR-status for 18. gang: 1 x biograf (2001, 2002 og 2003 – theatrical edition), 6 x opsplit i 2 dage, 8 x marathon, 2 x individual og 1 x “2/1 fordeling”. Også denne gang stoppede jeg triologien ved den “moralske slutning” 🙂

ÅRETS FØRSTE SNEKRIG I STOREDAL (8. januar 2016)
Så gik den ikke længere! Sneen faldt på Storedal. Jeg måtte ud og redde matriklen for at drukne i snekaos’et…

sne_storedal_januar_2016-1

HVAD ER ODDSENE??? (6. januar 2016)
Fra samme æggebakke…. gid jeg var så heldig i lotto!!! 🙂
aeg_med_2_blommer
VIKARIAT HOS BISNODE (26. december 2015)
Jeg fik et vikarial hos Bisnode Danmark A/S via TEMP-TEAM de sidste 2 uger i december og det gik rigtigt godt! Arbejdspladsen ligger i den legendariske TV-Byen på 8.sal i Søborg.
tv-byen_bisnode
Jeg håber, at det er tegn på et fast arbejde hurtigst i 2016!

INDBRUDSFORSØG (19. november 2015)
Fand’me om jeg ikke skulle blive vidne til et indbrudsforsøg i mit eget hjem her ved 18-tiden mens jeg var hjemme!

Jeg var på 1. sal og hørte voldsom larm fra stueetagen/udestuen. Mig flyvende ned af trapperne, fat i min totenschläger… eller noget… og råbte mine lungers kraft. Væk var han naturligvis inden jeg fik fat i idioten. Politi og forsikringsselskab kontaktet og nu er de værste skader udbedret indtil en rigitg tømrer/snedker kommer forbi snarest. Mand… jeg er så ARRIG!!!

UPDATE, 6/1-2016: i dag kom udestuedørene tilbage i repareret tilstand og mit udestue-vindue blev også repareret i dag. Flot arbejde af tømrer/snedkeren!

MC I STALD (19. november 2015)
Så er tiden kommet i dag til at stille Sorte Bertha i vinterhi – man lover kulde og sne om et par dage. Desværre fik jeg ikke kørt så meget i år og det har også betydet, at batteriet er helt fladt! Øv! Anyway, nu kommer MC’en i hi og jeg må se at få anskaffet en batterilader, så Sorte Bertha er klar til næste sæson

WORDPRESS! (2. november 2015)
Fra denne dato af skriver jeg nu “Breaking News” i WordPress. Tidligere fik I alle mine spændende oplevelser i Frontpage. Men desværre er Frontpage nu en død sild og ny teknologi har taget over… 🙂

NO TOBACCO! (5. oktober 2015)
10 års røgfri jubilæum!

PENDLERKORT OG KONTROL (20. juli 2015)
For første gang i min karriere som tvungen bruger af det offentlige transportsystem, så fik jeg i denne weekend installeret og aktiveret (købt) et månedskort på mobilos. Og i dag var allerførste dag uden at skulle checke ind og ud på vej til arbejde. Dejligt…

Skæbnen ville, at jeg netop i dag – allerførste gang jeg brugte mit nye pendlerkort – blev kontrolleret 2 GANGE i hhv. metro’en (vistnok ved Amagerbro St.) og i S-toget (Enghave St.) på vej til arbejde fra Amager til Ballerup.

DET MÅ SGU VÆRE SKÆBNEN!!! 🙂

JUNI-STATUS 2015 (30. juni 2015)
Jeg fik lige et klart øjeblik og filosoferede derfor en smule over min pt. situation; 1) Havde en superskøn tur til Rom med min favoritkæreste 2) Har lige hængt vasketøj op til tørre ude i baghaven 3) Motorcyklen starter uden problemer 4) Starter på nyt, fast arbejde i morgen. Jeg forventer at det bliver rigtigt spændende og indholdsrigt. Glæder mig til at gøre en forskel igen! 5) Min nye router og internetforbindelse arbejder UDEN problemer 6) Copenhell festivallen var på en eller anden måde mere hyggelig og rar at være på i år… hvorfor mon? 7) Nul huller i går og stort set ingen tandrensning i går hos tandlægen – er GRØN i hendes system 8) Styr på økonomien – penge til næste termin ER henlagt 9) AB er stadig glad og tilfreds med sit ”nye” job – stadig udfordrende og rig på oplevelser (formoder jeg) 10) (Næsten) nabohuset i Strandbo er lige solgt til en fornuftig pris! Gode tegn, hvis (Gud forbyde det!) AB’s fine hus skal afvikles til fordel for en cykelsti 11) Jeg er kommet tidligt op de sidste par dage uden de allerværste problemer (nuvel, det gør da rigtigt ONDT) 12) Plus alt det andet…

Det var bare det jeg ville sige….

Copenhell 2015 (20. juni 2015)
3 fede dage til Copenhell på Refshaleøen. Jeg fik oplevet Konkhra, Life Of Agony, A Day To Remember, Butcher Babies, Cannibal Corpse, Body Count feat. Ice-T, Ensiferum, Pretty Maids, At The Gates, Krokodil, Rise Against, Huldre, Hammerfall, Asking Alexandria, Goijra og en smule af Raunchy.

Stjernefordeling finder du under “KONCERTANMELDELSER”

LORD OF THE RINGS (13. maj 2015)
For 17. gang! Tiderne så således ud: den 12/5 – FOTR og ½ TTT (kl. 10.07 – kl. 15.17). Den 13/5 – ½ TTT og ROTK (kl. 10.47 – kl. 16.25).

Således opdateret LOTR-status: 1 x biograf (2001, 2002 og 2003 – theatrical edition), 5 x opsplit i 2 dage, 8 x marathon, 2 x individual og 1 x “2/1 fordeling”

VINTERHI OG GENOPVÅGNINGEN (8. april 2015)
Det har godt nok været en noget stille vinter og der er INTET breaking sket siden december! Anyway, i går trak jeg Honda’en ud af sit vinterhi og i dag fik jeg et opkald til en jobsamtale i nærheden af min bolig. Så jeg håber nu, at foråret endelig er på vej  – på alle måder…

LORD OF THE RINGS… JOW – IGEN… IGEN (15. december 2014)
For at udfylde ventetiden for nyt arbejde bedst muligt – ja, så måtte jeg jo nødvendigvis tage en Lord Of The Rings Extended Edition tur igen…. for 16. gang. Tiderne så således ud: 10/12 – FOTR (kl. 11.09 – kl. 14.32) og TTT (kl. 19.11 – kl. 22.51). 15/12 – ROTK (kl. 19.01 – kl. 22.50).

Så opdateret LOTR-status ser således ud: 1 x biograf (2001, 2002 og 2003 – theatrical edition), 4 x opsplit i 2 dage, 8 x marathon, 2 x individual og 1 x “2/1 fordeling”

EFTERÅR/VINTER I STOREDAL! (21. NOVEMBER 2014)
Så fik Sorte Bertha og jeg vores sidste køretur sammen for i år. Turen gik til sydamager og ud på motorvejen til Vallensbæk, Roskildevej, Avedøre Havnevej og tilbage på motorvejen igen til domicilet.

Samme dag blev havemøblerne parkeret i skuret i baghaven…

BREAKING NEWS FRA KØKKENET! (24. oktober 2014)

Så fik jeg endnu en ny gadget installeret i Storedal….. nemlig et nyt blandingsbatteri af fabrikatet “Damixa”. Det forlyder, at bemeldte aggregat skulle være af ok kvalitet. Det gamle batteri var nedslidt og utæt. For at fejre den lille ny måtte jeg også lige investere i billetten til Copenhell 2015! 🙂

“NYT” SKUR BYGGEPROJEKT I BAGHAVEN (7. oktober 2014)
Jeg er endelig bevet færdig med mit “nye” skur, som jeg fik kluset fra genboen.

Byggeprocessen forløb således: 21. & 22/9 – afmontering af skur hos genboen, transport (læs: slæbe(!) til egen matrikel, 22/9 – montering af stolper/lægter, 25/9 – montering af siderne, 26/9 – hent af trapezplader/skruer hos byggepusheren på Englandsvej, “vatterjustering” af tag, montering af spær, 29/9 – maling + montering af 2 x trapezplader – 109 x 360 + 98 skruer, 1/10 – montering af ekstra lægter på 2 indesider og skruer i yderste brædder på 2 ydersider + udbygning/montering af dør, 2/10 – montering af karm, samt maling af karm og dør, 6/10 – hentning af tagrende hos Jem & Fix/Kirstinehøj + opsæt af ditto

Du finder billeder af hele processen HER

KONVERTERING AF HJEMMEBIO’EN (21. september 2014)

Så skete det endelig! Jeg fik langt om længe opgraderet hjemmebio’en fra 2D til 3D. Jeg var forbi Hi-Fi Klubben i går og investerede i en Samsung BD-H6500 blu-ray afspiller og et par 3D briller er bestilt på amazon.com… og de leveres i løbet af ugen.

Jeg havde nogle opstartsproblemer med manglende lyd fra den lille ny. Men efter rekonfigurering af forstærkere, så kom der fint hul igennem!

 

SOMMERFERIEN 2014 OG ØKOLOGISK BONDERØV (7. august 2014)
Sommerferien i år gik til Berlin og Silkeborg. Vi var i Berlin netop på det tidspunkt, hvor det var tropehedt i Danmark og Europa. Heldigvis var der aircondition på hotelværelset. Vi var væk fra mandag middag til sen fredag i uge 31 og boede  på hotel Ellington i Nürnberger Strasse – tæt ved Wittenbergplatz. Et fedt hotel! Vi fik set alle turiststederne, bl.a. Rigsdagen og gåtur i kuplen + en udstilling om David Bowie… og en sporvognstur helt ude i udkantsberlin – nemlig endestationen i Pankow. Og så blev der også tid til en 3½ timers sejltur fra Alt Tegel til Potzdam… og en visit i Sans Souci park.

Og så skulle Brandenburger Tor da også lige ha’ en krammer! 🙂

 

Søndag til ondag efter Berlin var vi en smuttur til Silkeborg. Egentlig en kedelig provinsby, men med lækre omgivelser! En kanotur på et par timer blev det også til i regnvejr og den obligatoriske sejltur til Himmelbjerget…. og ombord på den legendariske damper “Hjejlen” på hjemturen…

Og i dag fik jeg høstet en større portion økologiske tomater fra mine planter i baghaven og brombær fra krattet bag Storedal… total selvforsynet 🙂

NY DISTANCEREKORD PÅ MTB’EN (8. juli 2014)
Storedal – Køge – Storedal på MTB’en i tropisk hede og modvind hele vejen hjem… Forplejning: 6 hjemmelavede småkager, 5 stk. Quality Street og ca. 3 l. vand…

LORD OF THE RINGS… IGEN… IGEN (1. juli 2014)
Så blev det sørme et lille jubilæum – for 15. gang – i min Lord Of The Rings Triology Exteded Edition rejse…. denne gang opsplittede jeg over 2 dage, som kom til at se sådan ud: mandag den 30/6, kl. 10.51-16.01 og tirsdag den 1/7, kl. 10.52-12.41 og 19.28-23.17

Samlet status er: 1 x biograf (2001, 2002 og 2003 – theatrical edition), 4 x opsplit i 2 dage, 8 x marathon og 2 x individual

Såååå deeeet….. 🙂

AMAGER RUNDT PÅ CYKEL (25. juni 2014)
Dejlig cykeltur i dag… ! Lorteøen er omkring 48 km. i optimal cykelomkreds når alle tilgængelige hjørner og kanter tælles med – inkl. Dragør Havn, Refshaleøen og Amager Strandpark. Distancen til/fra Storedal er ikke talt med. Vejret var fint med vekslende vind og skydække – dog med en enkelt lille byge på Refshaleøen.

ORGANDONATION (15. juni 2014)
Så fik jeg endelig taget mig sammen og fik tilmeldt mig donorregisteret. Jeg håber så sandelig ikke, at jeg skal levere varen før tid. Men hvis det skulle være tilfældet, så håber jeg at mine reservedele vil gøre stor gavn! Jeg ved dog ikke, hvor meget gavn en fordrukken hjerne og lever kan gøre…. 🙂

GØR DET SAMME SOM JEG OG TILMELD DIG HER

COPENHELL 2014 (15. juni 2014)
Så er Copenhell for i år overstået. det var 3 fede dage, hvor jeg onsdag og torsdag delvis var sammen med min ven Kåre og hans uvorne knægt Anders. Og så rendte jeg også ind i andre bekendte derude, bl.a. Thomas, Jan og Per… og Joan. Hyggeligt! 🙂

Jeg har skrevet en anmeldelse (læs: nærmere et kort resumé) med stjerner til bandsene under “KONCERTANMELDELSER” på dette site og lagt mine mobilfotos op HER

Mine fotos fra alle mine Copenhell’er her

YES KONCERT I ÅRHUS (5. juni 2014)
I går var jeg til koncert med YES på Train i Århus sammen med min ven Leif. Vi tog afsted ved 10- tiden i går og kom hjem i dag den 5. ved 13.30- tiden.

