En suveræn aften og en suveræn koncert med et suverænt band bestående af d’herrer Neal Morse (vokal, keyboards, guitar), Mike Portney (trommer, vokal) og Randy George (bas), Bill Hubauer (keyboard, vokal) og Eric Gillette (guitar, vokal). Desværre kunne bandet kun tiltrække ca. en tredjedel af Amager Bio’s kapacitet. Den progressive og episke musik har virkelig trange kår her i landet! HVOR TRIST! Update: en venlig sjæl har – efter jeg postede denne “anmeldelse” på “ProgDanmark” Facebook-siden – udtrykt, at det manglende fremmøde også kan skyldes sammenfald med Copenhell. Det kan være en forklaring, som jeg ikke liiiige havde i tankerne da jeg skrev dette – my mistake! Dog mener jeg stadig, at progrock’en generelt er tyndt repræsenteret i DK.
Koncerten havde udgangspunkt i det fjerde og seneste udgivelse “Innocence & Danger” fra 2021, symboliseret ved en hvid og sort maske, hvilke også var det gennemgående tema i de live projektioner, der kørte gennem hele koncerten. Og flammende baggrundslys bag maskerne, hvilket ikke kan tolkes andet end Neal Morse’s genfødsel som kristen. Faktisk ret effektfuld…
Bill Hubauer og omtalte masker med flammende baggrundslys
Værkerne blev fremført med stor spilleglæde og især Neal Morse sprudlede af energi og glæde som den frontperson han er. Ja, han var til tider vores allesammens prædikant med himmelvendte udstrakte arme, lukkede øjne og halleluja… til tider måske liiiiiiidt for meget af det gode.
Mike Portnoy.. ja, ham dér dengang fra Dream Theater, leverede varen bag trommerne som forventet og bidrog til tider med skønsang bag mikrofonen (selvom han egentlig burde holde sig alene til trommerne efter min mening). Men primært var det Morse, Bill Hubauer og Eric Gillette som stod for vokalerne.
Neal Morse band in flames…
Den mest anonyme af dem alle var uden tvivl bassist Randy George… en truckertype iført a-la-læderbandana og gråt truckerskæg. En anonym herre med glimt i øjet, hvor fanden (!) til allersidst under koncerten tog ved ham og udviste sin udadvente personage i glimt. Befriende… en klippestabil bassist!
Tangentmanden Bill Hubauer sang på flere værker og er også her en klippestabli musiker, der viste stort overskud.
Neal Morse himself
Jeg må sige at Eric Gillette på guitar virkelig imponerede mig. Superdygtig musiker og klarede alt det “højoktave” vokal, hvor de andre ældre herrer kunne bruge lidt hjælp. En dygtig rytmeguitarist, som også kunne sine skalaer.
Koncerten bestod af hele 2 timer og 25 minutter og setlisten så sådan ud, opdelt i hhv. “Innocence”-del og “Danger”-del, som Portnoy annoncerede:
Innocence Intro, Do It All Again, Bird On A Wire, Your Place In The Sun, Another Story To Tell, The Way It Had To Be, Breathe (Reprise) – Pink Floyd cover, Bridge Over Troubled Water – Simon & Garfunkel cover, Waterfall, Danger Intro, Not Afraid Pt. 2, Beyond the Years. “Ekstranumre”: Long Day, City Of Destruction, So Far Gone, The Ways Of A Fool, Welcome To The World, The Great Adventure, A Love That Never Dies og Broken Sky / Long Day (Reprise).
Lydforholdene? SUPERB!
Endnu en stor tak til KPM Concerts v. Karsten Mortensen og Amager Bio for at bringe guldet til Amager!!!
