Øøøøøøj, det her har jeg ventet på i 8 år! Er det snyd allerede nu at lægge sig fladt ned og give 17 stjerner????? 🙂

Det bliver min 4. koncert med YES. Men denne gang er det med den “rigtige” sanger Jon Anderson og den “rigtige” tangentspiller Rick Wakeman, samt Trevor Rabin fra YES’ kommercielle periode . Og d’herrer er fornemt supporteret af bassist (update: – ja, hvem mon? Jeg har senere erfaret, at bassisten er Iain Hornal, som er stand-in for Lee Pomeroy) og trommeslager Lou Molino III.

Dette var hvad jeg skrev den 4. marts kort efter det blev annonceret at bandet kom til byen. Og nu sidder jeg dagen efter tilbage og skal finde ud af, hvordan jeg har det indeni med gårsdagens koncert… en svær opgave, synes jeg!

Allerførst skal jeg sige, at det var en kæmpestor oplevelse for mig endelig at opleve Jon Anderson live for allerførste gang. Damn, den mand kan stadig ramme den lige i røven i en alder af 73. Anderson er jo en herlig herre på scenen – indlevende og indbydende – og total hippieagtig.

Travor Rabin havde sin velmagtsdage i YES i perioden 1983-94, hvor han var medskyldig i udgivelserne 90125, Big Generator, Union og Talk – man kan vel næsten sige YES’ kommercielle periode. Setlisten i aftes bestod forty- sixty’ish af gamle YES-værker, som bemeldte Rabin oprindelig ikke har haft noget at gøre med. Pre-Rabin værkerne South Side Of The Sky, I’ve Seen All Good People, And You And I, Perpetual Change, Heart Of The Sunrise, Awaken og Roundabout burde have været skiftet ud med værker fra Rabin’s periode. For det gav ikke mening i mine ører at lade Rabin erstatte mighty Steve Howe her. Helligbrøde, vil jeg næsten sige…. for Rabin kan slet ikke løfte sig op på  Steve Howes niveau på de gamle værker. FAKTUM!

Så derfor behøvede YES/ARW ikke at slæbe de gamle travere frem – dem har vi jo hørt mange gange før live. Nej, jeg havde håbet på en koncert kun med værker fra bemeldte periode – det ville give mening. Og en anden ting; jeg synes faktisk at Rabin sjuskede sig igennem sit arbejde i lange perioder….

Ja, jeg er vist lidt efter Travor Rabin i dag (undskyld, Trevor!) og det var ikke oprindelig min mening. Men sålænge spilleglæden er tilstede, så tilgives meget….. for glæden var der for alle mand deroppe!

Til gengæld var det en oplevelse at høre og opleve værkerne Cinema, Hold On, Rythm Of Love, Changes og…. nå ja, ok så…. Owner Of A Lonely Heart… denne aften – netop med den originale guitarist og vokal. Se/hør netop min optagelse af Owner Of A Lonely Heart HER

Lyden? Svingende kvalitet…

Stor fornøjelse at opleve Rick Wakeman give den gas under værket Awaken. I guder, han havde vist slæbt et kæmpestort kirkeorgel ind i Store VEGA. Det blev min åbenbaring nr. 2 den aften!

Hvis jeg skal summere op på min oplevelse denne aften, så var det en forløsning at opleve Anderson og Wakeman. Som skrevet synes jeg Rabin var lidt svingende, trommeslager Lou Molino III udførte en fejlfri koncert og tidligere annonceret bassist Lee Pomeroy var udskiftet af for mig ukendt herre (jeg er ved at undersøge hvem i skrivende stund). Han gik i hvert fald til makronerne og gav et godt, solidt indtryk.

Setlisten bestod af: Cinema, Hold On, South Side Of The Sky, I’ve Seen All Good People, And You And I, Changes, Perpetual Change, Rythm Of Love, I Am Waiting, Heart Of The Sunrise, Awaken, Owner Of A Lonely Heart (med “Sunshine Of Your Love” af Cream snippet). Ekstranummer: Roundabout. Det hele belv afviklet mellem 20.03-22.07 i en ½-fuld Store VEGA.

Jeg havde en fin udkigspost bagest til venstre for baren, hvor mit foto af tvivlsom kvalitet blev taget…

Det bliver desværre kun til 4½ stjerner, selvom jeg så inderligt gerne ville give 17 stjerner ud af 6 mulige…