Efter lidt kaotisk ankomst – vejarbejde” – til CAB-IN, så drog vi ud i det centrale Århus og fik lidt øl og mad. Kl. 19.00 valfartede vi til Train, hvor YES ventede på os! Se min anmeldelse af koncerten under “Live Anmeldelser”.

Tak til Leif for hyggeligt samvær!!! 🙂

ENDNU EN NY CYKELMOTIONSREKORDDISTANCE (21. maj 2014)
I dag blev distancen 50,27 km – hvoraf jeg havde selskab med Linda i 26 km.

NY CYKELMOTIONSREKORDDISTANCE (15. maj 2014)
Endomondo er en fed ting! Det er sjovt og motiverende at motionere med denne app og i dag slog jeg afstandsrekorden på Sorte Focus – en mountainbike af en slags.

 

ÅRETS TOMATPLANTER (13. maj 2014)
Årets tomatplanter indkøbt hos REMA1000 og plantet i baghaven. Tomatplanterne er af typen “Lycopersicon Lycoper” (cherry) og det bli’r spændende at se, om jeg får en lige så stor høst som sidste år…

LORD OF THE RINGS STATUS (24. april 2014)
Jeg splittede også denne gang triologien op i to dage. I går var det hele The Fellowship Of the Ring og første halvdel af The Two Towers, kl. 13.13 – 18.23 og 2. sæt i dag – resten af The Two Towers og hele The Retrun Of The King, kl. 12.05 – 17.44.

Samlet status er nu: 1 x biograf (2001, 2002 og 2003 – theatrical edition), 3 x opsplit i 2 dage, 8 x marathon og 2 x individual

FYRESEDDEL!  (27. marts 2014)
Så fik jeg og 19 andre gode kollegaer sgu en fyreseddel! Det går skidt på fabrikken og de vil skære ned på omkostningerne… Så nu leder jeg efter en ny arbejdsgiver! Derfor…. HAR DU ELLER DIN VIRKSOMHED BRUG FOR EN DRIFTSIKKER IT-MAND – SÅ SKRIV ELLER RING!!!

MARTS MÅNEDS FØRSTE AKTIVITETER (4. marts 2014)
Så blev Sorte Bertha hentet fra hendes vinterhi hos Stevens MC Shop og jeg tog efter en tankning på Q8 (Amagerbrogade) ud til fabrikken i Tåstrup og afleverede min nye kontakt med firmaet.

S-TOG (21. februar 2014)
For første gang i morges kl. 08.25 fra Vesterport station oplevede jeg i min “S-togskarriere” det velkendte kaos med signalerne da jeg skulle på arbejde. Folk væltede ud af S-toget og jeg måtte STÅ OP til næste station – Hovedbanegården… sikke noget…. Jeg fandt mig den eneste ledige plads i stillekupéen. På vej ud til Tåstrup stod horder af mennesker – med og uden cykel i småregn – og forsøgte at tilkæmpe sig plads i toget. Der var flere det ville med end der stod af – og det kan jo kun gå galt på et tidspunkt. Jeg hørte fra perronen, at folk havde ventet op til 40 minutter på at komme afsted på arbejde…

DET ER IKKE OK! STRAM OP, DSB… eller hvem der ellers ejer S-tognettet… DET ER FOR SLAPT OG AMATØRAGTIGT!!! 🙁

NYE ARBEJDSFUNKTIONER (17. februar 2014)
I dag er dagen, hvor jeg blev forflyttet – intil videre temporært – til fabrikkens “Cloud Services” Storage og Backup gruppe.

Det bliver rart atter at skulle fedte med det tekniske lag indenfor IT. Indtil videre er jeg igang med at hælde noget Symantec Netbackup viden ind i knolden… og jeg synes det går helt fint indtil videre 🙂

ÅRETS FØRSTE VARME FRA SOLEN (5. februar 2014)
Da jeg til eftermiddag trak lidt frisk luft ude i Tåstrup på jobbet i dag, så mærkede jeg den allerførste spæde varme fra solen! Foråret er på vej… sådn’ lidt…. DET SKAL FEJRES med et foto af min cykel på Dybbelsbro station samme formiddag

ÅRETS FØRSTE SNERYDNING I STOREDAL (28. januar 2014)
Øv…. så gik den ikke længere! Sneen faldt hele mandagen og jeg måtte derfor dagen efter – hvor jeg iøvrigt arbejdede hjemmefra med lidt snue og generel avdr-tilstand – rydde matriklen for sne… forfra og bagfra. Jeg fik foreviget øjeblikket med disse mobilfotos 🙂

 

AHLBURG.NET (5. januar 2014)
I dag blev ahlburg dominansen på internettet yderligere skærpet! Jeg fik bestilt og købt ahlburg.net domainet således, at jeg kan sprede endnu mere glæde og begejstning på globalt niveau… 🙂

NYT KOMFUR (20. december 2013)
Så lykkedes det endelig i 2. forsøg at få mit nye induktionskomfur installeret – Voss. Jeg har døbt hende Hvide Winnie – alt har jo et navn her i privaten 🙂

SORTE FOCUS ER KOMMET HJEM (17. december 2013)
Så kom dagen, hvor Sorte Focus kom hjem til lille Storedal. Efter en cykeltur på 25 km fra arbejdet i Tåstup og via Frederiksberg, stod hun dér i udestuen 🙂

Hun kører rigtigt godt!!!

CYKELSTATUS, ARBEJDE-HJEM (13. december 2013)
I dag er 13. gang jeg cykler hjem fra arbejdspladsen i Tåstrup – enten til Frederiksberg eller Amager. Jeg kan klart mærke, at min kondition bliver bedre for hver tur! 🙂 Her er oversigten, der er målt med Endomondo:

FØRSTE SNE- og HAGLSTORM OVER STOREDAL (6. december 2013)
I forbindelse med stormen over lille Dannevang det sidste døgns tid, så kom der efterfølgende en sand tsunami af sne og hagl over Storedal. Se her behørig dokumentation 🙂

KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET (19. november 2013)
Borgerpligten udført! X’erne blev sat med sikker hånd kl. 09.05 denne diset tirsdag morgen. Efterfølgende tog jeg S-toget til job og cyklede tilbage til Frederiksberg om eftermiddagen…

SORTE BERTHA’s DAGBOG, del 10 (13. november 2013)
Dagen oprandt, hvor Sorte Bertha blev kørt til vinteropbevaring hos Stevens MC Shop. Forinden blev maskineriet lige vasket og blev altså efterfølgende kørt til Kirstinehøj ved 16-tiden. Så nu står hun dér og hygger sig i varmen indtil marts næste år…. du vil blive savnet og vi ses igen til foråret 🙂

UPDATE (25. november 2013) Jeg var lige forbi Stevens MC Shop og kigge til Sorte Bertha. Der stod hun på 1. sal sammen med alle sine vinteropbevaringsvenner…. og det måtte jeg naturligvis forevige 🙂

         

STORMSKADE I STOREDAL (29. oktober 2013)
Storedal blev i går udsat for årets første stormskade! Så nu vil jeg pudse mine gorillaer på forsikringsselskabet! 🙂

EN TUR I MR-SCANNEREN PÅ RIGET (15. oktober 2013)
Følgende statement fra min Facebook: En total nærdødsoplevelse at skulle ligge bomstille i et rør på 2m x 0,8m i 1½ time – iført elektroder, kanyl i venstre arm, øreværn og armering af hele overkroppen i 180 dB LARM. Jeg fik også denne gang en “bold” i højre hånd, såfremt jeg skulle panikke derinde i røret eller fik akut lyst til en stor fadøl fra Roomservice. Man fandt den glemte saks, men kunne ellers ikke konstatere intelligent liv. Hjertespecialisterne vil efterfølgende nu checke op på den gamle lapning derinde…

Jeg var sidste gang i selvsamme MR-scanner i 2006 for check-up af min gamle hjerteoperation for hulens mange år siden. Jeg synes denne gang, at det var en hård omgang. Så nu venter jeg på lægernes tilbagemelding

LORD OF THE RINGS STATUS (11. oktober 2013)
Så blev anden halvdel af LOTR Extended Edition afviklet i dag (okay… spolede lidt hurtigt frem fra tid til anden) og jeg har altså været ialt 13 gange igennem trilologien. Anyway, den samlede LOTR status ser således ud nu: 1 x biograf (2001, 2002 og 2003 – theatrical edition), 2 x opsplit i 2 dage, 8 x marathon og 2 x individual

KOBBERBRYLLUP MED LORD OF THE RINGS (10. oktober 2013)
Dagen i dag er dagen, hvor jeg fejrer kobberbryllup med Lord Of The Rings (Extended Edition). 12½ gange har jeg set triologien og den sidste halvdel ses i morgen, fredag 🙂 Jubilæet fejres for første gang hjemme i bio’en i full HD… TILLYKKE TIL OS!!!!

NY PROJEKTOR (13. september 2013)
Min gamle HD ready Hitachi projektor blev udskiftet i dag. Valget faldt på en full HD BENQ 1070W fra HIFI-klubben – en af de få projektorer, der er i stand til at blæse 110″ op på den korte afstand af 3,30 meter.

Jeg bliver nok nød til også at investere i et loftbeslag, da den ikke er i stand til at projektere ordentligt op, hvor den gamle projektor stod. Indtil videre må den ligge på ryggen på hylden lige under loftet.

Her er den lille ny – sammen med 5 m Argon HDMI-kabel… 🙂

Som spået bliver mit kobberbryllupsjubilæum med Ringenes Herre triologien i full HD! 🙂

UPDATE (15. oktober 2013) Projektoren blev her i eftermiddag monteret med loftbeslag fra AV-cables.

PILGRIMSREJSE TIL FALSTER (1. september 2013)
Onsdag den 28. august pakkede jeg MC’en til bristepunktet og drog til Falster. Jeg skulle besøge nogle venner og familie… og deltage i Lindeskovskolens 40 års jubilæum. Og tænk….. min klasse var bl.a. den første årgang på skolen. Hvor blev liiiiige de 40 år af????!!! Men vigtigst af alt var min søster, mor og jeg sammen et par dage, hvor vi 3 også tog en tur til Nykøbing om fredagen for at se byen i retroperspektiv. Vi fik også en frokost på Czarens Hus. Det var flere årtier siden vi 3 har været sammen på den måde.

Jeg fik kørt en del rundt i Nykøbing for at besøge de steder jeg voksede op og fik også taget fotos af ditto steder. Lørdag aften deltog jeg i skolefesten – vi var ca. 200 tilmeldte og min søster og jeg fik da også lusket mor Inge ind til festen! 🙂

På grund af varsling om dårligt vejr valgte jeg allerede lørdag aften at drage afsted mod København – trods modstand fra mine klassevenner. Jeg tog afsted kl. 23:58 fra Annettes matrikel på Gedservej og var hjemme i Storedal kl. 02:07. Jeg synes det var en ret hård tur hjem; til tider kraftig sidevind (specielt over Storstrømsbroen), men også de sortemørke veje gjorde også sit… og så var det småkøligt hele vejen hjem. Jeg valgte at tage turen via landevejen og trafikken dér var mildelst talt ikke-eksisterende…

Jeg fik kørt ialt 388 kilometer på Sorte Bertha og jeg kan helt klart mærke, at jeg er MEGET øm bagi…! 🙂

SORTE BERTHA’s DAGBOG, del 9 (9. august 2013)
182 km på lande- og motorvejen i dag – absolut længste afstand Sorte Bertha har tilbagelagt på en enkelt dag! Og det skal naturligvis annonceres for omverdenen. Anette og jeg kørte en tur til Tuse Næs og besøgte venner og tilbage igen… og det gik ganske fint. Jeg aktiverede Endomondo på turen hjem…

REFSHALEØEN I REGNVEJR (8. august 2013)
Jeg cyklede en tur ud til Refshaleøen – dér, hvor Copenhell festivallen afholdes i juni. Jeg tog en række fotos og drak en juleøl på een af bakkerne. Og naturligvis regnede det også derude noget af tiden… Det var hyggeligt! 🙂


LORD OF THE RINGS STATUS (3. august 2013)
For 12. gang var hjemmebioen atter rammen om Lord Of The Rings (extended Edition). Ligesom sidst tog jeg filmene individuelt (25/7-13, 28/7-13 og 3/8-13). Den samlet status ser sådan ud:

1 x biograf (2001, 2002 og 2003), 1 x opsplit i 2 dage, 8 x marathon og 2 x individual

TOMATHØST (1. august 2013)
Så fik jeg endelig høstet de første tomater i dag fra min gigantiske tomatfarm (der i øvrigt består at 3 stk. tomatplanter i en enkelt plantesæk) fra baghaven… og der er såmænd flere tomater på vej, da der jo har været kanonmeget sol i hele juli måned! 🙂

UPDATE! (14. august 2013) Den sidste høst af tomaterne fra baghaven – nu skal de bare modne. Egentlig fik jeg et godt udbytte i år. Det gode vejr i juli er sikkert årsagen…

SORTE BERTHA’s DAGBOG, del 8 (23. juli 2013)
Så ramte vi sørme 1000 kilometer milepælen på motorvejen… 🙂

SORTE BERTHA’s DAGBOG, del 7 (19. juli 2013)
Bertha’s lille badedag…. for allerførste gang blev MC’en småbeskidt! På vej hem fra Vesterbro passerede jeg Carlsberg ved Enghave station. Og der er man igang med at rydde et større areal med vand og jord til følge på kørebanen. Så Bertha måtte en tur i håndvasken i baghaven! 🙂

  

TRÆTERRASSEN (4. juli 2013)
Træterrassen fik for første gang træbeskyttelse 🙂

  

Før/efter

SORTE BERTHA’s DAGBOG, del 6 (2. juli 2013)
Jeg måtte trille Bertha ud til Stevens MC Shop i går. Jeg opdagede ved parkering hos Atos i Tåstrup, at der sad en skrue i bagdækket… ØV! Så med kollegaers dybe forståelse forlod jeg arbejdspladsen ved 11- tiden og tog turen hjem via Roskildevej-Avedøre Havnevej-Køge Landevej-Sjællandsbroen og Amager Landevej.

