Amager Bio scenen før det store 80’er brag (udsmuglet mobilfoto)
Den første overraskelse var, at Amager Bio synes at være næsten udsolgt. Jeg må tage hatten af for alle de hardcore 80’er fans, som stadig efter 25 år støtter op omkring et par af de største danske puddelhundehårbands fra firserne – nemlig Skagarack og Pretty Maids. Den anden overraskelse var pludselig at konstatere, at jeg er blev SÅ gammel 🙁
Og nogle af dem havde slæbt deres børnebørn med! 🙂 SÅDAN!
Skagarack gik på kl. 20.05 og spillede omkring 1 time 20 minutter og gjorde alt i alt en god figur… på det tekniske plan. Skagarack har iflg. deres hjemmeside ikke udgivet noget som helst siden 1993 og genskabte iøvrigt sig selv i år. Jeg synes bandet gjorde en god indsats, men formåede ikke at komme udover scenekanten. Det virkede lidt på mig, at Skagarack gik lidt for meget ydmyg og genert til opgaven og var mere opsat på at levere en teknisk “god løsning”. Publikum reagerede da også med moderat begejstring. Og nå ja, Skagarack var måske hellere ikke så store som Pretty Maids dengang.
Fotokilder: egen mobiltelefon
Specielt Torben Schmidt’s stemme holder bare 100% og han kan drive det vidt, hvis han kommer ind i rette sammenhænge!!!
Jeg er ikke Skagarack ekspert… men Skagarack manglede altså gejsten, spilleglæden og sjælen denne aften! Lyden var til gengæld til UG…
Pretty Maids lagde ud ved 22-tiden og med fuld skrue fra start. Det var helt tydeligt, at de var the big stars den aften. Bandet har også et langt større katalog bag sig og langt større (international) erfaring – og det kunne man klart mærke som publikummer. Spilleglæden fejlede ikke noget hos hver især – men det gjorde til gengæld lydmandens hørelse. Lyden rodede rundt og det var svært at holde tingene adskilt. Jeg blev specielt meget begejstret for trommeslageren – international klasse…
Det fede var også, at der blev spillet nyere materiale og ikke kun nastolgisk dvælen/ævl!
Jeg forlod Amager Bio før koncerten var overstået efter ca. 1 time, så jeg fik altså ikke den sidste del med. Med forlydender fortæller (Carten Hintz), at pretty Maids “fyrede den af” de sidste 5-6 numre. Og da Hintz er en troværdig herre må jeg derfor stole på udsagnet 🙂
Jeg kender naturligvis ovenstående bands overfladisk – og stilarten generelt – fra dengang i 80’erne. Jeg mærkede personligt denne aften, at JEG personligt er kommet langt videre i min musikalske “udvikling” og “kedede” mig faktisk bravt på det musikalske plan, men hyggede mig gevaldigt blandt mine jævnaldrende, som stadig hang hjælpeløst fast i fortiden 🙂
En stor tak til Carsten Hintz for invitationen. En oplevelse jeg er glad for at have fået!!! 🙂
