Jeg havde den lidt tvivlsomme at opleve Epica sidste år ved Copenhell. Når jeg skriver “tvivlsomme” tænker jeg på, at et progressivt symfonisk “metal”-band som Epica fortjener langt bedre (lyd)forhold at spille under. Denne koncert for et 2/3-fyldt Amager Bio havde netop de rammer, som bandet fortjener – dog med den anke, at Simone Simmons vokal var alt for lav! Hun fortjener fuld skrald på mikrofonen – FAKTUM!

Koncerten var specielt i The Holographic Principle‘s tegn udgivet i 2016 – der lagde rammen for koncertens indhold. Det lagde en lille dæmper hos publikum, der som altid meget hellere vil ha’ det gamle og kendte. Anderledes reagerede salen da også da bandet bl.a. præsenterede værkerne Consign To Oblivion, Sensorium, Cry For The Moon og The Obsessive Devotion, som alle Epica fans kender og holder af.

Bandet performede med stor spilleglæde og det var tydeligt –  også annonceret af guitarist Mark Jansen – at det var på tide at de kom til lille Danevang og henviste også til Copenhell året før.

Setlisten: intro – Eidola, Edge Of The Blade, A Phantasmic Parade, Sensorium, Universal Death Squad, The Essence Of Silence, Martyr Of The Free Word, The Obsessive Devotion, Ascension – Dream State Armageddon, Dancing In A Hurricane, Unchain Utopia, Cry For The Moon. Ekstranumre: Sancta Terra, Beyond The Matrix og Consign To Oblivion

Spilletid: kl. 22.04 – 23.42

 

Islandske Skalmöld var noget af en overraskelse og var det perfekte opvarmning for Epica! Hvad bedre er at mixe symfonisk metal med viking/folk metal? 🙂 De underholdte os alle mellem kl. 20.55 – 21.39.

Skalmöld gav den fuld gas med stor energi og glæde! Jeg kendte ikke bandet forinden og de er helt klar et band, som jeg skal stifte yderligere bekendskab med!