I dag blev hun så afhentet ved 17-tiden. Udover dækskifte fik jeg også foretaget det obligatoriske 1000 km check (eller rettere 790 km check), samt olie- og oliefilterskift.

NY MOBILOS (6. juni 2013)
Min gamle HTC Wildfire kunne ikke længere opfylde mine behov. Så nu er jeg den lykkelige ejer af en LG Optimus G… en lækker quad core sag med 2 GB RAM og 32 GB lagerplads. Den lille ny blev aktiveret om søndagen – ja, for teleselskabet skulle jo også lige ha’ 99 spir for et nyt SIM-kort – fuc#@&% tyveri! 🙁

SORTE BERTHA’s DAGBOG, del 5 (29. maj 2013)
Så skete det uundgåelige!!! Sorte Bertha blev døbt foran Atos’ temporære hovedindgang i Tåstrup. En mindre byge ramte Tåstrup omkring 12 og Bertha blev for første gang våd – sådan lidt for alvor.

Mine køreturer fra privaten til Tåstrup går ellers gnidningsfrit. Der er 26,7 km til job – primært via motorvej – og det ta’r 25 minutter at nå frem, hvor jeg naturligvis hele vejen overholder fartgrænserne! Der er indtil videre ingen propper på min vej, mens jeg over i de modsatte kørebaner ser bilkøer et godt stykke ud fra Avedøre og Brøndby.

SIDSTE DAG I BERNSTORFFSGADE (24. maj 2013)
Efter 13 år, 3 måneder og 24 dage er det slut med de daglige cykelture til PostNord (Post Danmark). Nu går turen fremadrettet til Tåstrup via cykel/metro/S-tog, cykel/S-tog eller MC… og det er jeg faktrisk noget ked af! Mine daglige cykelture har bl.a. haft den fordel, at jeg har holdt mig sygdomsfri – forkølelse og den slags – og holdt mig i nogenlunde form i efterhånden flere år. Oveni skal jeg nu bruge omkring 1½ time mere på transport hver dag… ØV!

Den sidste arbejdsdag gik med pakning af udstyr og FKK…

DE SIDSTE BRÆDDER TIL BAGSKURET (19. maj 2013)
Sådan så det ud, da jeg cyklede til Silvan på Kirstinehøj for at afhende de sidste 10 brædder jeg manglede til at beklæde mit bagskur indvendig – 10 brædder på 2,20 meter på Anettes cykel og trækvogn – tak for lån i øvrigt! Hjemtransporten gik af naturlige grunde stille og roligt! 🙂

LORD OF THE RINGS STATUS (20. maj 2013)
1 x biograf (2001, 2002 og 2003), 1 x opsplit i 2 dage, 8 x marathon og 1 x individual (25/3-13, 24/4-13 og 20/5-13)

TREKKIES UD DANSKE ØLENTUSIASTER IND? (7. maj 2013)
Så fik jeg meldt mig ud af trekkies.dk i dag. Jeg har været passivt medlem af Star Trek foreningen i 8 år. Men nu er tiden moden til at sadle om og drikke endnu flere ølver. Så jeg overvejer at melde mig ind i Danske Ølentusiaster – www.ale.dk. Jeg er vist ved at blive endnu mere gammel og endnu mere tørstig! 🙂

SORTE BERTHA’s DAGBOG, del 4 (7. maj 2013)
Man siger, at den første ridse er den allerværste. Da jeg skulle hjem fra arbejde opdagede jeg, at Sorte Bertha har fået en “flænge”/ridse forrest i bundkåben – til venste for forhjulet. Jeg tror det må være et stenslag… øv!  Ellers er tøsen ved godt mod! 🙂

SORTE BERTHA’s DAGBOG, del 3 (4. maj 2013)
For allerførste gang havde Sorte Bertha to passagerer med på tur. Anette hoppede i min gamle kørejakke og vi tog så afsted på denne solskinsrige lørdag mod Dragør – et kort ophold på havnen – og derefter sydom til St. Magleby, hvor vi også havde kort ophold hos en af Anettes gamle kollegaers kolonihavehus. Op igen og videre gennem Søvang, Viberup og tilbage til Storedal via Amager Landevej. Og det gik rigtigt godt det hele!

SORTE BERTHA’s DAGBOG, del 2 (14. april 2013)
Det var rart endelig at komme ud på en lidt længere tur på Sorte Bertha – små 50 km. Turen gik øst om Amager til Dragør – og en smut forbi havnen, syd om Søvang, ad Kongelundsvej, Sjællandsbroen, amagermotorvejen til Avedøre, videre til Rødovre via Avedøre Havnevej, til højre ad Roskildevej, Valby Langgade, Enghavevej, over Sjællandsbroen og endelig hjemme i Storedal.

HOBBITTEN – EN UVENTET REJSE (3D) (16. marts 2013)

Kl. 15.31 – kl. 18.10 – Cinemaxx på Fisketorvet (6/6)

SORTE BERTHA KOMMER HJEM! 🙂 (6. marts 2013)
Dagen oprandt og jeg tog bus 350S fra Tårnvej til Kirstinehøj ved 12.30-tiden for at hente Sorte Bertha. Efter at have brugt en times tid i butikken og afregnet det sidste, så drog jeg afsted til Q8 på Amagerbrogade for at tanke op. Derefter trillede jeg i det kanon gode vejr til Dragør øst om Amager, videre til St. Magleby og den vej tilbage til Storedal.

Her til aften er Sorte Bertha sat på sine støtteben og garagen er trukket over. For det bliver koldt igen og altså alt for farligt at køre…. så det er bare om at vente på varmere vejr! 🙁

NY MOTORCYKEL (4. marts 2013)
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at investere i en MC’er. Valget blev en sort Honda CBF 600 SA, årgang 2009 – men helt ny fra forhandleren. Maskinen bliver også monteret med et “ready to go” kit – sidetasker, topboks og bundkåbe

Jeg var første gang ude hos Stevens MC Shop på Ama’r onsdag den 27/2 og underskrev slutsedlen lørdagen den 2/3. Og ved den lejlighed fik jeg også købt udstyr; styrthjelm, rygplade (naturligvis for at beskytte rygsøjlen), handsker, støvler, jakke og bukser.

RINGENES HERRE JUBILÆUM! (26. februar 2013)
For 10. gang har jeg set Lord Of The Rings i dag. Udover biografversionerne i årene 2001, 2002 og 2003 og forrige gang i august sidste år, hvor jeg splittede filmene op i 2 dage – så er denne session altså 8. gang, hvor jeg ta’r triologien I TRÆK.

Ligesom sidst droppede jeg de sidste 35 minutter, da jeg som nævnt sidste gang stadidvæk mener, at den “moralske” slutning sker lige efter kroningen af Aragorn.

Tidsplanen for LOTR-jubilæummet så således ud:

The Fellowship Of The Ring og ½ The Two Towers: 07.38-12.49
½ The Two Towers og The Return Of The King: 13.08-18.48

HJEMMESIDE HACKET! (22. januar 2013)
Det (næsten) utænkelige skete den 18. januar… mit webhotel blev suspenderet af min udbyder. Jeg finder ud af i løbet af weekenden via min udbyder, at jeg var blevet hacket… ca. 14 dage – 3 uger forinden sporede mit antivirusprogram, at ahlburg.dk var inficeret.

Jeg fik ophævet suspensionen og fik læst en gammel, ren backup ind igen og måtte efterfølgende fedte rundt i gamle htm-filer for tekst og billeder og bl.a. opdatere mine live koncertanmeldelser.

Hjemmesiden var atter op at køre igen den 22. januar…

NY ARBEJDSPLADS (1. december 2012)
PostNord – det hedengangne Post Damark – besluttede efter fusionen med svenskerne, at hele Operations skulle out-sources. Og dér sidder jeg! Min nye arbejdsgiver er pr 1/12-12 Atos, der ligger i Tåstrup.

Det skal blive spændende at se, hvad der kommer til at ske. Jeg ærger mig dog over, at jeg få mere end 4 gange længere til arbejde. Derfor er jeg også igang med at finde mig et køretøj… enten en off-roader eller en MC-scooter.

LIDT AF HVERT IGEN (30. november 2012)

Pyha… døjer med skrantende helbred i dette efterår. Forkølelse, småfeber og den slags. Jeg plejer ellers ikke at løbe ind i den slags så massivt som i år 🙁

Så var ca. 45 kollegaer og jeg til julefrokost her til aften på Carlsberg – der, hvor bryggerhestene er opstaldet. Det var en hyggelig aften, hvor jeg fik talt med enkelte fremtidige kollegaer.

LIDT AF HVERT (2. november 2012)

Pyha… der har været en masse koncerter at se/høre til indtil videre; bl.a. Saga, Steven Wilson, Accept og Anathema. Dejligt at bo i en by, hvor tingene bare er så tæt på.

Jeg er i oktober atter indkaldt til nogle undersøgelser for min gamle hjerteoperation. Man vil åbenbart gerne sikre sig, at alt er ok….. og det er fin nok med mig:-) Og så har jeg sendt en underskrevet kontrakt til ATOS – min nye arbejdsgiver pr. 1. december 2012 på grund af outsourcing fra PostNord. Det skal blive spændende at se, hvordan det kommer til at gå.

Ellers er alt som det plejer…. 🙂

51 ÅRS FØDSELSDAG (5. oktober 2012)
SÅ ramte jeg 51 år og fik en masse hilsener på Facebook – tak for dem!!! 🙂 Og så fik jeg også en hilsen fra selveste Heino – den absolutte største germanske schlager singer gennem tiderne!  🙂

PICNIC PÅ AMAGER FÆLLED (12. august 2012)
En hyggelig picnic på Amager Fælled med madammen. Menuen bestod af sandwitches + lidt koldt at drikke. Vi fik ialt cyklet omkring 31 km i fint vejr.

NYE TERRASSEMØBLER (11. august 2012)


Endelig fik jeg købt terrassemøbler til den nye træterrasse. Møblerne blev et 150 cm rundt bord + 4 stole/puder – alt i det dér vedligeholdesfrit materiale i sort. Kr. 5.600,- måtte jeg slippe hos Stenløse Havemøbelcenter…

RINGENES HERRE (7. august 2012)
Lord Of The Rings (Extended Edition) marathon for 8. gang. Denne gang valgte jeg at splitte eventen op i 2 dage – 50/50…Tidsplanen så således ud:

The Fellowship Of The Ring og ½ The Two Towers: 09.45-14.55, mandag den 6/8-12
½ The Two Towers og The Return Of The King: 09.44-15.23, tirsdag den 7/8-12

Og så droppede jeg denne gang de sidste 35 minutter af The Return Of The King, idet jeg mener den “moralske” slutning sker lige efter kroningen af Aragorn.

TOURKLUBBEN, RESULTAT 2012 (23. juli 2012)
Igen i år var vi nogle kollegaer, som spillede på tourspillet.dk… for 2. år i træk løb jeg med førstepladsen med meget STOR overbevisning i år. Til efteråret står den så på gratis mad og øl ude i byen – finansieret af alle taberne! 🙂

 

DIVERSE (28. juni 2012)
23. juni 2012 – Louise (min Gibson Les Paul guitar) fik en Skt. Hans gave, nemlig en Gibson læderrem. 24. juni 2012 – for første gang blev min nye vandtønde fyldt op med 200 liter regnvand. 27. juni 2012 – Prometheus 3D i Cinemaxx/Fisketorvet. Ridley Scott havde en enestående chance for at lave årtiets sci-fi film med Prometheus (iøvrigt kanonflot i 3D). Desværre med sædvanlig amerikansk overdrev og for mange løse ender til sidst, trækker denne prequel af Alien fra ’79 niveauet ned. 4 ud af 6 stjerner. Tak til Leif Madsen for en hyggelig aften 🙂

COPENHELL (17. juni 2012)
2 dages metalfestival er overstået – Copenhell på Refshaleøen fredag og lørdag.

