Versions Of The Truth Tour…

Det er nok den længste Corona- udskydelse sålænge jeg kan huske tilbage. Koncerten skulle oprindelig have været den 21. november 2020.

Så oprandt aftenen denne ½-kolde aften. Allerede ved ankomst til Bio’en kunn jeg konstatere, at jeg var i selskab med jævnaldrene (læs: +/- 60 år)… så kan det ikke gå helt galt!

Koncerten blev i denne sammenhæng varmet op akustisk af duo’en “Trope” (hvilke jeg kan forstå normalt er en 5-mands band)  – underholdende med en akustisk western guirtar med masser af effekter og en ihærdig kæmpende Diana Studenberg på vokal – et minut før annoncerede koncertstart og underholdte os frem til kl. 21.26 Ja, det er et utaknemmeligt job at sparke et koldt publikum i gang. Jeg vil tro vi var omkring 80% fyldt op i Amager Bio.

Trope

The Pineapple Thief lagde ud med “Versions Of The Truth” (titlelnummeret på deres seneste udspil – kan kraftigt anbefales!!!) kl.21.39 og fulgt op med “In Exile” (måske deres mest kommercielle “hit” fra 2016?). Iøvrigt oplevede vi et sjældent øjeblik, hvor ting går galt. Ved bruce Soord’s guitarskift efter “In Exile” var der ged i det trådløse system til guitaren, hvorfor Gavin Harrison måtte underholde os med et tørklæde-trick så guitarteknikeren kunne få arbejdsro til at fikse problemet. Som det blev sagt fra scenen, så trækker de hr. Harrison frem når der går ged i den…

Iøvrigt igen en stor oplevelse at opleve Gavin Harrison – een af progrockens fineste trommeslagere! Han var helt klart aftenens oplevelse!!! Vokalarbejdet mellem Soord og basist Jon Sykes fungerer rigtigt godt. Som ekstra guitarist er hidkaldt Beren Matthews som session-musiker, som gjorde et rigtigt godt indtryk og havde stor fysisk og musikalsk overskud på scenen. Den allermest annonyme mand på scenen var keyboard-manden Steve Kitch, som i sin rolle i bandet leverer baggrundsmønstre og understøtter det øvrige band. Ikke mange soli herfra (jvf. en vis Jordan Rudess :-))

Mit kendskab til The Pineapple Thief er som sådan ikke specielt stort. Jeg opdagede dem relativt sent og havde også fornøjelsen at opleve dem i Store Vega i marts 2019 – se min anmeldese af denne koncert HER.

The Pineapple Thief

Selve koncerten var en god blanding af up-tempo, og lange moderate og melodiøse passager. Lydniveauet var alt for højt, hvilke også ødelægger de fine detaljer i muskken  – denne type musik fortjener et passende lydniveauet og balance! Så igen blev jeg reddet af ørepropperne. Jeg nød koncerten og bandet levede klart op til mine forventninger.

Jeg forlod dog koncerten før tid lige i det øjeblik, hvor Bruce Soord annoncerede det sidste nummer kl. 22.53. Mon ikke der alligevel blev plads til 2-3 “ekstranummer” i mit fravær?

Denne “anmeldelse” er ikke specielt dybdeanayserende på de enkelte værker – jeg er som tidligere nævnt ikke så meget ekspert i The Pineapple Thiefs tidlligere musik.

Mit tildelte garderobenummer blev iøvrigt 567 (ville så gerne have trukket nr. 666). Bedre held næste gang!