delain_logo

evergrey_logokobra_and_the_lotus_logo

Det har altid været en utaknemmelig tjans at være opvarmningsband; dårlig lyd, skodbelysning og meget lidt plads at arbejde på. Sådanne forhold havde canadiske Kobra And The Lotus og svenske Evergrey at arbejde under en i forvejen alt for lille scene i Pumpehusets store sal denne ½-kolde aften – foran et 3/4 fyldt Pumpehuset.

Når dette er sagt, så var spilleglæden fra begge bands i top. Begge bands kæmpede bravt hver især i de sparsomme minutter de hver især fik tildelt og publikummet kvitterede da også med at hylde bandsene for deres indsats. Det var mit første møde med Kobra And The Lotus og det gik fint. Evergrey og jeg mødtes for 3. gang og de bliver bare bedre og bedre for hver gang.

Delains debut på dansk jord varede ialt sølle 1 time og 23 minutter, hvilket i min optik er at tage pis på folk. Setlisten var mest koncentreret omkring deres seneste udgivelse “Moonbathers”… ærgerligt, synes jeg! For bandet har lavet deres bedste musik i starten af deres karriere.

Men nu var det hellere ikke som sådan for Delain jeg kom for. Det var naturligvis for Charlotte Wessels! For Charlotte Wessels er i mine ører een af de bedste sangerindere i genren og har en helt unik teknik og udstråling. Og hun skuffede ikke denne aften. Nuvel, der var da under koncerten fiflet en smule med hendes vokal her og dér for at simulere flerstemmighed over de ørehængende refrains.

Tilbage til Delain… musikalsk tilhører Delain samme musikalske “familie” som Within Temptation, After Forever, ReVamp, Stream Of Passion, The Gathering og til dels Epica…. altså bølgen af hollandske “symfoniske” bands med vægt på den kvindelige frontvokal. Jeg mener ikke, at der i grunden er væsentlige store forskelle på disse bands og musikken… ærligt talt… kan godt blive en lille smule kedeligt i længden.

Delains sceneoptræden er indstuderet til detaljen, hvilket giver et samlet stift udtryk… Lyden var som sådan god nok i tilpas niveau. Bandet er kun 14 år gammelt og jeg synes nok det er alt for tidligt at køre hele maskineriet som “en dag på kontoret”.

Og gud, hvor jeg dog savner noget improvisation og spontanitet til koncerter af Delains type… eller til koncerter i det hele taget. Pladen kan jeg sgu altid sætte på derhjemme!

Setlisten: Hands Of Gold, Suckerpunch, The Glory And The Scum, Get The Devil Out Of Me, Pendulum, Army Of Dolls, The Hurricane, Here Come The Vultures, Fire With Fire, Danse Macabre, Sleepwalkers Dream, Stay Forever, The Gathering, Pristine, Mother Machine, Don’t Let Go og We Are The Others.

Spilletiderne og stjernedrys (og en STOR tak til Kåre for fotos):

Kl. 19.20 – ca. 20.00 Kobra And The Lotus
star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_emptystar_empty

kobra_and_the_lotus_2016

Kl. 20.20 – 21.06 Evergrey
star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_halfstar_empty

evergrey_2016
Kl. 21.35 – 22.58 Delain
star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_emptystar_empty

delain_2016