Det var mit første besøg hos Copenhell og det var en dejlig og positiv oplevelse at opleve 9.000-10.000 glade og festlige mennesker samlet til noget gedin metal. Se mine stjerner til de enkelse oplevelser HER

Jeg har lagt lidt stemningsbilleder fra min mobil på nettet HER

Copenhell Festival har vokset sig større siden de 2 forrige events. Derfor føles området småt når alle metalhoveder er ankommet. Så næste år må man godt fra arrangørens side skaffe noget mere plads + lidt flere/bedre madsteder!

EL-GUITAR OG FORSTÆRKER (2. juni 2012)
Så fik jeg endelig taget mig sammen og fik bestilt en Gibson Les Paul Traditional 1960 el-guitar og en 30 watts Line 6 comboforstærker. Så nu kan Satriani, Vai, Morse og alle de andre godt begynde at svede…. 🙂 Jeg forventer at hente udstyret på onsdag hos 4sound.

UPDATE (6. juni 2012): Så fik jeg afhentet udstyret. Jeg tog bussen fra arbejdspladsen kl. 13 og var hjemme ved 15-tiden. Udover ovennævnte instrument og forstærker, så røg der også et DiMarzio Instrument Neon Pink 6.4 meter guitarkabel, 50 stk. Gibson picks og et König & Meyer Guitarstativ 17541 Sort Akustisk guitarstativ ned i rygsækken.

4sound var så venlige at sponsere kablet og gav kr. 79,- i rabat på guitarstativet… 🙂

Se billeder af den lille ny HER

TRÆTERRASSEPROJEKTET(14. marts 2012)
14/3-12: Så blev der bestilt træ til en ny terrasse (4 m x 6 m) hos Bygma ved Kirstinehøj…. små 6000 bobs blev regningen. Leveringen sker fredag den 16/3… 08/4-12: Fase 1 af den ny træterasse blev i dag færdig. Jeg lagde strøer og fiberdug ud – og alt synes at være i vatter og hælde en smule væk fra huset pga. regnvand. Arbejdsdagen har taget omkring 6 timer. Der mangler dog noget understøttelse af strøerne. 10/4-12: Den sidste understøttelse af strøerne på terrassen blev gjort færdigt på ca. 3½ time i dag. Det småregnede i begyndelsen, men gik så over i tøvejr. UPDATE: regnvejret havde ophold og jeg nåede at montere 10 brædder – færdig kl. 17. Omkring 6 timers arbejde ialt i dag. 11/4-12: Begyndte på arbejdet ved 10-tiden og var færdig ved 18-tiden. Hele terrassen er nu lagt – også med endestykker. Jeg mangler nogle småting ved nedløbsrøret og ved trappen. Ja, faktisk overvejer jeg at skifte trappens træværk. Jeg skal lige finde ud af, om jeg har brædder nok… 12/4-12: Trappens træværk skiftes ikke i denne omgang. Nedløbsrørområdet og trappestykket færdiggjort. Der blev lagt ca. 4 timers arbejde i dag.

Materialeforbruget blev 23 x 6,0m brædder, 14 x 3,60m brædder, 10 x 4,20m lægter, 600 skruer og 14 løbende meter tagpap. Ialt er der spenderet omkring 24-25 timers arbejde i projektet.

Terrassens mål blev i sidste ende 4,06m x 5,93m – 1,31m x 0,88m = 22,923 m2

FOTOS HER!

RINGENES HERRE (2. februar 2012)
Lord Of The Rings (Extended Edition) marathon – for 7. gang. Tidsplanen så således ud:

The Fellowship Of The Ring: 06.57-10.19
The Two Towers: 10.31-14.07
The Return Of The King: 14.24-18.27

Aftensmaden blev denne gang pariserbøffer

KULDE (24. januar 2012)
Så er det første gang i denne vinter, hvor mine cykelgear frøs fast på vej ind til job… så det gælder om at tage en beslutning inden jeg ta’r afsted hjemmefra om, hvilket gear jeg skal trampe i hele vejen ind til byen…

POSTKASSE (16. december 2011)
Nyindkøbt hvid postkasse blev endelig indviet med “Nej tak til reklamer/lokalaviser” mærke og midlertid navneskilt, og placeret diktatorisk efter Post Danmarks anvisning. Kr. 650,- ud af vinduet fordi vores politikere endnu en gang har fået en hjerneblødning – denne gang en latterlige postlov…. hrmpfffff! Postkassen blev forrige søndag betoneret i den amarkanske muld.

 

(15. december 2011)

Endnu en julegave til mig selv hjemhentet i dag fra Hovedbanegårdens posthus – Copenhell den 15.-16. juni 2012 på Refshaleøen. Indtil videre er følgende navne på plakaten: Slayer, Marilyn Manson, Lamb Of God, Killswitch Engage, Trivium, Anthrax, Skeletonwitch og Korpiklaani

FØDSELSDAGSHILSEN TIL HEINO (13. december 2011)
Fik sendt en Facebook fødselsdagshilsen til mighty Heino i dag – tænk, 73 år – og han er stor nok til at kvittere for min hilsen!!! 🙂 Alles Gute zum Geburtstag, lieber Heino…

AHLBURG.EU  (23. november 2011)
Så fik jeg fingrene i ahlburg.eu domainet – selvom jeg hader EU. Men man er jo global og en verdensmand, såååå…….. 🙂

Du finder min hjemmeside i begge domains!

VERDENSBORGER JESS  (31. oktober 2011)

EN LILLE NY TIL HJEMMET  (27. oktober 2011)
Så kom jeg lige til at bestille en NAS (Network Attached Storage) disk til privaten. Den kommer til at indeholde 2 stk. 2,5 TB Western Digital diske, der bliver spejlet (RAID 1). NAS’en er af mærket Synology DiskStation DS211+, der har fået kanon anmeldelser rundt omkring. Så nu skal det blive fedt at samle sine datatilgange et enkelt sted istedet for det roderi, der hersker på matriklen pt.:-)

Update (31. oktober 2011): Det tog mere end 8 timer at spejle diskene!


Synology DiskStation DS211+

VMWORLD I BELLA CENTER (20. oktober 2011)
Jeg deltog i VMworld i Bella Center den 18.-20. oktober. Jeg deltog i en række sessioner, primært om VDI (Virtual Desktop Infrastructure). Der blev også plads til noget lærdom om Site Recovery og lidt ESXi

OVERRASKELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN (10. oktober 2011)
Kollegaerne på arbejdspladsen havde samlet sammen til 1 flaske Renault cognac og 2 flasker gode whisky’er og noget chokolade i forbindelse med min 50 års fødselsdag 🙂 Se min ½-dårlige mobilfotos HER

POPCORNMASKINE (9. oktober 2011)
Så blev hjemmebio’en lige udvidet med en POPCORNMASKINE – en gave fra kæresten 🙂 Og jeg som troede, at jeg havde alt….. tsk, tsk 🙂

KB-HALLEN (28. september 2011)
R.I.P. KB Hallen (1938-2011) – du har givet mig mange dejlige oplevelser trods skodlyd. Jeg håber du genopstår!

NYT TAG DAGBOG (24. september 2011)
Mandag den 29. august blev “nyt tag” projekt på matriklen igangsat og officielt afsluttet fredag den 23. september da den sidste fuge blev fuget i kældervinduet.

Projektet omfattede bortskaffelse af gammelt tag, etablering af nyt tag og isolering af ditto, renovering af 3 kviste, 3 stk. nye vinduer på 1.sal, 130 cm Velux-vindue i “opgangen”, et stk. i kælderen og nye tagrender. Egentlig et ganske omfattende projekt… Dagbogen i kort form:

26/8-11: Stillads opsat foran og tildækning af udestuetag med træplader. Tagrender fjernet mod Storedal i forbindelse med opstilling af stillads – Dag 1, 29/8: Håndværkerne igang med at rive taglsten over trappen ned kl. 07.20 og blev færdig i løbet af dagen med at pille tagsten ned på Storedal-siden, undtaget 2 rækker sten mod Storedal 28. Presseninger lagt på. Stor Container afleveret på Ny Skelgårdsvej – Dag 2, 30/8: Taget mod haven nedtaget, kvistmateriale fjernet og loftet åbentbart delvis tømt for materialer. Materialet fra loftet placeret ved siden af container på Ny Skelgårdsvej. Presseninger lagt på taget – Dag 3, 31/8: Undertag mod Storedal lagt – Dag 4, 1/9: Det ser ud til, at der er lavet noget undertag mod haven – taget er stadig tildækket med presseninger. Jeg har fejet og ryddet op foran (Storedal) – Dag 5, 5/9: Kort besøg af håndværkere ved 7.30-tiden – åbentbart for at checke undertaget pga. den rimelige meget regn fra kl. 7-13. De kørte kort tid efter. Blikkenslageren kom for at tage mål af kvistene – Dag 6, 6/9: 4 håndværkere på plads tidligt morgen; 3 tømrer-folk og en blikkenslager. Blikkenslager arbejder på tagrender mod Storedal da jeg kørte til arbejde. Baghave ryddet for materialer af firmaet – Dag 7, 7/9: Tagrender monteret begge sider + dimser mellem tagspær og undertag (måske monteret dag 6?). Teglsten ankommet – hhv. på Storedal og Ny Skelgårdsvej. Fejede haven for affald – Dag 8, 8/9: Blev vækket af en tømrer i entreen, som var igang med opmåling til Velux vindue. Lægning af teglsten påbegyndt mod Storedal + udskiftning af arbejdsværelsevindue + Velux mod Storedal. 4 mand på ejendommen da jeg kørte til arbejde – Dag 9, 9/9: Flere teglsten pålagt, inddækning af kviste – Dag 10, 12/9: Tagryg monteret, nyt vindue i lille rum monteret, forsegling mellem tagene, fuge i vinduerne 1. sal udvendigt – Dag 11, 13/9: Sidste tagsten mod Storedal lagt, stillads mod Storedal nedtaget og forhave fejet af håndværkere. Udestuetagdække fjernet og rengjort af håndværkere. Udestuetag intakt, ingen skader at se – Dag 12, 14/9: Træbrædder ved tagrende/tag monteret til højre for hoveddør pga. brandvæg murerarbejde. Isætning af nyt vindue i kælder – Dag 13 og 14, 15.-16/9: Zink nedløbsrør monteret, stillads nedtaget og have ryddet for materialer – Dag 15, 22/9: Indvendigt træarbejde ved nye vinduer på 1.sal, isolering i loftet færdiggjort, træbrædder ved tagrende/tag vedr. murerarbejde fjernet – Dag 16, 23/9: Fugning af nyt kældervindue – PROJEKT AFSLUTTET!

Se fotos fra tagprojektet HER

FOLKETINGSVALGET (15. september 2011)
Naturligvis stemte jeg til folketingsvalget – dog som brevstemme hos Københavns Borgerservice, tirsdag den 13/9. Min stemme var både en vinder- og taberstemme. Så kan du selv gætte hvilket parti 🙂

STAR WARS MARATHON? (24. august 2011)
Jeg går og pusler lidt med tanken om en marathon Star Wars på blu-ray (udkommer 12. september 2011). Spilletiden er – uden pauser – 808 minutter (= 13,47 timer). Det er ca. 2 timer længere end Lord Of The Rings (Extended Edition), som jeg jo har haft den store glæde af 6 gange som marathon sessions i hjemmebio’en… Man kan jo også splitte Star Wars marathon’en op i 2 dage.

Episode I – The Phantom Menace (1999/138 min), Episode II – Attack Of The Clones (2002/142 min), Episode III – Revenge Of The Sith (2005/140 min), Episode IV – A New Hope (1977/125 min), Episode V – The Empire Strikes Back (1980/128 min) og Episode VI – Return Of The Jedi (1983/135 min)

SOMMERFERIE (5. august 2011)
Endelig sommerferie… denne gang en uges tid i det sønderjyske fra den 31. juli til 5. august; Fredericia-Niebüll-Skovby-Sønderborg-Flensborg-Tønder-Møgeltønder-Højer (sluserne)-Rømø (Havneby)-Süderlügum-Ribe… fint vejr indtil torsdag eftermiddag og på hjemturen om fredagen fra Ribe pissede det ned.

Næste uge bli’r hjemme på Amager…

TOURSPILLET 2011 (24. juli 2011)
Så lykkedes det mig at vinde årets Tour de France tourspil efter at have kæmpet mig op fra 5. pladsen efter 7. etape mellem 5 kollegaer og mig! Så nu vil jeg se frem til GRATIS stegt flæsk med persillesovs og øl ad libitum til efteråret. Jeg overtog 1. pladsen efter 2. sidste etape i går. Den slags kaldes total-i-orden-timing… 🙂


LORD OF THE RINGS EXTENDED EDITION PÅ BLU-RAY (15. juli 2011)
Omkring 12 timers Ringenes Herre – Extended Edition – i et træk for 6. gang. Denne gang i blu-ray kvalitet (desværre dog kun via en HD-ready projektor)…

Jeg har ikke været SÅ tidligt op i mange år! 🙂

Spilletiderne så således ud:

The Fellowship Of The Ring: 07.07-10.32
The Two Towers: 10.52-14.30
The Return Of The King: 14.56-19.02

LORD OF THE RINGS EXTENDED EDITION PÅ BLU-RAY ERHVERVET! (12. juli 2011)
YEAAAAH! Lord Of the Rings Extended Edition hjembragt fra Fisketorvet kl. ca. 12.30 på udgivelsesdatoen… større bliver det ikke!!!

Jeg gav 699,95 kr. for boksen hos TP-Musik. Jeg kunne sikkert vente med at købe den og finde boksen til billigere penge. Men nogle gange er det ok at være lidt god ved sig selv – og den slags koster!

Boksen består af 6 blu-ray skiver – 2 stk. pr. film og 9 DVD skiver med ekstramateriale, der indeholder tilblivelsen af filmene… herunder Costa Botes’ dokumentarfilm.

Så nu vil jeg se frem til 726 minutters uafbrudt topunderholdning på fredag + 26 timers ekstramateriale (ekstramaterialet når jeg får tid) 🙂

JESS-IT.DK NEDLAGT! (8. juli 2011)
Så blev mit andet domain – JESS-IT.DK – nedlagt i dag. Men fortvivl ej! Du kan finde alle de gratis it-goodies jeg selv bruger lige her

REGN! (3. juli 2011)
Det har regnet helt sindsygt meget i Storkøbenhavn… man mener omkring 150 mm. på små 2 timer. Kl. 02.00 var jeg nede at tørre en smule indtrængen vand op i kælderen og senere igen samme dag, da der kom endnu en skylle. Og jeg kan forstå, at jeg er MEGET heldig i forhold til mange andre husejere 🙂

PÅSKEFERIEN (19. – 26. april 2011)
Det har været en produktiv påske i år – kun en enkelt frokost i Sorgenfri. Jeg fik endelig indkøbt beton og jeg har betoneret hele Storedal; fortil, bagtil og beton til at rette nogle ujævnheder op inden nyt tæppe blev lagt på den 26/4 af en professionel i udestuen. Jeg har også malet soklerne – på begge sider af huset og inde i udestuen.

Det har været superproduktivt og DET ER STORT!!! 🙂

KING MISFIT på FACEBOOK (13. + 15. april 2011)
Hvor er det bare fedt at opleve et upcomming band indenfor prog-rock’en gider at svare personligt på en kommentar på Facebook 🙂 King Misfit bliver store en dag!!!

PRAG (27. marts 2011)
En ferietur til Prag fra den 13.-18. marts… dejlig by! Læs mine Facebook statusser om turen:

PIKTRÅD (2. marts 2011)
Hvad er piktråd? Og er dette Breaking News???? Sjovt er det i hvert fald… Anyway, sad lige og læste på business.dk og fandt denne skrivefejl i artiklen om den fejlslagne indsats mod pirateri i Aden-bugten – http://www.business.dk/transport/rederi-boss-piratbekaempelse-har-spillet-fallit

Piktråd… lyder ikke rart… Omkring kl. 14.20  opdagede man fejlen og rettede den 🙂

 

 

 

TOUR KLUBBEN (25. februar 2011)
Det var tid til den årlige middag med Tour-klubben…. 6 kollegaer, som dyster på Tour de France on-line managementspil. I år var menuen stegt flæsk og persillesovs (en enkelt med sennep, avdr…) på restaurant Sans Souci på Frederiksberg. Men forinden mødtes vi til firmaets FKK-arrangement, hvor de 3 tabere af Tour-klubben gav øl-omgang til alle 6 mand. Jeg blev nummer 3 (læs: GRATIS øl)… 🙂 Mit røde porno-ur gav mig iøvrigt en del opmærksomhed – især fra nørderne i UNIX-afdelingen. Ja, misundelse er en grim ting.

Kl. 18.10 forlod vi FKK og tog linie 15 til restauranten. Maden blev suppleret med 4 liter øl + et par enkelte vand. Stemningen var høj og uhøjtidlig…

Kl. 21 gad vi ikke mere – trætte, forædte og fordrukne – og alle ville hjem i seng. Tak til Leif, Søren, Henrik, Jimmy opg Pierre for en trods-alt-hyggelig aften. Jeg er sikker på, at næste år bli’r endnu mere (u)hyggelig 🙂

WE WILL ROCK YOU! (Forum – 24. februar 2011)
Jeg blev inviteret til Forum af min søde kollega Tina, som mente jeg trængte til at blive luftet. Valget blev “We Will Rock You” – bygget over Queen’s utallige hits igennem 80’erne. Men først stod arrangementet på 3 retters mad, inklusive mit yndlingsvinmærke, nemlig “ad libitum”. Jeg fik da også smuglet en hel flaske rødvin og 2 glas ind til selve forestillingen 🙂

Det bliver ikke den store anmeldelse herfra, for musicals er ikke mit “speciale”. Dog vil jeg kun give 3 ud af 6 stjerner uden at begrunde det…

RINGENES HERRE… IGEN…. IGEN (4. februar 2011)
Lord Of The Rings (Extended Version) marathon – for femte gang. Tidsplanen så således ud:

The Fellowship Of The Ring: 08.24-11.40
The Two Towers: 12.04-15.32
The Return Of The King: 15.58-19.52

Aftenens menu er hotdogs! 🙂

KONCERTER! (30. januar 2011)
Jeg opdagede i går på Amager Bio’s hjemmeside, at YES igen besøger min ø i december – næsten 2 år efter. Så min allerførste handling den 1. februar er billetkøb! 🙂 Og allerede i år er der scheduleret flere koncertbesøg; FOCUS, FISH, KAMELOT og altså YES…

Jeg forudser et godt musikår!!! 🙂

JANUAR 2011 (13. januar 2011)
Hvor er det dog fedt at allerede så tidligt på året at kunne erhverve 3 koncertbilletter – se hvem under LIVE ANMELDELSER 🙂 Jeg håber 2011 vil byde på endnu flere musikalske oplevelser.

I går var jeg på restaurant med den bedre halvdel på Vesterbro. Og tænk, selveste Birthe Kjær og veninde kom og satte sig ved siden af os. Og ja, jeg fik da hilst pænt på Birthe 🙂 Sjov oplevelse…

Og så fik jeg/vi bestilt en rejse til Prag til marts. Alle snakker om Prag – så det er på tide at få det overstået…

SOMMEREN 2010 (14. oktober 2010)
Tænk, at det er omkring 2½ måned siden jeg sidst gav lyd herinde i “Breaking News”. Tiden skøjter bare derudaf og jeg har ikke kedet mig i perioden; koncerter, lektielæsning (forsøger mig med nogle Microsoft Server certificeringer), rejser osv.

Helbreddet er fint -synes jeg selv og der er ingen grund til at klage… men stay tuned! Jeg vender naturligvis tilbage, når der sker noget  🙂

RINGENES HERRE… igen igen…  (29. juli 2010)
Endnu engang en marathon LOTR seance i hjemmebio’en. Tiderne så sådan ud:

The Fellowship Of The Ring: 09.39-12.54
The Two Towers: 13.30-17.14 (inkl. 10 min. pause)
The Return Of The King: 18.02-21.45 (såd’n ca.)

Aftenmenuen var i denne gang ikke røde pølser, men burgers 🙂

MIN NYE VÆÆÆÆN (8. juli 2010)
Mit ultimative forbillede er endelig blevet min egen personlige vææææn – på nettet. Se her, Heinos personlige forsegling af vores venskab for ALTID! 🙂


R.I.P., RONNIE JAMES DIO! (16. maj 2010)
DIO vil blive savnet! Læs min koncertanmeldelse med DIO i Amager Bio under “Live Anmeldelser” på denne hjemmeside…

RINGENES HERRE (12. marts 2010)
Det har siden midten af december kun handlet om sne, sne og sne. Og det ser endelig nu ud til, at foråret kommer snigende…

Anyway, i dag fredag var så dagen for 3. gang marathon Ringenes Herre i Hjemmebioen. En dejlig historie, der bare bliver mere og mere fed for hver gang man ser den.

Tidsplanen kom til at så sådan ud:

The Fellowship Of The Ring: 09.55-13.13
The Two Towers: 13.35-17.03
The Return Of The King: 18.20-22.15

Mon ikke jeg kan presse en 4. gang ind i kalenderen 2011… i en Blu-Ray version?

LILLEJULEAFTEN (23. december 2009)
I selskab med ny koncert-DVD i hjemmebioen med Kansas featuring Steve Morse og Kerry Livgren. Findes der en bedre måde at bruge sin lille juleaften på…? NEJ! 🙂http://www.youtube.com/watch?v=czBF3VSw6

DEN FØRSTE SNE (17. december 2009)
Så kom endelig den første sne i nat…. op at skovle sne/salte på matriklen og bagefter afsted på arbejde…. lidt olie på cykelkæden og så afsted… langs Amagerbrogade, hvor linie 5A allerede er proppet ved Sundbyvester Plads og folk står ovenpå hinanden ved de efterfølgende MANGE stoppesteder ind mod byen. Bilkøen på Ama’r har aldrig været længere; 1 idiot i hvert køretøj! Og lille jeg kommer på arbejdet i normal cykeltid, med let medvind og med et smil i ansigtet 🙂

JULEFROKOST 2009 (12. december 2009)
Ingen tømmermænd eller nedture dagen efter firmajulefrokosten i år! Det har været en travl uge med koncerter (Pet Shop Boys og YES) i løbet af ugen… Am I getting too old???

JESS-IT.DK (8. september 2009)
Så blev et lille nyt domain skabt! Min nye hjemmeside skal indeholde IT-relaterede ting…. og den skal forhåbentlig også være springbrættet til at lave lidt IT for andre på professionelt plan. Men det må tiden vise 🙂

KONCERTER (19. august 2009)
Så er diverse koncertbilletter i hus; Porcupine Tree til oktober, Pet Shop Boys og Yes til december. Helt kedelig bli’r vinteren i år da ikke helt 🙂

RINGENES HERRE (31. juli 2009)
Kl. 10.30 satte jeg den første Ringenes Herre på DVD’eren i hjemmebio’en og stoppede først kl. 22.45….. et dejligt gensyn!!!

Og hvad er der sket siden 8. maj? Ikke en skid…..

BARNEDÅB (8. maj 2009)


Jeg var i dag til min nieces barnedåb i Gl. Lundby kirke. Silje, blev hun døbt… en kær unge! 🙂 Af een eller anden grund ser hun rimelig betuttet og betænkelig ud i denne situation…

Kæmpestor tak til Anne-Mette og bror Kim for at fremtidssikre Ahlburg-klanen 🙂

SLUT MED UGENTLIGE SURE OPSTØD OG AHA-OPLEVELSER (7. maj 2009)
Jeg har besluttet at nedlægge de ugentlige sure opstød og aha-oplevelser. Det har vist sig, at der er langt flere sure opstød end aha-oplevelser i løbet af ugen. Og for at skåne dig – kære læser – vil jeg kun skrive om de events, der er lidt ud over det sædvanlige… for mange sure opstød får dig i dårligt humør… og det kan’ vi ikke ha’, vel?

UGE 14’s aha-OPLEVELSE (9. april 2009)
7 dage i Rom… det kan vist ikke blive federe at tilbringe nogle forårsdage andetsteds…!

Mandag nat oplevede vi en brat opvågning; jordskælv ca. 100 km fra Rom – 6,3 på Richterskalaen og 10 km nede under jorden. Jeg var overbevist om, at bygningen ville styrte ned om ørene på os! Bilalarmer gik igang og fugle skræppede op… midt om natten. En underlig oplevelse!

Ellers blev der endnu en gang trasket godt og grundigt igennem Rom. Ja, efterhånden kender jeg Rom som min egen bukselomme – trods myrialder af små gader og pladser. Og så var vi heldige at mødes med gode venner – Kåre (mr. Grumpy himself) og Conny…

UGE 14’s SURE OPSTØD (9. april 2009)
Hvorfor skal vi hver dag være vindner til, at unge mennesker opfører sig lalle-idiotisk i trafikken? Enten slår de andre ihjel i trafikken i stjålne biler og uden kørekort eller bringer sig selv og andres liv i fare????? Den slags opførsel i i trafikken skal der bare slås hårdt ned på! NO MERCY!

UGE 13’s aha-OPLEVELSE (28. marts 2009)
Ferie i 14 dage – først på arbejde efter påske… 🙂

UGE 13’s SURE OPSTØD (28. marts 2009)
Hvorfor er der ALDRIG tilbud på kaffe i Føtex når man endelig er løbet tør???

UGE 9, 10, 11 og 12’s aha-OPLEVELSE (20. februar 2009)
Det har været nogle stille uger med små aha-oplevelser hen ad vejen; besøg hos Conny og Kåre, bestilling af rejse til Rom, næsten-forårsfornemmelse, fredage-feriedage osv.

UGE 9, 10, 11 og 12’s SURE OPSTØD (20. februar 2009)
Jeg måtte i går måtte vente 16 minutter på line 5A på vej hjem fra arbejde! 16 minutter i næsten-mylder-tiden!!!! JEG FATTER STADIG IKKE, HVORFOR MAN IKKE LAGDE METRO’EN LANGS AMAGERBROGADE/AMAGER LANDEVEJ! Linie 5A praler dagligt med, at de transporterer ca. 65.000 mennesker hver dag! Ja, det kan fan’me mærkes som buspassager!!!! GRRRRR…. 🙁

Nå, så fik jeg alligevel rystet lidt grumpyness ud i atmosfæren…

UGE 7 OG 8’s aha-OPLEVELSE (22. februar 2009)
Fik styr på sneen hjemme på matriklen… :-). Og jeg opdagede slet ikke uge 7 🙂

UGE 7 OG 8’s SURE OPSTØD (22. februar 2009)
Ups… der er allerede gået 2 uger og jeg har ikke givet sure opstød. De sure opstød må så være for begge uger, at TIDEN RENDER ALT FOR HURTIGT!!!!!

UGE 6’s aha-OPLEVELSE (6. februar 2009)
Jeg har længe kæmpet med afløbsproblemer i mit hus. I går fik jeg med hjælp udefra blotlagt fedtbrønd og hoveddæksel til kloak’en. I fedtbrønden var der masser af snask… så mit problem er med stor sansynlighed en prop derude mellem brøndene. So far so good… godt vi ikke har større problemer her hjemme at slås med!!! Mit problem var ALDRIG opstået i en lerhytte….. (sarkasme kan forekomme) UPDATE (8/2-09): med gode venners hjælp er der nu hul igennem systemerne. Egentlig utroligt, hvor meget den slags problemer pludselig kan fylde i eens liv! Jeg kan derfor kraftigt anbefale at du lærer din kloak at kende 🙂

UGE 6’s SURE OPSTØD (6. februar 2009)
Ikke flere 2-zoners klippekort på Amager! Først på tirsdag er de igen til at få fat i… sagde den søde pige i Føtex i går…

UGE 5’s aha-OPLEVELSE (1. februar 2009)
Der kom styr på en masse tekniske udfordringer i ugens løb på jobbet. Dette betragter jeg som ugens aha-oplevelse.

UGE 5’s SURE OPSTØD (1. februar 2009)
Jeg kom ved en stor fejl til at se lidt af det Danske Melodi Grand Prix i går på TV. Efter første runde af “melodierne” var jeg forvandlet fra en stærk og følelsesmæssig robust herre til en en nedbrudt grønsag… Jeg samlede de sidste kræfter og zappede over til noget tysk schlagertråd fra en meget stor sportshal i Salzburg med ægte full-scale-playback på ZDF istedet… De kan sgu bare det dér, tyskerne… 🙂

UGE 4’s aha-OPLEVELSE (23. januar 2009)
Jeg har lige opdaget bandet “King’s X”. Så nu er der lagt op til nye musikalske oplevelser 🙂 AHHHHHH – AAAAAAAAAAAAAAAAAAA! 🙂

UGE 4’s SURE OPSTØD (23. januar 2009)
Savner noget forår nu! Det danske vejr er total-ikke-iorden-radikalt! Vejret ved ikke, hvad det vil!!!! GRRRRRR…

UGE 3’s aha-OPLEVELSE (15. januar 2009)
En ny og nødvendig forening er født! “Grumpy Old Men”  – BESØG DEN HER!

UGE 3’s SURE OPSTØD (16. januar 2009)
Endelig vågner politikerne for et kort øjeblik op fra deres permanente koma! 10 faste fotostandere på strækningen mellem Roskilde og Ringsted er på vej op. Jeg håber dette tiltag vil sprede sig i det ganske land og nakke alle farttosserne derude! 🙂 Det læses iøvrigt i pressen, at den første stander blev indviet i går og på blot et døgn gik 150 fartsyndere allerede i fælden. SÅDAN!!!!! 🙂

UGE 2’s aha-OPLEVELSE (9. januar 2009)
Fik investeret i et par bedre ørepropper til min MP3-afspiller. Det var en rigtig god ting at gøre… 🙂

UGE 2’s SURE OPSTØD (9. januar 2009)
Æv, æv, æv… altid overfyldte 5A-busser, når man skal hjem! Hvorfor lagde man ikke metroen langs Amagerbrogade?! Atter et politiker-koma fænomén!

UGE 1’s aha-OPLEVELSE (5. januar 2009)
Første uge af 2009 AHA-oplevelse må næsten være, at jeg kom igennem ugen uden at blive stukket ned eller skudt på. For der er sgu godt nok gang i den derude i samfundet. Hvad er der gået galt i Danmark?????

UGE 1’s SURE OPSTØD (5. januar 2009)
Uge 1 er gået alt for hurtigt; har arbejdet hjemmefra mellem jul og nytår uden fridage…

UGE 52’s aha-OPLEVELSE (28. december 2008)
Havde en dejlig og afslappet jul… ganske som planlagt.

UGE 52’s SURE OPSTØD (23. december 2008)
Ugens absolutte sure opstød må være manglen på sne. Ikke fordi jeg savner kaos’et, men lidt hvidt på vejene og på tagene hører da vel ligesom til julen, eller? Næææh, da JEG var dreng havde vi hvid jul HVERT år… Og så arbejder jeg hver arbejdsdag i julen…. nederen!!!

UGE 51’s aha-OPLEVELSE (16. december 2008)
Som rigtige mange andre på Sjælland havde jeg en ægte nærdøds-jordskælvs-ragnarok-og-nu-skal-jeg dø-på-en-meget-ubehagelig-måde oplevelse hjemme i privaten på Ama’r. Jeg vågnede brat omkring kl. 06.20 da jeg blev kastet voldsomt rundt i soveværelset og alle møblerne lå som pindebrænde og forvredent jern ovenpå mig! Aj, så voldsomt var det nu ikke; der lød et par høje “dunk” i østlig retning og sengen knirkede (rykkede sig en smule) på en underlige måde. Jeg farede op og ud af sengen – did I dream or not? Am I alone or not??? AM I DEAD??? – og kiggede ud af vinduet. “Kommer russerne nu…? Eller er det pantefogeden, som det indtil videre er lykkedes mig at holde mig skjult for?”

Intet at se… anyway, back to bed og jeg erfarede senere, at der var et jordskælv ca. 40 km øst for Malmø, 10 km nede i jorden og jordskælvet skulle vist være det kraftigste i 28 år – 4,7 på Richter skalaen…. brrrrr…..

Se bare, hvor tæt på jeg var. Jeg overlevede helt uden skrammer 🙂 Jeg hørte i radioavisen senere på dagen, at en skildpadde blev det eneste offer for jordskælvet. Et skab væltede over det stakkels dyr! R.I.P., skildpadde!

UGE 51’s SURE OPSTØD (16. december 2008)
Der er flere sure opstød i denne uge – og det er kun tirsdag i dag. 1) Jeg fatter simpelthen ikke, at bl.a. TV2 sender horder af journalister og kamerafolk ud til lufthavnen for at filme en politivogn indeholdende en vis meget-hurtigt-kendt herre fra en “computerfabrik” – blot for at passere forbi i høj fart med skoddårlige billeder (og ditto journalistiske skoddårlige kommentarer)…. det er total nederen at bruge ressourcer på den slags “journalistisk”. Og et eller andet sted er jeg vel med til at betale til den slags…? 2) En HT-bus fyldt med en børnehave, der ikke har lært hjemmefra at dæmpe sig bare en lille smule i det offentlige rum. Heldigvis havde jeg som altid min MP3-afspiller fyldt med noget progressivt tråd… så det gik alligevel…

UGE 50’s aha-OPLEVELSE (12. december 2008)
Kåre forærede sin LP-samling til mig… Tak for den, Kåre! 🙂 I will guard it with my life!

UGE 50’s SURE OPSTØD (12. december 2008)
Æv, har ikke fået købt de sk… julegaver endnu! Endnu en jul, hvor gavestress et en absolut faktor.

UGE 49’s aha-OPLEVELSE (2. december 2008)
Så fik min halv-bror Kim og Anne Mette en lille datter (1/12). Det forlyder, at mor og barn har det fint. Alt dette virvar betyder, at jeg hermed er udnævnt til ½-farbror. STORT TILLYKKE TIL MIG!!!

UGE 49’s SURE OPSTØD (2. december 2008)
Jeg kæmper stadig med snot og en smule on/off feber…

UGE 48’s aha-OPLEVELSE (25. november 2008)
Efter flere års fortrængen og manglende erkendelse af at ikke have venner i det virkelige liv, så har jeg lige tilmeldte mig Facebook. Og jeg har allerede i skrivende stund 8 cybervenner! SÅ mange venner har jeg sgu aldrig haft i det virkelig liv 🙂

UGE 48’s SURE OPSTØD (16. november 2008)
Så kom årets forkølelse! Total nederen… 🙁

UGE 47’s aha-OPLEVELSE (21. november 2008)
Firmaet holdt total-event for os stakkels medarbejdere denne fredag. Vi har lige færdiggjort et stort SAP-projekt og det blev fejret med events på arbejdspladsen + middag på Kulturkajen Docken senere på eftermiddagen/aftenen.

UGE 46’s SURE OPSTØD (16. november 2008)
Frygtelig, frygtelig uge på arbejdet… absolut INTET fungerede, som jeg ville… teknikken svigtede bare overalt!

UGE 45’s SURE OPSTØD + aha-oplevelse (9. november 2008)
Var en tur i byen i dag – lørdag. Kors, skal man grine eller græde? Byen er jo propfuld af svenskere! Det er jo ikke til at komme frem eller tilbage! Men på den anden side lægger de svensk guld i byen 🙂

UGE 44’s aha-OPLEVELSE (2. november 2008)
Har vist ikke oplevet noget i uge 44, der har flyttet noget markant i mit hovede 🙁

UGE 44’s SURE OPSTØD (2. november 2008)
Regn er godt – dobbelt så meget regn er IKKE dobbelt så godt…

UGE 43’s aha-OPLEVELSE (25. oktober 2008)
2 stk. aha-oplevelser denne uge; Er lige kommet tilbage fra en uges ferie i Bremen. Det er 4 år siden jeg sidst var der. Et rart gensyn… Og så fandt jeg i Bremen en nyudgivet DVD med Ted Nugent fra Sweden Rock Festival 2006 – DEN SELVSAMME KONCERT, som jeg oplevede i 2006 og som jeg gav absolut topkarakter i tidligere anmeldelse – du kan læse HER (nederst) 🙂

UGE 43’s SURE OPSTØD (24. oktober 2008)
Det stod som altid ned i lårtykke stråler da jeg kom hjem fra Bremen – en lille uges ferie i det germanske. Det slår aldrig fejl!! 🙁 At bl.a. kæmpe sig op i en HT bus med en tung og stor kuffert under disse omstændigheder er total NEDEREN!!! 🙁

UGE 42’s aha-OPLEVELSE (13. oktober 2008)
Jeg fik en cykelhjelm i fødselsgave af kæresten forleden. Idag var så første gang jeg havde den på og folk grinede slet ikke af mig derude i trafikken.

UGE 41’s SURE OPSTØD (12. oktober 2008)
Jeg har lige gravet 30 meter hæk ned i Amar’kansk muld. Og kroppen er rimelig ramt af ømhed dagen derpå… av….

UGE 41’s aha-OPLEVELSE  (8. oktober 2008)
I går løste jeg endelig et tekniske problem, som jeg har kæmpet med i 1½ uges tid. Problemet var et skjult netkort etfter en V2V-konvertering (virtual-to-virtual server konvertering), der konfliktede med det virtuelle netkort…

aha-OPLEVELSE INDLÆG OPRETTET (8. oktober 2008)
Som led i forbedret læserservice – samt massive forespørgsler fra dette sites fans – så udvides Breaking News med “Ugens AHA-oplevelse” fra webmaster… stay tuned!

FØDSELSDAG (5. oktober 2008)
Et STORT, STORT TILLYKKE til mig. Jeg har nemlig fødselsdag i dag:-)

UGE 40’s SURE OPSTØD (30. september 2008)
Ugens sure opstød må helt klart være, at jeg fylder 47 på søndag. Total nederen… 🙁
Update (5. oktober 2008): så oprandt dagen…. tænk… 47 år og ser stadig kanon godt ud. Jeg kan slet ikke se forskel fra i går…

UGE 39’s SURE OPSTØD (23. september 2008)
Forhjulet på min cykel var flad her til morgen… så jeg måtte ofre KASSEN på det offentlige for at komme frem og tilbage til arbejde i dag 🙁

UGE 38’s SURE OPSTØD – METALLICA: DEATH MAGNETIC (19. september 2008)
Nu har jeg haft mulighed for at høre Metallicas nyeste opreklamerede album, Death Magnetic. Pyha, sikke en nedtur! Udover enkelte glimrende riffs, så byder albummet på absolut ingenting – en ligegyldig udgivelse. Jeg savner noget så enkelt som melodi. Metallica har siden “Metallica” (aka.”The Black Album”) i 1991 famlet sig frem i mørket, stilmæssigt og leder åbentbart stadig. Det’ en om’er…

UGE 37’s SURE OPSTØD (14. september 2008)
Sommeren er allerede overstået….. pyha, det bli’r koldere og koldere på Ama’r.

NYE ØRER (8. september 2008)
En tiltagende døvhed og især ømhed i venstre øre kulminerede i fredags og var næsten total. Langsomt blev jeg lukket ind i tavshed og opdagede til min skræk, at isolation på det audiologiske plan er langt værre end at gå på arbejde!!! Ja, faktisk blev jeg grebet af panik og hastede da også til skadestuen på Amager i lørdags. Efter 3 timers venten blev det konstaterede, at der ikke var noget galt inde i hovedet(!), men at jeg havde forstoppelser på størrelse med HT-busser i begge ører. Søndagen passerede i absolut stilhed og jeg fik her mandag morgen blæst ørene rene for bysnavs.

Så nu kan jeg igen lytte til min progressive metalmusik… faktisk i langt BEDRE lydkvalitet end tidligere! 🙂 Og hvis jeg tidligere skulle ha’ ignoreret dig – kære læser – så der dette forklaringen og jeg undskylder forlods min opførsel!

UGE 36’s SURE OPSTØD (4. september 2008)
Jeg er superglad for, at jeg IKKE er pensionist. HVORFOR???? Jeg drog til apoteket ved dets officielle åbningstid kl. 9.30 her til morgen for at hente næsespray til mit totalt-fucked-up-tilstoppet-øre-der-ikke-kan-høre-mere. Og apoteket var selvfølgelig fyldt op med pensionister! Tænk at have SÅ travlt som pensionist, at det eneste tidspunkt for den slags handler kun kan gennemføres tidligt (tidligt i min verden) om morgenen, hvor vi andre lønslaver har brug for hurtigere ekspedition. Nåmen, jeg ender nok som én af dem en dag. Ja, faktisk er det vist lige om hjørnet… gyyys……..

UGE 35’s SURE OPSTØD (31. august 2008)
Adskellige fysiske sure opstød pga. for mange fadøller til klassefesten i går/nat/morges…

KLASSEFEST (30.august 2008)
Så oprandt dagen for vores 35 års jubilæumsklassefest-rendez-vouz på Lindeskovskolen i Nykøbing F. Det var sjovt at se de gamle hoveder igen og man kan roligt sige, at tiden IKKE ændrer fundamentalt på folk. Vi er alle ganske enkelt blevet smukkere med tiden… specielt ham charmetrolden i den sorte t-shirt 🙂

Opstilling af årgang 75/76 – af dem, der altså mødte op…

(c) saxoart.dk, v. Mikael Nielsen

UGE 34’s SURE OPSTØD (22. august 2008)
Jeg har lige vedtaget med mig selv, at der skal være en “ugens sure opstød” som fast punkt under Breaking News. Her er den første af slagsen:

Man kan i dag i medierne læse, at en 17 årig studerende drak en opløsning af vand og mørtel på Roskilde Tekniske Skole i forbindelse med et væddemål. Og nu ligger han på hospitalet  – i livsfare.

HOLD DA KÆFT, HVOR STUPID MÅ MAN VÆRE??? Siden hvornår er det blevet forbudt at tænke selv??? Desværre hører man oftere og oftere historier, hvor unge lægger hjernen fra sig og gør de mest stupide ting. Når jeg læser og hører den slags så har jeg efterhånden kun et skuldertræk tilovers…

Jeg håber naturligvis, at den unge mand kommer sig uden mén!

OTTO LEISNER (18. august 2008)
R.I.P.

NY HAVELÅGE (7. august 2008)
Så fik jeg endelig erstattet min gamle enkle havelåge med en hjemmelavet ditto. Den består af 20 rafter, nogle lægter og en røvfuld skruer. Jeg fik i forbindelse med projektet brændt en skruemaskine af! 🙁 Men jeg er PAVESTOLT af resultatet 🙂

Se mesterværket her: billede 1  billede 2  billede 3  billede 4  billede 5  billede 6  billede 7

EUROPAMESTRE??? (9. juli 2008)
Jeg filosoferede på cyklen på vej til arbejdet her i morges, at regeringen nu også vil være europamestre i at være det reneste land! Ikke mindre…. København og Amager flyder med affald!!! I guder, hvor er jeg dog træt af regeringens højtragende visioner og manglende sans for realiteter!!! Udvidet vision gjaldt også tidligere sygehusvæsenet. “Vi vil ha’ verdens bedste sygehusvæsen…”. Hermed ikke sagt, at jeg er generelt uenig med vore nuværende regering. Men det er bare sååååå typisk; vi tror på vi er bedre, dygtigere og klogere end alle andre i verdenen. Man behøver blot at bevæge sig en smule udenfor Danmarks grænser og man opdager hurtigt, at vores lille land stadigvæk snorksover på alle planer; offentlig transport, sygehusvæsen, retsvæsen, dyrevelfærd, ældreplejen, fødevarekvalitet, whatever… Utroligt, hvor lidt vi får ud af verdens højeste skattetryk! For det er sgu det eneste vi er europa- og verdensmestre i… 🙁

HJEMMEBIO, Version 2 ON-LINE! (23. juni 2008)
Så fik jeg endelig samlet de sidste forbindelser til surrounden og hjemmebio version 2 (aka. Amager Bio 2) kom endelig on-line!!!! 7+1 kanaler i allerhøjeste kvalitet… fed lyd dernede i grotten 🙂 Bio’en blev indviet med lidt svenske Evergrey og Dream Theater’s “Score”… SÅDAN!

TALE TIL JUNIE (4. juni 2008)
Min gode ven Jørgens datter – Junie – blev 18 år den 1. juni. Jeg holdt en kort tale til festen (teksten “truncated” af hensyn til plads):

Kære Junie!
Det er velkendt, at jeg ikke bryder mig om børn og unge mennesker. Men med dig, søde Junie, der forholder det sig ganske anderledes! Jeg husker stadig klart den oktober aften, hvor du blev undfanget i en lille 2-værelses lejlighed på Vesterbro. Jeg var dog ikke personligt tilstede, men det kunne høres! Og vupti – 9 måneder senere – kom lille Junie til verden og mit liv har ikke været det samme siden. Kære Jørgen! Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed… det er almen kendt, at vi to indgik en aftalte da Junie var omkring 7 år gammel…  at Junie og jeg skulle giftes den dag hun blev personlig myndig. Og det bliver hun jo om et øjeblik. Naturligvis indgik du ikke denne aftale uden behørig medgift, hvilke blev aftalt til en 4-hjulstrækker af germansk herkomst. Den dårlige nyhed er, at Junie og jeg har haft nogle kontruktive samtaler på det sidste. Og vi blev enige om at aflyse brylluppet for denne gang. Junie har nemlig været så dygtig at få en læreplads og jeg synes ikke jeg kan forsvare at stå i vejen for hendes erhvervskarriere. Så derfor – kære Jørgen – så må du denne gang undvære medgiften. Men slå koldt vand i blodet! Den gode nyhed er, at  Junie og jeg  har aftalt, at vi igen ser på giftemålet om 3 år, nemlig på hendes 21 års fødselsdag… ikk’ også, Junie??? Jeg vil ikke her remse Junies liv op i kronologisk rækkefølge. Jeg tror nok, at alle i forsamlingen er bekendt med din historie indtil videre. Junie, du har altid for mig været den datter, som jeg aldrig fik. Det er også derfor, at jeg er vild med at gi’ dig krammeslaskere!!! Jeg ønsker dig  al mulig held og lykke fremover. Vi ses til fest igen om 3 år!

HJEMMEBIO, V. 2.0  (25. april 2008):
13,7772 m2 lille-men-god-hjemmebio er under etablering…
Dagbog

25/4-08: nedrivning af indbygningsskab + lapning af huller i vægge
27/4-08: 1. gang lysegrå maling af 1/2 vægge/loft
2/5-08: forsegling af fugtige fuger på gulv med vandglas
3/5-08: 2. gang lysegrå maling af 1/2 vægge/loft
18/5-08: 1. og 2. gang maling af resten af bio’en
29/5-08: montering af 110″ DIY-fastramme lærred
5/6-08: montering af DIY-projektorophæng (og det er God damn i vatter! :-)) + opstilling af 7-kanals udstyr
10/6-08: klargøring af højttalerkabler
23/6-08: hjemmebio on-line!

DIY=Do It Yourself

DONATION (7. april 2008)
Søren “”Psycho” Jensen donerede idag en hækkesaks til mit haveprojekt. Tak for donationen, Søren. Ligger DU inde med en brugt mejetærsker, en møgspreder eller andet håndholdt haveredskab du ikke længere bruger, så donér venligst til et godt formål…… nemli’ til min glatbarberet  have 🙂

UKRUDT… (30. marts 2008)
Så kom der endelig gang i foråret og dermed ukrudtskrigen – død over mælkebøttene! De hører ikke til i min beskedne græsplæne og friseret baghave 🙂

BUSBILLETPRISER (21. februar 2008)
Jeg tog ekstraordinært bussen til arbejdet i dag. Denne gang betalte jeg kontant og måtte slippe 20 kroner…

20 KRONER????!!!!!!

Med risiko for at lyde gammelkommunistisk og som en sur gammel mand… så er det absolut totalt uacceptabelt dyrt at benytte det kollektive transportsystem! Ja, faktisk ville det være billigere (alt andet lige) for mig at fylde et par liter benzin på min retoriske potensforlænger af en 4-hjulstrækker på (naturligvis) gule nummerplader – der jo er perfekt til kørsel i det danske kuperede og bjergrige landskab – for at transportere mig små 6 km rundt i storbyen.

Derfor… INDFØR SPORVOGNENE og gør alt kollektiv transport 80% billigere!!!! RØD FRONT!

PS. Jeg har min gode cykel jeg kører frem og tilbage på hver dag…

SKYPE (7. februar 2008)
Så er jeg kommet på Skype… søg på mit navn og RING!!! Så kan du risikere at møde dette fjæs…

 

 

KEDELIG MÅNED… (4. februar 2008)Januar er sgu da for kedelig! Der er da hellere ikke sket noget nævneværdigt i mit liv siden nytår… går vi alle ikke bare rundt som zombier og venter på noget varme i luften? For en ordentlig omgang vinter med noget seriøst sne kan Vor Herre jo åbentbart ikke finde ud at lave i år. Så jeg har istedet brugt tiden på lidt indkøb til huset; et par barstole/bord og noget surround til stuen…

JUL & NYTÅR (3. januar 2008)
Så lykkedes det sgu igen….. at komme nogenlunde helskindet og et par ekstra kilo tungere igennem den finanstunge tid. Moar lagde som altid hjem og rapand til juleaften og jeg var blandt venner i Sverige nytårsaften – ikke langt fra Lønneberg (du ved… dér, hvor Emil bor). Gik ædru i seng kl. 3.30…

Jeg vil gerne ønske alle min venner og fjender et rigtigt godt nytår!

MADPAKKE (4. december 2007, kl. 10.15)
Der sker ikke så meget hos mig i øjeblikket, der kan have offentlighedens interesse. Og dog… Jeg har i en længere periode i mit stille sind hobet en voldsom aggressivitet op. Vores (udliciterede) kantine på arbejdspladsen er nemlig gået fra at være SKOD til MEGASKOD / DYRT til MEGADYRT. Derfor producerede jeg for første gang i næsten 8 år en madpakke her til morgen, bestående af: ostemad, leverpostej/salt kød, 1 æg, 1 stykke agurk og en tomat. Tag den, Ida Davisen! 🙂 Lad festmåltidet begynde…!!! UPDATE (kl. 13.25):mums, det var den bedste frokost i 8 år! 🙂

SERVERVIRTUALISERING (18. november 2007)
I den forgangne uge var jeg på kursus i “VMware Infrastructure 3 –  Install and Configure” – den fremtidige måde at drive IT- serverinfrastruktur. Virtualisering er bare for GENIALT!

FOLKETINGSVALG (13. november 2007)
Fik DU stemt? Udnyttede DU din demokratiske ret og pligt??? Jeg var ved valgurnen omkring kl. 9.05 og brugte lidt tid i stemmeboksen til at fundere lidt over livets ufattelige lethed – for jeg ku’ ikke helt blive enig med mig selv om, hvem der skulle have min stemme. Jeg ku’ jo risikere at blive tungen på vægtskålen… Ikke fordi jeg var/er i tvivl om, hvor jeg lå/ligger på den politiske skala. Men hvorfor var der ikke et parti på stemmesedlen, som bl.a. ville sætte skatteprocenten ned for os fattige stakler på Ama’r til 40% – bare såd’n som et tidsubestemt eksperiment. Det har jo været foreslået før under valgkampen- dog for en anden landsdel af et tvivlsomt nyt parti.

Nåmen, X’et blev sat med sikker hånd og der var valgflæsk med kartofler/persillesovs til aftensmad…. mums! 🙂

FØDSELSDAG (5. oktober 2007)
Endnu et KÆMPESTORT tillykke til mig! Fødselsdag igen, men også præcis 2 år som røgfri!

KONCERTBILLET (23. september 2007)
Koncertbillet til Fish erhvervet! Normalt nyder jeg en portion velstegt Fish sammen med min trofaste Fish-koncertven (Jørgen, du ved hvem du er), men desværre har Jørgen nu smidt håndklædet i ringen… meldt pas… solgt ud… lukket og slukket… trukket håndbremsen… og istedet konverteret til fænomenale fænomener som Richard Ragnvald, Kandis og På Slaget 12…. for jeg skal alene afsted denne gang. Men det er sgu ok. For jeg ser atter frem med stor glæde til en go’ gang Fish med total-iorden Marillion-tilbehør 🙂 UPDATE: se min koncertanmeldelse under “anmeldelser”.

GOURMETMIDDAG (6. september 2007)
Jeg var for 2. gang til gourmetmiddag på den amerikanske ambassade – denne gang samme med gode venner fra dengang-i-Ballumgade og kæresten. Jeg slap af uvisse grunde personligt uskadt igennem sikkerhedskontrollen på trods af mistænkelig opførsel. Men mit nøglebundt blev tilbageholdt! Grunden var, at jeg i nøglebundtet har en mikro-lille-bitte foldeud-kniv (omkring 2 cm) og mikro-lille-bitte øloplukker, som jeg på et tidspunkt havde erhvervet fra Søsterne Grene for kr. 2,35. Og dumme jeg tænkte jo slet ikke på, at denne ubetydelige genstand var et potentielt dødbrindende masseødelæggelsesvåben overfor svært bevæbnede sikkerhedsfolk i skudsikre veste.

På den måde slap jeg uhindret igennem ambassadens security med en Kalashnikov AK-47 jeg havde gemt i underbukserne 🙂

OVERDRAGELSE AF RÆKKEHUS (1. september 2007)
Så er dagen kommet, hvor jeg officielt har fået overdraget mit nye rækkehus og flyttet til Tårnby kommune 🙂 Københavns kommune er dermed en væsentlig skatteyder mindre… tag den, Ritt!

HØJTTALERNES HERRE (26. august 2007)
Dagen derpå – Højttalernes Herre. How to dismantle a hjemmebio… VRÆÆÆÆÆÆÆÆLl!!!

DEN TUNGE AFSKED (25. august 2007)
Dagen oprandt, hvor jeg skulle sige ordentligt farvel til hjemmebio’en. Jeg flytter nemlig snart… Hvad var mere naturligt at gøre det med Ringenes Herre – Extended Version, naturligvis – alle 3 film i rap! “The Fellowship Of The Ring” blev sat i gang kl. 11.15, “The Two Towers” kl. 15.45 efter at have hældte vandet fra kartoflerne og endelig efter kongemiddagen (se nedefor) kom “The Return Of The King” på kl. 20.15. Jeg ku’ forlade biografsalen kl. 00.20 efter ca. 11 timers allerfedest underholdning på mit 110″ lærred … godt mørbanket i knolden 🙂 Men det var fedt at gense Ringenes Herre – for tænk… denne gang faldt alle sammenhænge endelig på plads… 🙂

Underholdningen                       Middagen
    

SKØDE & DUMMBØDE (16. juni 2007)
Skøde underskrevet og returneret til boligadvokaten… 🙂 Skøde-dummebøde til staten modvilligt betalt.

IMPULSKØB! (31. maj 2007)
Så kom jeg sgu lige til at købe et rækkehus på Ama’r… mere herom følger senere.

DILEMMA (2. maj 2007)
Jeg står i et dilemma; skal jeg tage til Amager Bio for at opleve Manfred Mann’s Earth Band igen-igen eller skal jeg drage til Leipzig for at opleve the leading singer of the free world, kongen over alle konger – HEINO – præcis på min fødselsdag til oktober??? Giv mig et godt råd i gæstebogen…

MCP (19. april 2007)

Juuuubiiii… fik i dag min Microsoft Certified Professionel eksamen i “Managing and Maintaining a Windows Server 2003 Environment”.

HALLØJ I OPERAEN (10. januar 2007)
A night at the opera….. Jeg blev trukket ved de små nakkehår ud til operaen og tvangsindlagt til at se Maskerade… Og til alle jer uoplyste stakler kan jeg fortælle, at Maskerade er en opera – en såkaldt “komisk opera” af Carl Nielsen. Den blev komponeret i 1906.

Jeg gider ikke anmelde forestillingen – det er der andre, som er langt bedre til. Det skal dog nævnes, at forestillingen havde absolut sine sjove momenter – tro det eller ej i en opera.

Men selve operasalen!!! Fåååååk, what a sound! Vega, Pumpehuset, KB Hallen og alle de andre københavnske spillesteder af tvivlsom lydforhold kan godt pakke sammen. Jeg har ladet mig fortælle ved en tidligere rundvisning derude på Holmen, at der INGEN lydforstærkning er i salen. Og det kan man faktisk godt høre – lyden er helt anderledes end hvad jeg er “vant til”. Ikke noget at sige til, at operaen har kostet kassen.

De mennesker, som påstår at de kender mig vil nu sige, at jeg har solgt min usle sjæl til ussel klassisk musik! Slet ikke…! Der var faktisk elementer af gulvtrommedobbeltslag og en slags hævi-riffs under forestillingen. Så derfor gæld’s det og King Diamond er stadig gud… 🙂

Se de kvalitetsmæssige ufattelige dårlige mobilosbilleder HER, der er taget i  al hemmelighed og smuglet ud af operaen.

SPAM AF MIN POSTKASSE (21. november 2006)
Nu har jeg i ca. 3 uger haft “
Reklamer nej tak” og “Ingen gratisaviser tak” – stickers på min hoveddør. Nu er jeg dejlig fri for at falde over bjerge af papir når jeg kommer hjem fra arbejde og særdeles fri for at aflevere bunkerne tilbage til genbrugsfætteren i gården. Jeg bidrager en lillebitte smule til et bedre miljø for os alle og jeg har det faktisk lidt bedre med min i forvejen hårdtprøvede samvittighed. For jeg må sige, at jeg var blevet p….træt af al den spam via brevsprækken/måtten! NU MANGLER VI BLOT AT FÅ UVÆSENET VÆK FRA DET OFFENTLIGE RUM OG ET POLITISK INDGREB MOD SVINERIET!

Gå derfor ned på posthuset og skaf dig et Reklamer nej tak” sticker og gå på Tænk’s hjemmeside for “Ingen gratisaviser tak” (HER). Og bagefter kan du til melde dig diverse nyhedsbreve på nettet fra de steder, som du ønsker reklamer fra… Og husk lige at framelde dig på hjemmsiden www.afmeldavisen.dk

ULTIMATIV REKORD! (9. november 2006)

Jeg læser lige i pressen, at Marco Hort fra Østrig er i Guinness rekordbog, fordi han kan have 259 sugerør i munden samtidig. Sådan en rekord har jeg altid haft lyst til at slå…

FØS’DA’ (5. oktober 2006)
Tillykke til verdenen…!!! Jeg har føs’da’ i dag…..

FEJLBEHÆFTEDE A-MENNESKER (21. september 2006)
En ukendt person sendte her ved frokosttid på jobbet et link til mig via mail. Linket kommer fra DR’s Nyheder og omhandler, at A-mennesker er fejlbehæftede. Jeg citerer artiklen:

 

 

 

A-mennesker har genfejl

A-mennesker har svært ved at holde øjnene åbne til den sene TV AVIS. Til gengæld springer de friske og frejdige ud af dynerne, før en vis herre får sko på.

Men nu er det slut med, at A-mennesker kan kalde B-mennesker for syvsovere og dovne eksistenser.

Forskere fra Berlins medicinske universitet har nemlig fundet ud af, at A-menneskers friskhed skyldes en genetisk fejl.

Lysterapi kan hjælpe

Nogle A-menneskers indre ud er stillet fire timer længere frem, og deres døgnrytme er derfor unaturlig, skriver MetroXpress.

A-mennesker med denne genfejl kan dog prøve at snyde hjernen og det indre ur ved at bruge stærk lysterapi.

Se, det var total-iorden-breaking-news…. Det er mig en udsøgt glæde endelig at dokumentere overfor omverdenen og specielt mig selv, at vi B-mennesker er meget MEGET bedre end A-mennesker!!! 🙂 FAKTUM…

 

UPDATE, 25/1-07: afstemning fra dr.dk… resultatet taler sit tydelige sprog. A-mennesker er i absolut undertal, men styrer alligevel MIN sengetid!


JEG HADER BILLISTER I DAG!!! (September 11’th, 2006)
Igen her til morgen skulle jeg – som jeg desværre oplever HVER dag – atter være vidne til bilister som bare respektløst skider på færdselsloven og andre “bløde” trafikanter, og drøner overfor rødt i det vejkryds jeg passerer hver morgen/formiddag på Vesterbro. Jeg stemmer for, at der placeres en repræsentant fra ordensmagten – udstyret med hver deres Desert Eagle og bødehæfte – ved hvert lyskryds i dette land for at komme dette uvæsen til livs. GRRRRRRR….!!!!!!

Og så er det jo idag 5-årsdagen for angrebet på World Trade Center i New York. Jeg husker tydeligt, hvor jeg var og hvad jeg lavede den dag. Hvem gør ikke det?

Alt i alt skulle bare disse to events gøre dagen til en aaavadrrr-dag. Men solen skinner fra en halvhøj sol Så mon ikke det trods alt alligevel bli’r en okay’ish dag…?

FØDSELSDAGSØNSKER (5. september 2006)
Om præcis 1 måned har jeg fødselsdag. Jeg ønsker mig brændende disse mesterværker, helst på vinyl:

 Og ikke mindst dette pragtstykke fra Heinos absolutte mest kreative og progressive periode…

“Liebe Mutter” indeholder følgende ørehængere:

Ich Hab’ Ehrfurcht Vor Schneeweißen Haaren  – La Mamma  – Mamatschi  – Schwalbenlied  – Ja, Ja, Wenn Mutter Lacht… –  Weißt Du Muatterl, Was Ich Träumt Hab’? – Gute Nacht, Mutter  – An Die Freude – Wenn Du Noch Eine Mutter Hast  – Ave Verum Corpus – Ich Möchte Dir So Gerne Sagen – Als Die Alte Mutter – Ave Maria – Schlafe Mein Prinzchen

SGP I PARKEN (24. juni 2006)
Der var bare kanonstemning i parken. Især når wildcard’et Hans Andersen vinder 5. afdeling… Og så ser banen meget større ud på TV end i virkeligheden.

6.6.06 – THE NUMBER OF THE BEAST (6. juni 2006)
– the number of the beast… Kun 2 dage til Sweden Rock Festival! Jeg ser specielt frem til Ted Nugent og Queensrÿche. YEEEEEEES!!!!! Update: se anmeldelserne HER

MARIA’S FØDSELSDAG (5. juni 2006)
Et STOOORT tillykke til min yndlingsniece Maria. Hun bli’r 17 i dag! Her ser du et foto fra sidste sommer af webmaster og Maria… vinke, vinke til manden med kameraet…

R.I.P. DIMEBAG DARRELL (1. juni 2006)
Dette er IKKE jeres ydmyge webmaster i sin storhedstid i Short Circuit (selvom håret matchede dengang :-)). Guitaristen i bl.a. Pantera og Damageplan, som tragisk blev skudt ned på klods hold på scenen under en koncert i Ohio af en meget sur fan.

Mit liv har ikke været helt det samme siden da…